Kategorier dette opslag er registreret under:
Personer  .  Mænd
Verden  .  Europa  .  Danmark
Arbejde  .  Videnskab  .  Samfundsvidenskab
   .  Politisk  .  Politiker  .  Parlamentariker
    .  Parti  .  Formand
Ideologi  .  Socialistisk  .  Reformistisk  .  Folkesocialistisk
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 6/11 2009
Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie
Læst af: 12.769
: :
Nielsen, Holger K.

Holger Kirkholm Nielsen (1950-), dansk politiker, født den 23. april 1950 i Ribe som søn af forstander Bertel Nielsen og Elin Nielsen.

Bramming Kommuneskole 1957-66; Student fra Ribe Katedralskole 1969; Ophold på Snoghøj Folkehøjskole 1969-70. Nielsen gennemførte 1. del af statskundskab på Århus Universitet i 1973 og blev cand.mag. i samfundsfag og dansk fra Københavns Universitet 1979. Studieophold ved universitetet i Beograd, Jugoslavien, 1978.

Nielsen blev medlem af Socialistisk Folkeparti (SF) i 1972; Landsformand for SFU 1974-77; Medlem af SF's hovedbestyrelse 1976-79 og igen siden 1984. Medlem af SF's forretningsudvalg 1984-87. Medlem af Nordisk Råd 1982. Redaktør af SF's tidsskrift Praksis.

Han blev valgt som folketingsmedlem for Københavns Amtskreds i 1981-84 og igen fra 1987. I den mellemliggende periode var han fuldmægtig i Energiministeriet. Forud for sit medlemskab af tinget var han sekretær ved Gruppen af Kommunister og Beslægtede i EF-parlamentet 1979-81.

Da SF's mangeårige formand Gert Petersen i 1991 trak sig fra posten, stillede Nielsen op mod Steen Gade og vandt. Han var venstrefløjens kandidat ved valget. I håbet om regeringssamarbejde med Socialdemokratiet gik partiet under hans ledelse med i udformningen af det nationale kompromis, der ved den 2. Maasstrichafstemning i maj 1993 sikrede et dansk ja. Et så drastisk sving mod højre, at partiet kom fuldstændig ud af trit med sine vælgere, der stemte imod, og ved folketingsvalget i 94 gik partiet betydelig tilbage. Da SF's højrefløj i 1997 fortsatte højredrejningen ved at sige ja til Amsterdamtraktaten fik Nielsen flertallet bag sig for et nej til den ny traktat.

Nielsen trådte tilbage som partiformand i 2005, efter at partiet i 2 valg var gået tilbage. Efter kampvalg blev formandsposten overdraget til Villy Søvndal.

Medforfatter til bogen «Fornyelse i dansk politik: SF gennem 20 år» (1979). Forfatter til: «EF» (1982), «EF, Europa og os!» (1983) og «Frihed i fællesskab» (1994).

A.J.