Kategorier dette opslag er registreret under:
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 1/5 2001
Læst af: 18.462
: :
Akkord

Akkord er en betalingsform for forskellige former for arbejdsindsats, hvor lønnen er knyttet til arbejdsindsatsen - ydelse, produceret mængde varer osv. - i modsætning til den faste timeløn. (Se Lønsystemer). Der kan skelnes mellem enkeltakkorder knyttet til den enkeltes arbejdsindsats og gruppeakkorder knyttet til en større gruppes arbejdsindsats. Akkordsystemerne antager et utal af forskellige former, men der er sjældent tale om ren akkordaflønning. Lønnen består oftest af en fast komponent - en fast timeløn - og en akkordkomponent.

Akkord blev fra 1950'erne en udbredt aflønningsform indenfor især industrien, hvor den udgjorde en vigtig del af de såkaldte produktivitetsfremmende lønsystemer. Siden 1980'erne har anvendelsen af dette lønsystem været aftagende. Det må ses i sammenhæng med, at organiseringen af dele af produktionen har undergået en forandring, hvor der lægges stigende vægt på produktkvaliteten. I 1995 arbejdede kun 1,1 % af lønmodtagerne i Danmark på ren akkordløn eller provision, mens 1,5 % arbejdede på fast løn suppleret med akkord. Et fald fra henholdsvis 1,5 og 2,0 % i 1990.

Der findes forskellige typer akkordsystemer: Tidsakkord indebærer, at der afsættes en vis tid til jobbet, og at arbejderen får betalt et beløb, som svarer til hans timeløn ganget med den afsatte tid målt i timer. Kroneakkord indebærer at, et job betales med et vist beløb. Kroneakkorden er selvsagt særlig ugunstig i inflationsperioder, hvis den ikke justeres i takt med lønstigningen generelt.

Akkord fastlægges på mange forskellige måder:

Akkordløn betragtes som årsag til mange problemer for arbejderne: højt opskruet tempo, arbejdere som nedslides tidligt, øget skadehyppighed og andre problemer. Akkordsystemerne giver endvidere anledning til mange problemer på jobbet: reduceret arbejdskvalitet - arbejderne bliver motiveret til at få tingene produceret, snarere end at gøre et godt job; dårlig udnyttelse af materialerne - virksomhederne taber penge på at udnytte resterne; dårligt samarbejde - det er vanskeligt at bede om hjælp eller råd fra en arbejder, som arbejder på akkord, fordi han mister penge på at hjælpe. Desuden er det et problem, at gode og dårlige akkorder normalt er ujævnt fordelt mellem arbejderne. Nogen kan have gode dage, mens kollegerne må slide ekstra. Akkorderne skaber også konflikter mellem arbejdere og værkfører. Men der findes også arbejdere som mener, at det er en fordel med akkordløn, for da er der ingen der blander sig i, hvordan de arbejder.

A.J.