Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Blood & Honour, med undertitlen Rock Agains Communism, spiller en særlig rolle i de engelske nazistiske forbindelser. Det er den største og ældste organisation i det nuværende Combat 18-kompleks. Det er her musikpengene skabes. Nazistriden begyndte som en kamp om herredømmet over Blood & Honour, og dermed pengene, i 1993. Som striden udviklede sig, handler det i dag også om herredømmet over hele nazi-musikmarkedet. Siden 1993 er der vokset store konkurrenter til Blood & Honour frem (Resistance i USA og Nordland i Sverige).

Krigen føres fra begge sider - og internt med nok så beskidte midler: løgne, falske skrivelser, trusler, angreb på hinandens arrangementer og butikker, overfald, gennembankning og mindst et mord. Opgøret er så voldsomt, at man uvilkårligt tænker på, om det kun er politisk uenighed og musikpenge, det drejer sig om.

Blood & Honour er i sig selv et netværk. Det består af en række nazibands, postordrefirmaer, tidsskrifter (Skinzines og andre) Og lokale naziskingrupper, der ofte leverer Security til arrangementerne (eller ødelægger rivalernes). Enkeltpersoner kan ikke blive medlemmer, vejen er optagelse i en eksisterende gruppe eller dannelse af en ny gruppe, der så skal godkendes.

Blood & Honour er grundlagt i 1980'erne af Ian Stuart Donaldson fra Skrewdriver. Han omkom ved en trafikulykke i september 1993. Han var Blood & Honours ubestridte leder og hans død udløste en kamp om arven, som har accelereret siden. Han og det opløste Skrewdriver har i dag kultstatus i hele naziskin-verdenen. Alle parter påberåber sig, at de handler i hans ånd, mens de tæsker løs på hinanden.

Combat 18

I Storbritannien var det Combat 18, der efterhånden vandt kontrollen over Blood & Honour. Deres tilknytning startede de sidste år før Ian Stuarts død. De var Security, og omvendt gik andre af Securityfolkene ind i det nydannede Combat 18. De allierede sig også med mange af musikerne, og vandt altså foreløbigt magtkampen.

I 1994 oprettede de den politiske platform National Socialist Alliance, NSA. Den forsøger at samle forskellige nazigrupper, også lokalafdelinger af andre nazipartier, under én paraply.

Men de udgør et kompleks, der er vokset ud af naziskin-bevægelsen. I modsætning til f.eks. DNSB, der har den traditionelle nazi-parti udvikling bag sig. Til gengæld har DNSB en front, NS 88, der er en del af Blood & Honours internationale bevægelse.

De heftige stridigheder har selvfølgeligt svækket hele komplekset og revet huller i netværket. Kendte engelske nazi-bands er gået over til rivalerne (English Rose, Squadron, m.fl.).

I denne situation opstod der en intern konflikt i Combat 18. Den hidtidige leder, Charlie Sargent afsattes i december 1996 af William Browning, også kaldet Wilf The Beast. Han var den største voldspsykopat under Hess-marchen i Roskilde. I Combat-18-sammenhæng kalder han sig Willie.

Opgøret i England førte til drab. Den 10. februar i år opsøgte den ny leder, William Browning, sin afsatte rival, Charlie Sargent, i dennes hus i Harlow i Essex. Det kom til slagsmål mellem to fjendtlige grupper. Den 28-årige Christopher Andrew Castle blev stukket ned med en kniv og døde senere. To dage før var der attentat mod hans bil, der udbrændte.

Politiet anholdte i første omgang seks personer, heriblandt både Charlie Sargent og William Browning. De fem blev senere løsladt, men Martin Cross blev tilbageholdt, sigtet for at have ført kniven. Han er gammel leder i Blood & Honour, guitarist - og medlem af Razors Edge. William Browning spiller guitar i det nye No Remorse-band.

Det er den foreløbige kulmination i det blodige opgør, som den danske Combat 18-gruppe, på en eller anden måde synes involveret i, gennem afsendelsen af den ene af de opsnappede video-bomber til en Combat 18-relatereret postboks i London. Selv om striden har svækket dem, har Blood & Honour stadig mange udenlandske afdelinger og allierede.

Fra start søgte Ian Stuart Donaldson at opbygge et internationalt Blood & Honour-netværk, I anden halvdel af firserne var han f. eks. flere gange på turné i Sverige, hvor han også førte politiske samtaler med svenske meningsfæller. Han havde størst succés hos en gruppe skinheads i Södertälje, syd for Stockholm. De samledes omkring det daværende naziband, Vit Aggression. De udgav i forvejen en lille skinzine. Den forvandledes med Ian Stuarts Økonomiske støtte til Vit Rebell, der så igen blev forløberen for Storm, Blod och Ära, og det nuværede Nordland.

Den 26-årige mistænkte hovedmand i den danske Combat 18-gruppe deltog i Skrewdrivers koncert i Södertälje i juni 1987. Sammen med vennen JGM og dennes senere kæreste, DP. Allerede her har de lært Blood & Honour - Rock Against Communism, at kende. Og sikkert også nogle af de svenske arrangører: Besøget fulgtes af andre nazikoncertbesøg i Sverige de følgende år.

Det internationale netværk

Blood & Honours internationale netværk voksede, og tog form af en «Division» for hvert land eller region. Der opretholdtes også kontakt til andre grupper. En ny stærkt racistisk og voldsberedt - subkultur udbredtes og optog eksisterende, lokale gupper i sit netværk.

Dette internationale netværk er selvfølgelig også ramt af striden. Vi forsøger her at give en oversigt.

England og Wales

For et par år siden inddeltes landet i regioner. I dag findes der 5-6 sådanne, der kaldes divisioner. Den skotske er hoppet over til modstanderne.

USA

Den gamle division hoppede af, så nu har et nazifirma i Minnesota oprettet en ny.

Frankrig

Nedlagt. Hovedmanden, Greg Beemers, er gået over til modstanderne. Men B &H har andre, gode skin-kontakter.

Belgien

Trofaste mod B&H. Adressen er lig med Excalibur Records, hvis hovedmand er Yannick Pollet. Postboksen er også kontaktadresse for Combat 18.

Tyskland

Den tyske division har erklæret sig neutral i striden, og vil fortsat samarbejde til alle sider. Dens organ, Blood & Honour, har tilfældigvis en Poste Restante-adresse på samme posthus som NS 88, i det danske Hillerød. Og lige så tilfældigt reklameres der for NS 88 i bladet.

B&H har en Band Tour Leader i Tyskland, der arrangerer koncerterne. Det er den tidligere FAP-leder fra Niedersachsen, Torsten Heise.

Finland

Postboksen er den samme som Ainaskins, som NS 88 arbejder tæt sammen med.

Norge

Postboksen i Algerheim tilhørte tidligere tidsskriftet Fritt Forum. De har erklæret sig neutrale.

Øvrige

Der findes også divisioner i Central- og Østeuropa (Bohemia, Slovak, Serbia, Polen etc.), og i Australien.

Sverige

En af Combat 18 og Blood & Honours hovedfjender er Nordland, både bladet og dets netværk. Folkene heromkring kom blandt andet fra den gamle Södertäljegruppe, dvs fra den oprindelige B&H-gruppe i Sverige. Nordlands forgænger som tidsskrift hed da også Blod och Ära.

C 18 og B&H- vennerne i dag er Ragnarock Records (Blücher), og deres allierede: Bifrost Distribution, Asgård, Last Resort Records m.fl. Og NS 88, der jo opererer på begge sider af Øresund.

Hertil kommer nogle bands og nogle mindre politiske grupper, bl.a. en ny fangeorganisation, Ariska Brödraskapet. Den er bygget op omkring hovedmanden i Kodemordet, som Nordland-fløjen tog afstand fra.

Danmark

Blood & Honour har hele tiden haft danske fans og kontakten. Men os bekendt har de aldrig haft et mere organiseret forhold til Blood & Honour, før NS 88 dukkede op.

NS 88 er i dag en af Blood & Honours hovedallierede. I Danmark har de ikke synderlig betydning, fordi miljøet, der slutter op om Schilf, er så småt. Men gennem sine europæiske operationer, især i Svenge og Tyskland, har NS 88 stor betydning for både NSDAP-AO og Blood & Honour-komplekset.

Demos