Kategorier dette opslag er registreret under:
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)
Læst af: 16.112
: :
Automatisering

Automatisering eller automation indebærer en videreføring af mekaniseringen af produktionen ved at erstatte menneskelig styring med automatisk styring under anvendelse af forskellige maskiner. Automatisk styring er ikke af ny dato, jfr. termostatregulering af husopvarmning, automatisk regulering af vandstrømmen gennem turbiner afhængigt af strømforbrug, osv. I begge tilfælde har tekniske indretninger foretaget meget enkle programmerede beslutninger (se nedenfor).

Indføringen af EDB har skabt muligheder for, at der kan foretages programmerede beslutninger, også i meget komplicerede situationer. Dette har ført til, at en række nye processer automatiseres. Programmeringen af automaten bygger på, at man kender de forskellige situationer, der kan opstå i en proces. Programmet angiver, hvorledes automaten skal opføre sig, afhængigt af de hændelser den registrerer. Frem til i dag har det overvejende været mennesker, der har programmeret automaterne. Imidlertid tyder udviklingen indenfor EDB på, at en stadig større del af programmeringen kan automatiseres. I sidste ende er det dog altid menneskelig programmering, der ligger bag. Selv højt udviklede automater, som f.eks. robotter, har ikke nogen egen vilje.

Man kan tale om høj eller lav grad af automation, afhængig af i hvor stor udstrækning maskinel og elektronisk kontrol har erstattet den menneskelige kontrol. Da installationen af automatisk udstyr sædvanligvis indebærer store investeringer, vil graden af automation blandt andet være afhængig af arbejdslønningerne i et land og i en branche. Jo højere arbejdslønninger, jo mere interesseret vil virksomheden være i at erstatte mennesker med maskiner. Kapitalomkostningerne har den modsatte virkning.

For at en proces skal kunne automatiseres, må der være tale om et begrænset antal rutiner. Desuden må hændelsesforløbet være ret forudsigeligt. Dermed forudsætter automatisering en specialisering af produktionen. Denne specialiseringsproces forstærkes ved, at automatisering er meget dyrt. Altså at de økonomiske fordele ved stordrift bliver betydelige.

Automatisering indebærer derfor, at virksomhederne bliver stærkt afhængige af den økonomiske udvikling indenfor deres branche. En omlægning af produktionen vil ofte være vanskelig eller i praksis umulig pga. høje investeringer og maskinelt udstyr, der kun kan anvendes indenfor et ret begrænset område.

Automatisering har vidtgående følger for arbejderne. Vigtigst er faren for arbejdsløshed (se Rationalisering). En anden vigtig følge er, at jobbene forandres til at være overvågende, til at sikre at de automatiserede rutiner fungerer som det var tænkt. Dette kan indebære, at arbejderen slipper for meget tungt slid. Men mindst lige så vigtigt er, at hans muligheder for at tage initiativer, vise opfindsomhed, kort sagt, udnytte sin faglige indsigt, bliver stærkt begrænset. Behovet for traditionel faguddannelse falder derfor stort set bort. Fagarbejderen bliver som følge af automation ofte erstattet af specialarbejdere.

Automatisering af industriel produktion bidrager til at gøre arbejdet særligt rutinepræget. Man kan forvente, at monotoni efterhånden bliver et stadig mere udbredt træk ved arbejdspladsen.

De store investeringer der ligger bag automatiserede virksomheder, indebærer en forstærket tendens til skifteholdsarbejde for at få størst mulig udnyttelse af investeringen.

J.Gu.


Litteratur

J. Gulowsen: Automasjon: Reduseres slitet eller trivselen?, Tidsskrift for Samfunnsforskning, 3-4 1969.