Kategorier dette opslag er registreret under:
Personer  .  Mænd
Verden  .  Europa  .  Tyskland
Arbejde  .  Politisk  .  Politiker  .  Parlamentariker
Ideologi  .  Socialistisk  .  Reformistisk  .  Socialdemokrati
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 1/5 2001
Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie
Læst af: 8.653
: :
Liebkneckt, Wilhelm

Liebknecht (1826-1900), tysk socialdemokratisk politiker, studerede ved flere tyske universiteter og deltog i oprørene under den tyske revolution 1848-49. På grund af sin deltagelse måtte han flygte, ankom til England hvor han bl.a. lærte Marx at kende. Ved amnestien i 1861 vendte han tilbage til Tyskland, slog sig ned i Berlin, hvorfra han dog hurtigt blev udvist. I 1865 kom han til Leipzig, hvor han traf August Bebel, og de to stiftede i 1866 det Sachsiske Folkeparti.

Liebknecht betragtede på det tidspunkt liberalismens venstrefløj som en naturlig - om end upålidelig - allieret for arbejderklassen, og på dette punkt kunne han ikke enes med tilhængerne af Lassalle, der endog ville samarbejde med Bismarck mod borgerskabet.

I 1869 stiftede Liebknecht og Bebel derfor et nyt marxistisk parti, der efter byen fik navnet Eisenacherne. I 1875 lykkedes det i byen Gotha at forene de to stridende tyske arbejderparti - eisenacherne og lassalleanerne - og Liebknecht var den drivende kraft bag denne fusion.

Marx var dog stærkt kritisk overfor det program, Gothaprogrammet, de to partier blev forenet på. Imidlertid lykkedes det Liebknecht at skjule denne kritik. Selv var han redaktør af partiets hovedorgan Vorwärts, og fra 1867 sad han sammen med Bebel i den nordtyske rigsdag. I 1870 afviste de begge at stemme for krigsbevillingerne, og da de efterfølgende agiterede mod krigen mod Frankrig, blev de idømt 2 års fæstningsarrest.

I 1874 blev han indvalgt i den nye tyske rigsdag, hvor han bortset fra 1887-90 sad frem til sin død. Han var en større agitator end strateg, og under socialistlovene (1878-90) var han dygtig til at udnytte talerstolen i rigsdagen.

Da striden om revisionismen blussede op i partiet i 1890'erne, indtog han et ortodokst marxistisk standpunkt, men søgte samtidig at undgå splittelse i partiet. (Se også: Bernstein). Han var særdeles populær i partiet, og hans begravelse i 1900 udviklede sig til en kæmpe demonstration. Hans søn, Karl Liebknecht blev henrettet i 1919.

A.J.