Kategorier dette opslag er registreret under:
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 1/5 2001
Læst af: 28.736
: :
Subcomandante Marcos

Subcomandante Marcos, mexicansk oprørsleder, også kaldet el Sub eller el Sup i folkemunde. Zapatisternes officielle talsperson og øverste militære leder.

«Vi er alle Marcos». Subcomandante Marcos er legemliggørelsen af Chiapas' undertrykte befolkning.
Foto: Juan Ramon Martínez León, IF's fotoarkiv

Som titlen Subcomandante (underkommandant) antyder, er Marcos underlagt de civile landsbyers beslutninger. Marcos er hverken oprørets inspirator eller centrum for EZLN's kamp. Marcos' ord er de indianske landsbyers ord. Marcos er blot oversætteren eller broen mellem to kulturer eller måske snarere mellem to verdener. Marcos er en af de yderst få ikke-indianere i EZLN, der altovervejende er en indiansk bevægelse. Marcos' funktion var indtil oprørshærens indvilligelse i forhandlinger med regeringen, udelukkende som militær strateg og leder af oprørsstyrkerne. Men da zapatisterne i 1994 møder op i katedralen i San Cristobal de las Casas for at indlede forhandlinger med biskop Samuel Ruiz som mægler, udnævner EZLN Marcos som talsperson for organisationen.

Hvem er Marcos?

Marcos selv siger: «Marcos eksisterer ikke. Han kom dødfødt til verden den 1. januar 1994», da zapatisterne indledte deres væbnede oprør.

Marcos er omgivet af en atmosfære af mystik og karisma. Overalt i verden har man fra oprørets start over internettet kunnet læse hans på samme tid poetiske og provokerende kommunikeer, der er så kendetegnende for hele den zapatistiske bevægelse og dens måde at møde verden på.

Men hvem er så denne på én og samme tid berømte og anonyme person? Det lader sig ikke lige sådan gøre at opstille nogen biografi for Subcomandante Marcos. Efterretningstjernesterne og nyhedsmedierne har gjort adskillige ihærdige forsøg på at afsløre manden bag den karakteristiske sorte skihue (pasamontañas), som i dag er blevet et af zapatisternes symboler.

Der har været mange gode historier fremme om Marcos' «sande» identitet. Én af de mere useriøse versioner har været, at Marcos måske kunne være den forsvundne søn af Rosario Ibarra de Piedras fra centrum-venstreoppositionspartitet PRD (Partido de la Revolución Democrática).

I forsøget på at svække interessen og nedbryde myterne omkring Marcos' person har Mexicos præsident Ernesto Zedillo fremlagt efterretningens seneste bud, at Marcos i «virkeligheden» er en vis Rafael Sebastián Guillén Vicente, født i 1957 i Tampico, søn af en katolsk middelklasse møbelhandler. Efter sigende skulle han i de større klasser i en jesuitisk ungdomsskole have været en yderst fremragende elev. Senere udmærkede han sig som filisofistuderende ved det mexicanske uafhængige universitet UNAM (Universidad Nacional Autónoma de México) hvor han skulle have fundet inspiration i Althusser, Poulantzas og Foucault. Han skulle tillige selv have undervist på et andet universitet i Mexico By, UAM (Universidad Autónoma Metropolitana). Kun få tror på denne version - der alligevel er fuldstændig uinteressant - og Marcos selv benægter da også at være denne Rafael - eller måske snarere må man forstå, at den Marcos vi ser i dag fødtes med zapatisternes drøm om en anden verden. Marcos tilhører denne bevægelse og det er i denne sammenhæng i og for sig ligegyldigt, hvem Rafael Guillén har været. Marcos er således uden ansigt, uden navn og uden fortid. Selvom skihuen oprindelig kun har tjent som en beskyttelse mod afsløring af identiteten og efterfølgende forfølgelse, så er den i dag et vigtigt symbol på oprøret og et spejl, som de glemte og udstødte kan identificere sig med; enhver kan iføre sig en skihue og være Marcos. I store demonstrationer tog bl.a. studenterbevægelsen dette symbol til sig og én af de fremtrædende paroler har siden været «Vi er alle Marcos».

Subcomandante Marcos

Subcomandante Marcos
IF's Fotoarkiv

Til daglig lever Marcos et ret ensomt liv. På grund af den status, han som «kendt» person og talsmand har opnået, er han yderst bevidst om den vægt hans ord har blandt kammeraterne i junglen og bønderne i landsbyerne. For ikke at øve indflydelse på landsbyernes beslutninger går Marcos' kontakt til baserne da også gennem den hemmelige indianske undergrundskomité, CCRI (Comité Clandestino Revolucionario Indígena), som udgør EZLN's civile råd. Til daglig lever Marcos sammen med zapatisthæren skjult i bjergene og Lacandona-junglen. Den stærkeste organisering - hvor samtidig de fleste af zapatisthærens kommandanter befinder sig - er hovedsageligt koncentreret i området omkring La Realidad, den vigtigste af zapatisternes kulturelle og politiske centre - de såkaldte Aguascalientes, der fungerer som vindue mod omverdenen. Det er også her, de fleste solidaritetsgrupper og journalister fra alverdens medier har mødtes med Marcos, når han har givet et af sine utallige interviews. Dette er ikke noget nyt for den mexicanske efterretning, hvorfor den militære oprustning også er massiv i dette område.

Ma.S.

Fagbøger:

  • Subcomandante Marcos, El sueño zapatista, af Yvon Le Bot, udgivet 1997 af Plaza & Janés Editores (spansk). Interviews og samtaler med bl.a. EZLN’s talsmand om de centrale temaer og diskussioner i bevægelsen.
  • Zapatista!, Reinventing Revolution i Mexico, redigeret af John Holloway og Eloína Peláez, udgivet 1998 af Pluto Press (engelsk). Samling af tekster om bl.a. zapatistbevægelsens historie og symboler; Chiapas som eksempel på kapitalismens modsætninger; de indianske zapatist-kvinder; zapatisme; værdighed som centralt begreb i zapatisternes oprør.
  • Alt til alle - intet til os, zapatisternes oprør i Chiapas, Mexico, tekster samlet og oversat af Internationalt Forum, udgivet 1995 af Autonomt Forlag (dansk) samling af tekster, bl.a. alternativ rejseguide til Chiapas af Subcomandante Marcos og zapatisternes kvindelove.
  • Our Word is Our Weapon, kompileret af Juana Ponce de Leon, forord af José Saramago, 2001 Seven Stories Press (engelsk). Udvalgte tekster og dokumenter om zapatistbevægelsen og dens værdier.
  • Chiapas: El despertar de la esperanza, af Luis Condearena Gepetto, Udgivet 1997 af Tercera Prensa-Hirugarren Prentsa S.L. (spansk) Historisk gennemgang samt bl.a. afsnit om Den Nationale Indianske Kongres; Dialogen; og de fire EZLN Deklarationer fra Lacandona-junglen.
  • Women of Maize, Indigenous Women and the Zapatista Rebellion, engelsk udgave Latin America Bureau 2000 (engelsk). Om kvindernes situation og kamp.
  • Chiapas: la paz violenta, af Rosa Rojas, udgivet 1995, La Jornada Ediciones, Mexico (spansk). Om de indianske folks bestræbelser på at opnå en værdig fred skrevet i 1994 af journalist ved det mexicanske dagblad La Jornada.
  • Acuerdos de San Andrés, kompileret af Luis Hernández Navarro og Ramón Vera Herrera, Colección Problemas de México, udgivet 1998 af Ediciones Era S.A. (spansk). Om Dialogens første delaftaler, de såkaldte San Andrés-aftaler om de Oprindelige Folks Rettigheder og Kultur.
  • First World, ha ha, The Zapatiste Challenge, kompileret af Elaine Katzenberger, City Lights San Fransisco, 1995 (engelsk) Samling af tekster og poesi om bl.a. jord, levevilkår, kvinder; krigsdagbog; og interviews (med bl.a. befrielsesteolog og fredsmægler Samuel Ruiz)
  • La rebelión zapatista y la autonomía, af Héctor Díaz-Polanco, Siglo Veintiuno, S.A. de C.V., 1997 (spansk). Går i dybden med det indianske autonomi som omdrejningspunkt i zapatisternes kamp.
  • Nunca más un México sin Nosotros, El camino del Congreso Nacional Indígena, kompileret af juan Anzaldo Meneses, Vol 1, 1996-1998, Serie: De los usos y costumbres al Derecho Indígena, Ce-Acatl (spansk). Går i dybden med Den Nationale Indianske Kongres.
  • Emergence og the Modern Mexican Woman, Her Participation in Revolution and Struggle for equality 1910-1940, af Shirlene Soto, Arden Press, Inc. (engelsk). Historisk gennemgang af kvindernes deltagelse i den Mexicanske Revolution (1910-1940) og de mexicanske sufragetter.
  • Chiapas, y las mujeres qué? kompileret og redigeret af Rosa Rojas, Editiones La Correa Feminista, Centro de Investigacion y Capacitacion de la Mujer A.C. Mexico, 1994. Engelsk udgave: Chiapas, and the Women? kan læses via internet: www.actlab.utexas.edu/~geneve/ zapwoman/enter.html (spansk). Grundig behandling af kvindernes situation.
  • Indigenous Autonomy in Mexico, kopileret af Aracely Burguete Cal y Mayor, IWGIA Document No. 94, København 2000 (engelsk). Om kampen for indiansk autonomi, forskellige organisationer (ANIPA, RAP, zapatisterne) og forskellige former for autonomi (bl.a. tekster af Héctor Díaz-Polanco og Consuelo Sánchez)
  • Always Near Always Far: the Armed Forces in Mexico, Global Exchange, CIEPAC og Cencos, 2000, Mexico. (engelsk) Udførlig dokumentation og analyse af hæren og paramilitære gruppers aktivitet i Mexico inklusiv Chiapas
  • The Other word, Women and Violence in Chiapas before and After Acteal, redigeret af Rosalva Aída Hernández Castillo, IWGIA, 2001 (engelsk) Om volden mod kvinder og paramilitære gruppers massakre i Chiapas i 1997 på 45 indianske flygtninge.

Skønlitteratur:

  • De hængtes revolution, af B. Traven 1950, dansk udgave Fremad 1981. Roman om det barske liv i junglen, om hvordan gældstyngede indianske daglejere slavebindes af skovhugstfirmaer.
  • Regering, af B. Traven, 1935, dansk udgave 2. oplag Forlaget Fremad 1936. Om livet i de isolerede indianske landsbyer, om korruptionen og undertrykkelsen.
  • Erobrerne, af Kåre Bluitgen, Forlaget Tøkk, 1995. Roman om erobringen af Mexico (1519-1521); om to kulturers voldsomme møde og om vores syn på ”de andre” og omvendt.
  • Kristoffer ufødt, af Carlos Fuentes, dansk udgave Gyldendals Bogklubber 1991. Handlingen udspiller sig i en kontekst af forurening, korruption, volk og national opløsning. Verden opleves af et foster i moderens mave, fra undfangelse til fødsel den 12. oktober 1992, 500 året for ”opdagelsen” af Amerika.
  • Den gamle gringo, af Carlos Fuentes, 1985, dansk udgave Gyldendals Bogklubber 1989, samt Gyldendal 1989. Et historisk mysterium med rødder i den Mexicanske Revolution og en fortælling om mennesker der forvandles af kærlighed og politiske begivenheder.
  • Storm over Mexico, af John Reed (f. 1887) dansk udgave Samlernes Bogklub 1980, samt Gyldendal 1980. Den amerikanske journalists øjenvidneskildring af kampene og menneskerne i den mexicanske revolution 1910-1917.
  • Ensomhedens labyrint, af Octavio Paz, dansk 2. udgave 1998, Gyldendal. Om det mexicanske menneskes vanskeligheder med
    at etablere en kulturel identitet efter århundreders kolonialisme.
  • Quetzalcoatl (1923); The Plumed Serpient, af D.H. Lawrence, engelsk, (1926) 1995, Wordsworth. As the Mexican revolution, based on an effort to revive the Aztec gods, develops in the novel, the heroine Kate watches its growth with a mixture of fascination, revulsion, and sympathy.

Mexicos oprindelige befolknings kultur

  • The King Danced In the Marketplace, af Frances Gillmor, 1964, University of Utah Press, Salt Lake City, Utah, USA. (engelsk) Fortællinger, der bygger på Aztekernes skrifter, om familier og fest, krig og kærlighed i Mexico firs år før spaniernes erobring.
  • The Broken Spears, The Aztec Account og the Conquest of Mexico, redigeret og introduceret af Miguel Leon-Portilla, engelsk udgave1962, Beacon Press, USA. Erobringen set fra Aztekernes vinkel.
  • Popol Vuh: Quiché-indianernes folkebog, skabelsesberetningen, gendigtet ved Ib Michael, ny udgave 1990, Rhodos (dansk)
  • Mayalandet, af Ib Michael, 2 udvidede udgave 1979, Rhodos (dansk). Ingen rejsebeskrivelse i almindelig forstand... læseren bæres flyvende igennem og oplever mange pragtfulde poetiske gys undervejs.
  • Under slangehimlen, Jesper Nielsen, 1. udgave 2000, Aschehoug (dansk). Mayaernes kultur og historie. At Maya-kulturen lever er en af fortatterens centrale pointer i bogen.

Internet:

  • CIEPAC: (spansk, engelsk), uafhængigt forskningscenter inden for politisk og økonomisk analyse. Vigtigt dokumentationsmateriale.
    http://www.ciepac.org/
  • Global Exchange (engelsk), USA-baseret menneskerettighedsorganisation der arbejder for miljømæssig, politisk og social retfærdighed, bl.a. i Chiapas.
    http://www.globalexchange.org/
  • MEXPAZ (spansk) informations og analyse service for forskellige NGO’er i Mexico. Dannet i 1994 på opfordring fra daværende biskop i San Cristobal de las Casas og senere fredsmægler i Dialogen mellem regeringen og EZLN, Samuel Ruiz.
    http://www.sjsocial.org/mexpaz.html
  • Oversigt over uafhængige menneskerettighedscentre (spansk):
    http://www.redtdt.org.mx/Directorio_Red.html
  • Menneskerettighedscenteret Fray Bartolomé de las Casas (spansk og engelsk), menneskerettighedscenter med kontor i Sn Cristobal de las Casas, Chiapas. Omfattende dokumentation vedr. menneskerettighedskrænkelser samt hæren og paramilitære gruppers tilstedeværelse i Chiapas.
    http://www.laneta.apc.org/cdhbcasas
  • CNI, Den Nationale Indianske Kongres (spansk), samler indianske organisationer fra Mexicos 56 folkegrupper.
    http://www.laneta.apc.org/cni/
  • Independent Chiapas Media Center (engelsk, spansk), uafhængigt medie center, opstået i kølvandet på de internationale protester i bl.a. Seattle og Prag. Primære formål at oplyse om bl.a. de indianske landsbyers kamp i Chiapas samt andre sociale og folkelige initiativer i Chiapas og resten af værden.
    http://chiapas.indymedia.org/
  • Sipaz (spansk, engelsk), ikke-voldelig international freds- og menneskerettighedskoalition af nordamerikanske, latinamerikanske og europæiske menneskerettigheds- og kirkeligeorganisationer.
    http://www.sipaz.org/
  • Mexico Solidarity Network (engelsk), koalition af over 80 organisationer, der arbejder for menneskerettigheder, økonomisk retfærdighed og demokrati i USA og Mexico
    http://www.mexicosolidarity.org/
  • Enlace Civil (spansk), uafhængig organisation med kontor i San Cristobal de las Casas, Chiapas. Kanaliserer solidaritet til de indianske landsbyer i Chiapas bl.a. inden for sundhed, uddannelse, økologisk landbrug og menneskerettighedsarbejde
    http://www.laneta.apc.org/enlacecivil
  • La Jornada - kritisk mexicansk dagblad (spansk), regeringsuafhængige nyheder og analyser
    http://serpiente.dgsca.unam.mx/jornada/
  • El Proceso - kritisk mexicansk ugemagasin (spansk) med regeringsuafhængige samfundsmæssige og tematiske baggrundsanalyser
    http://proceso.web.com.mx/
  • Ya Basta (spansk, engelsk), zapatistsympatiserende hjemmeside med aktuelle og relevante dokumenter, EZLN-kommu ikéer, analyser og nyheder
    http://www.ezln.org/
  • FZLN, den landsdækkende zapatistiske civile front
    (spansk): http://www.fzln.org.mx,
    (engelsk): http://www.peak.org/~joshua/fzln/
  • Internationalt Forum, IF (dansk), dansk ungdomsorgnisation der laver solidaritetsarbejde med forskellige folkelige bevægelser verden over. Mexico-gruppen i IF har arbejdet konkret med Chiapas siden begyndelsen af 1995. Sender bl.a. fredsvagter til de indianske landsbyer i Chiapas.
    http://www.cikadenet.dk/if/
  • Chiapas Kursen (svensk), svensk folkehøjskole kursus, der bl.a. har udarbejdet en række tematiske hæfter om zapatisterne, befrielsesteologi, autonomi, etc. og sendt fredsvagter til Chiapas.
    http://come.to/chiapaskursen
  • Zapatistas in Cyberspace (oversigt over mange internationale Chiapas-solidaritetsgrupper):
    http://www.eco.utexas.edu/faculty/ Cleaver/zapsincyber.html
  • CIZ, Centro de Información Zapatista (spansk), officiel site for EZLNs karavane til Mexico City. Taler, interviews, kommunikéer, dokumenter, etc.
    http://www.ezlnaldf.org/
  • CGH, de studerendes strejkekomité ved mexicanske universitet UNAM (spansk):
    http://www.geocities.com/Baja/Mesa/9813/
  • CCIODH, internationale menneskerettigheds-kommissioner (spansk):
    http://cciodh.pangea.org
  • Zapatista Women (engelsk) om kvindernes situation og kamp i Chiapas
    http://www.actlab.utexas.edu/~geneve/ zapwomen/enter.html