 |
 |
Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler |
Udstødning
 |
| Over 900.000 er udstødte i Danmark. Bunden udgøres af de omkring 5.000 hjemløse. (Solidaritet) |
Begrebet udstødning anvendes, når samfundsborgere udelukkes fra forskellige sociale sammenhænge, som f.eks. en skoleklasse, en arbejdsplads eller hele samfundet. Begrebet anvendes i Danmark primært om den tilsidesættelse eller overflødiggørelse af personer, som sker på arbejdsmarkedet. Begrebet udtrykker noget uønsket - både set fra samfundets side og fra det enkelte individs synspunkt. Dette udelukker dog ikke, at overgangen fra arbejde til overførselsindkomst subjektivt set kan være både ønsket og villet. At være udstødt er knyttet til mulighederne for at få arbejde. En person som har få eller slet ingen muligheder for at få eller beholde et arbejde på det åbne arbejdsmarked, er udstødt fra dette. En person kan derfor godt være udstødt, selv om hun ikke ønsker arbejde.
 |
| Udstødning fra arbejdsmarkedet 1980-95 |
 |
| Udstødning fra arbejdsmarkedet 2001-10 (personer under 67 på overførselsindkomst). Kilde: A-Kassernes Samvirke, Danmarks Statistik |
De mekanismer som fører til udstødning og udelukkelse er strukturelt bestemt af den kapitalistiske produktionsmåde, derved at den frembringer et marked for køb og salg af varen arbejdskraft. Konkurrence og akkumulationstvang medfører strukturationalisering i virksomhederne og i de enkelte brancher. Samtidig sker der en løbende indføring af arbejdskraftsbesparende produktionsudstyr. Der eksisterer altså en tendens til overflødiggørelse af arbejdskraft i den private sektor af økonomien.
Dette blev først synligt indenfor den traditionelle industri, men med EDB teknologiens fremmarch gør denne effekt sig også gældende indenfor de tjenesteydende erhverv. På virksomhedsniveau giver dette sig udslag i kollektive opsigelser af arbejdskraften - økonomisk udstødning. Samtidig skærpes kravene til den tilbageværende arbejdskraft hvad angår præstations- og omstillingsevne. De mindst ressourcestærke rammes nu af individuel (eller sundhedsmæssig) udstødning. (Se: Arbejdsmiljø og udstødning).
Stagnerende vækst i antallet arbejdspladser - eller direkte fald - set i forhold til væksten i den erhvervsaktive befolkning, fører til beskæftigelsesproblemer for især indvandrere, unge, kvinder, ældre og funktionshæmmede, og har siden kriseudbruddet i starten af 70'erne ført til en massiv udstødning fra arbejdsmarkedet.
| 1990 | 1991 | 1992 | 1993 | 1994 | 1995 | 1996 | 1997 | |
| Har modtaget ydelser i løbet af året | 2.151 | 2.180 | 2.236 | 2.309 | 2.287 | 2.330 | 2.302 | 2.278 |
| På helårlige ydelser (undt. folke- pensionister) | 790 | 833 | 862 | 922 | 912 | 977 | 959 | 940 |
| På midlertidige ydelser (omregnet til helårs- modtagere) | 423 | 458 | 480 | 524 | 512 | 564 | 525 | 491 |
| Modtagere af offentlige ydelser i Danmark
(1.000 personer) 1990-97. - I første række indgår alle der i kortere eller længere tid har modtaget ydelser i løbet af året. Det er gennemgående godt 40 % af hele befolkningen. I disse tal indgår landets godt 700.000 folkepensionister. - I anden række er modtagerne af ydelser, omregnet til helårsmodtagere (hvis den samme person fik ydelsen et helt år igennem), men med folkepensionisterne trukket ud. Kategorien rummer førtidspensionister, efterlønnere og «midlertidige modtagere». Denne kategori afspejler udstødningen. - I tredje række er gengivet modtagere af midlertidige ydelser, omregnet til helårsmodtagere. Der er tale om ydelser ifbm. arbejdsløshed, sygedagpenge, barselsdagpenge, kontanthjælp, revalidering, kommunal aktivering, AF aktivering og orlovsydelser. (Danmarks Statistik, 1999) |
||||||||
Indenfor de bedre organiserede dele af arbejdsmarkedet findes der veludviklede aftalesæt, der beskytter arbejdskraftsælgerne mod både de mest ublu krav fra arbejdskraftkøberne, og mod konkurrencen om jobbene fra andre arbejdskraftsælgere. Resultatet er, at vi på denne del af arbejdsmarkedet finder forholdsvis stabil beskæftigelse, et rimelig godt arbejdsmiljø og gode lønninger. På det individuelle plan har ansatte på dette arbejdsmarked en rimelig beskyttelse mod udstødning. Derimod vil ressourcesvage grupper møde uoverstigelige barrierer, dersom de søger arbejde på denne primære del af arbejdsmarkedet.
Den mere ressourcesvage del af arbejdsstyrken ser ud til at havne på den sekundære del af arbejdsmarkedet. Organiseringsgraden - og nogle gange klassebevidstheden - er oftest lavere på dette delarbejdsmarked, og arbejdsforholdene tilsvarende ringere: her finder vi ofte et dårligt arbejdsmiljø, lave lønninger, ringe garanti i ansættelsen og begrænset solidaritet mellem de ansatte. Udstødningen fra den sekundære del af arbejdsmarkedet er mere omfattende end fra den primære - ikke mindst fordi det er her, vi finder marginalvirksomheder, som er de mest udsatte i den økonomiske konkurrence. Men eftersom de der rammes ofte er ressourcesvage, sker udstødningen herfra i det skjulte: f.eks. unge der søger ind på en uddannelse, over i en anden branche eller skubbes tilbage på sociale ydelser.
Udviklingen på arbejdsmarkedet går i retning af, at der sker et skift fra udstødning til udelukkelse. Dette sker i hvert fald på den primære del af arbejdsmarkedet. Her bliver det som nævnt stadig vanskeligere at vinde indpas pga. skærpede ansættelsesbetingelser. Dette rammer grupper med lav uddannelse og begrænset erhvervserfaring eller grupper som er bundet til omsorgsforpligtelser. Resultatet kan blive, at unge og kvinder udelukkes fra den bedste del af arbejdsmarkedet.
De vigtigste indikatorer på udstødning og udelukkelse af arbejdskraften finder vi i den offentlige statistik. De mest brugte er tal over udviklingen i erhvervsbefolkningen og bruttotilgangen af førtidspensionister, men også udviklingen i antallet af arbejdsskader giver et fingerpeg om udstødningsmekanismerne. Udelukkelse foregår mere i det skjulte, og studier af dette vanskeliggøres af, at vi mangler brugbare indikatorer for, hvad det er der sker.
En række faktorer og omstændigheder bidrager til, at udstødningen i disse år yderligere tager til:
- Internationaliseringen af produktion og kapital skærper den internationale konkurrence og medfører som tendens, at kapitalen overfører produktionen til lande, hvor lønningerne er lavere og den sociale sikkerhed ringere.
- Teknologisk udvikling, rationalisering og tempoopskruning fører til stigende udstødning af de dårligst uddannede og ældre.
- Integrationen i EU. Danmark har ikke tilsluttet sig Euro'en, men regeringen følger alligevel de skrappe økonomiske vilkår, der er knyttet til den. Den skrappe politik koster arbejdspladser. EU kan allerede i dag udstede direktiver, der gør bestemmelser i danske overenskomster ugyldige og forringer dermed aftalesystemets og arbejderklassens styrke. Endelig kan EU pålægge Danmark og andre medlemslande at skære i de sociale udgifter.
- Demonteringen af velfærdsstaten. Den generelle nedskæringspolitik er fulgt op af forslag til lovrevisioner fra socialministerens side, der lægger et større ansvar over på de sociale netværk og frivillige organisationer. Det vil yderligere ramme de udstødte, eftersom de er de mest ressourcesvage.
- Socialdemokratiets højredrejning. Partiet varetog oprindelig de svagestes interesser i samfundet, men erklærer nu åbent, at «velfærdssamfundet må baseres på udviklingen af middelklassen». Dette svigt af de svageste er en del af baggrunden for vælgerflugten i disse år fra Socialdemokratiet mod højre.
- Omlægning af arbejdsløshedspolitikken fra passiv forsørgelse til aktivering. Denne politik skaffer ikke de arbejdsløse arbejde på længere sigt, men er med til drastisk at forringe ansættelses- og lønvilkår og dermed undergrave aftalesystemet.
- Den «sociale arv» sikrer, at børn af udstødte har en stor sandsynlighed for at havne i samme situation som deres forældre.
Den neoliberale politik der siden 1980'erne er sat på dagsordenen af både erklærede konservative og socialdemokratiske regeringer i Danmark og resten af Europa bidrager til at demontere velfærdsstaten, øge polariseringen i samfundet og underminere de landvindinger arbejderklassen gennem sine kampe har opnået i løbet af det 20. århundrede. Udstødningen er snævert knyttet sammen med denne politik.
Sidst ajourført: 5/1 2011
Læst af: 50.937