Kategorier dette opslag er registreret under:
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)
Læst af: 18.256
: :
Meningsmåling

Meningsmåling (opinionsundersøgelse, gallup) er en interview-undersøgelse af et udvalg af personer, med henblik på at finde ud af, hvad befolkningen som helhed mener om et givet spørgsmål. Mest kendt er nok undersøgelserne af, hvilket parti folk vil stemme på. Det vækker interesse både som et indtryk af den politiske stemning mellem valg, og som et forvarsel om udfaldet når et valg nærmer sig. Udover disse partiundersøgelser foretages der også målinger af, hvad folk mener om enkeltsager - både politiske og forbrugsorienterede. Sidstnævnte er et vigtigt redskab for virksomheder i udformningen af produkt- og reklamestrategi.

Meningsmålingerne udføres af private institutioner på opdrag af offentlige eller private arbejdsgivere. Deres største indtægtskilde er forbrugerundersøgelserne for erhvervslivet.

Ligesom valg eller folkeafstemninger har meningsmålingerne til formål at klarlægge, hvilke alternativer befolkningen foretrækker i en given valgsituation. De adskiller sig fra offentlige valg ved, at kun en brøkdel af befolkningen deltager. Normalt er der mellem 1 og 2 tusinde personer i det udvalg, der interviewes. Dette indebærer en stor økonomisk fordel. Mens et valg koster flere millioner kroner at gennemføre, kræves der ikke mere end nogle hundrede tusinde kr for at få stillet et spørgsmål i en meningsmåling.

Brugen af personudvalget har på den anden side skabt betydelig skepsis overfor meningsmålingerne. Den er imidlertid ubegrundet. Ved samvittighedsfuld brug af videnskabelige udvælgelsesmetoder er det muligt at sikre, at de resultaterne man indsamler er repræsentative for befolkningen som helhed. Helt præcise kan man imidlertid ikke regne med, at de bliver. Små forskelle mellem meningsmålingsresultater bør derfor ikke tillægges betydning. Her syndes der ofte i massemedierne - specielt i forbindelse med vælgerundersøgelserne. Små forskydninger fra en måned til den næste tolkes som tegn på bevægelser i vælgerkorpset, mens de i virkeligheden med stor sandsynlighed kan skyldes tilfældige skævheder i udvalgenes sammensætning. Ser vi på hovedtrækkene i stedet for detaljerne, kan vi derfor regne med, at meningsmålingerne generelt giver et korrekt billede af udviklingen.

Meningsmålinger adskiller sig også fra ordinære valg ved, at spørgsmålene ofte kommer overraskende for den der interviewes, uden nogen forudgående offentlig debat som i en valgkamp. I en sådan situation vil svarene som gives let kunne påvirkes af udformningen af spørgsmålet, interviewerens holdning osv. Derved bliver det vanskeligt at vide, hvor meget man kan lægge i resultaterne. Generelt kan vi sige, at meningsmålinger er mest interessante i forbindelse med spørgsmål, som har været genstand for debat, og hvor der foreligger klare og alment kendte alternativer. I andre situationer vil vi kunne få stærkt varierende resultater, afhængigt af hvordan der spørges, med muligheder for manipulation fra de arbejdsgivere, der ønsker et bestemt resultat.

Alt i alt kan meningsmålinger alligevel opfattes som et nyttigt demokratisk redskab. De kan bruges af alle (for begrænsede midler), mens mere officielle opinionsmålinger ofte kontrolleres af det politiske lederniveau. Det er f.eks. op til flertallet i Folketinget at afgøre, hvorvidt der skal holdes en folkeafstemning.

Meningsmålingerne giver vælgerne direkte information om, hvad de selv som gruppe mener, i modsætning til det indirekte og eventuelt fordrejede opinionsbillede man får gennem massemedier, partier og organisationer.

O.He.