Kategorier dette opslag er registreret under:
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 1/5 2001
Læst af: 36.605
: :
Højreekstremistiske grupper i USA

I USA findes der forskellige højreekstremistiske organisationer og strømninger, som delvist bekæmper hinanden og delvist eksisterer ved siden af hinanden, men som også i stigende grad arbejder sammen. Listen over de forskellige Ku-Klux-Klan-, nazi- og skin-headgrupper er lang. Der findes ingen éntydig førerperson eller -organisation.

Historisk set var det racistiske hemmelige forbund Ku-Klux-Klan den mest betydningsfulde strømning. Men indenfor de sidste 30 år har de forskellige KKK-organisationer mistet indflydelse. Før var der kun lidt kontakt mellem den patriotiske KKK og tysker-venlige» nynazister. I dag findes der en større fælles berøringsflade og kooperation, som i 1979 for første gang viste sit grimme ansigt. I den lille by Greensboro i North Carolina angreb en gruppe af KKK medlemmer og nynazister en antifascistisk demonstration og dræbte fem medlemmer af Communist Workers Party.

Højreorienterede paramilitære grupper har en lang historie i USA. Allerede i det 19. og det begyndende 20. århundrede gjorde Ku-Klux-Klan sig bemærket med dens organiserede terror især mod de sorte i Sydstaterne. Således er de, højreorienterede, svært bevæbnede «borgermilitser» som siden midten af 1990'erne er opstået i hundredevis, ikke et nyt fænomen

I 1960'erne fandtes de såkaldte «Minutemen» (grundlægger: Robert DePugh), som var et nationalt forbund af antikommunistiske paramilitære grupper. «Minutemen» var overbeviste om, at USA's forbundsregering allerede var styret af kommunister og forrædere.

«Christian Patriots»

I midten af 70'erne opstod en ny højreekstremistisk bevægelse, som kalder sig «Christian Patriots» (ikke at forveksle med fjernsynsprædikanternes samtidigt grundlagte organiserede kristelige højre). De «kristelige patrioter» er imod forbundsregeringen, indkomstskat, USA's nationalbank og «race»-integrationen - alt sammen under henvisning til Biblen og USA's forfatning. Denne strømninger sammensat af et utal af små grupper og enkeltpersoner (flere millioner). Mange «kristelige patrioter» betegner USA's regering som «ZOG» (Zionist Occupation Government). De ønsker en løsrivelse af de nordvestlige stater, som skal omdannes til en «hvid republik».

Den vigtigste paramilitære organisation med til tider titusinder af aktivister inden for denne bevægelse var «Posse Comitatus», som på mange punkter ligner milits-bevægelsen fra i dag. Dens største base lå i farmer-staterne i Midtvesten, hvor tusinder af landmænd gik konkurs i begyndelsen af 80'erne. Skylden lå ifølge «Posse Comitatus» hos de jødiske bankfolk og den af dem kontrollerede forbundsregering. I nogle få år faldt deres propaganda i god jord. Nu spiller organisationen ingen rolle mere.

«The Order»

I begyndelsen af 80'erne opstod omkring «The Patriots» flere konspirative terrorgrupper. Den mest kendte er «The Order», som er den væbnede afdeling indenfor nazi-organisationen «Aryan Nations». «The Orders» forbillede stammer fra William Pierces roman «Turner Diaries». «The Order» udøvede under ledelse af Robert Mathews en lang række mord og bankrøverier i 1980'erne. Mathews var medlem i Pierces «National Allianc» og senere i «Aryan Nations». Det lykkedes gruppen at røve flere millioner dollar. En del af pengene havnede hos forskellige højreekstremistiske organisationer, som derved kunne finansiere deres paramilitære træningslejre. I 1985 blev «The Order» knust af politiet. Efter en 36 timer lang ildkamp med FBI blev Mathews dræbt.

En anden væbnet gruppe med tæt forbindelse til «Aryan Nations» kaldte sig «The Covenant, the Sword and the Arm of the Lord». Gruppen planlagde i 1983 et raketangreb på selvsamme kontorbygning i Oklahoma City, som blev bombet 12 år senere. Angrebet blev imidlertid aldrig gennemført, og «Covenant»-gruppen blev knust af FBI. En af deltagerne, Richard Snell, tilhænger af «Christian Identity», blev i april 1985 dømt til døden for to mord på en (formentlig) jødisk forretningsmand og en sort politibetjent. Han blev henrettet den 19. april 1995 i nabostaten Arkansas. Den dag bomben sprang i Oklahoma.

«Modstand uden ledere»

Et andet «Covenant»-medlem var Louis Beam, en tidligere KKK-leder, som senere tilsluttede sig «Aryan Nations». Beam er i dag en af de vigtigste nazi-personer i USA. Han går ind for en «modstand uden ledere». Hans artikel «Leaderless Resistance» fra 1992 er udkommet i forskellige højreekstremistiske blade og bliver heftigt diskuteret.

Beams modstandsmodel «uden ledere» består af enkelte konspirative celler, som opererer helt uafhængige af hinanden. De er ikke forbundet med hinanden via en lederskikkelse, men kun gennem en fælles ideologi. Beam: «Umiddelbart ser denne form for organisation slet ikke ud som en organisation». Alt er et «nødvendighedens barn», idet hierarkiske organisationer alt for let lader sig infiltrere.

I Beams artikel står der:

«I strategien med modstanden uden ledere opererer alle individer og grupper uafhængigt af hinanden og spørger aldrig efter ordrer hos et centralt hovedkvarter eller enkelte ledere .... Deltagere i et modstandsprogram uden ledere, som arbejder i fantomceller eller individuelt, må vide præcist, hvad de gør og hvordan de gør det.

Informationer får personerne gennem aviser, løbesedler, computere osv. Derved er det muligt at planlægge en aktion med mange forskellige variationer. Ingen behøver at give nogen ordrer. .... Dette fører til meget små eller endda til enkelt-persons-celler».

Meget taler for, at Oklahoma-attentatet var udført af en sådan minicelle. Denne model med celler uden ledere bruges i mellemtiden også af tyske nazi-organisationer.

Beam præsenterede sin idé i oktober 1992 på et fællesmøde for forskellige fraktioner i Estes Park, Colorado, hvor der deltog ca. 150 højreekstremistiske kadrer. «Præsten» Pete Peters fra den nazistiske «Christian Identity»-strømning havde indkaldt til mødet. Den umiddelbare anledning var FBI's dagelange belejring af «Aryan Nations»-tilhængeren Randy Weaver nogle uger tidligere i Idaho. (Weaver var eftersøgt for ulovlig våbenbesiddelse og havde forskanset sig i en bjerghytte. Under belejringen kom det til flere skududvekslinger, hvorved en politibetjent, Weavers kone og hans søn blev dræbt. Samtidig samledes hundreder af højreekstremister fra hele USA udenfor belejringszonen, for at demonstrere deres støtte til Weaver. Til sidst overgav Weaver sig). På Estes-Park mødet holdt udover Beam og Peters også Larry Pratt tale.

Han er tidligere lokalpolitiker fra Virginia. Indenfor de sidste 10 år har Pratt spillet en vigtig rolle i forskellige højrekonservative organisationer. I dag er han chef for den reaktionære våbenejer-organisation «Gun Owners of America», som har over 100.000 medlemmer. Pratts deltagelse på mødet betød et dramatisk politisk gennembrud for USA's nazister, idet Pratt indtil da ikke havde været éntydig højreekstremistisk.

Paramilitære borgermilitser

På mødet blev det besluttet at opbygge «borgermilitser». Nazi-organisationerne anser de væbnede paramilitære forbund som et ideelt rekruteringssted. De forsamlede kadrer skred til handling., Således grundlagde «AryanNations»-medlemmet John Trochmann «Militia of Montana», som i dag anses for at være den bedst organiserede milits i USA.

Siden midten af 90'erne er borgermilitserne blevet en hel massebevægelse i USA. Grupperne er for det meste lokalt organiserede eller på delstatsplan. De hedder f.eks. «Michigan Militia», «Militia of Montana», «Arizona Patriots», «Texas Light Infantery», «Constitutional Defense Militia» (New Hampshire) eller «Citizens of the Reinstatement of Constitutional Government» (North-Carolina). Deres antal varierer fra nogle få stykker til flere tusind. På landsplan ligger medlemstallet på nogle titusinder. Ifølge dem selv er de 200-300.000. I næsten alle forbundsstater, men især i Midtvesten og i Rocky Mountains-staterne, findes der nu sådanne militser.

Militserne arbejder ikke ud fra formulerede politiske programmer. I offentligheden gør de mest ud af at opponere mod «gun control» - dvs. forsøgene på at regulere privates adgang til og brug af skydevåben. Dertil kommer en udpræget sammensværgelsesteori: angiveligt forbereder Washington i samarbejde med FN det totale diktatur. Fjendebilledet udgør «The New World Order» og «Big Government». Selve modstanderen er USA's forbundsregering. En del militser går også ind for «Modstand uden ledere».

I «Wisconsin Free Militia»'s håndbog, som cirkulerer blandt de for skellige militsgrupper, fremhæves «decentraliseret taktik og aktion». På den ene side må man «adlyde en højere kommando», på den anden side skal den konkrete taktik overlades de enkelte dele for at afsløringen af en enkelt del ikke blotlægger helheden». Louis Beam ville nok ikke have formuleret det anderledes. Også militsernes informationsstruktur et i overensstemmelse med Beams koncept. Der findes ingen central ledelse, intet centralt kontor eller centralt tidsskrift. I stedet for kommunikerer militserne gennem moderne decentrale medier: Internet, fax-netværk, kortbølge-radioer osv.

Højrepopulismen som politisk scene

Militsbevægelsens politiske indhold flyder i kølvandet af den højrepopulistiske stemning, som for øjeblikket kendetegner samfundet i USA. Man er imod «Big-Govemment», mod for høje skatter, mod centralregeringen og for større selvstændighed i de enkelte stater, mod «gun control», mod indskrænkninger i «privatejendomsretten» til fordel for naturfredningen. Et program, som også det republikanske flertal i kongressen står for. Nogle af de republikanske parlamentsmedlemmer taler uden omsvøb militsernes sag, som også omhandler modstanden mod sorte, mod immigranter, mod feminister osv.

Anti-Washington-populismen er mest udpræget i landlige områder i Midt- og Nordvesten. Dér nægter tusinder af borgere at betale skat til staten, de nægter at køre med kørekort o.lign. De fleste er harmløse borgere, der ønsker at blive ladt i fred af myndighederne, men samtidig er de et ideelt potentiale for højreekstremisternes rekruteringsforsøg. Militsbevægelsen er ikke en flok gammeldags våbenentusiaster selvom de borgerlige medier ofte fremstiller dem sådan. Bevægelsen er topmoderne. Den er aktiv i alle landsdele og har «støttepunkter» i mange vigtige institutioner deriblandt USA's kongres. Med borgermilitserne er det for første gang efter KKK's storhedstid i 1920'erne lykkedes at opbygge en væbnet massebevægelse i USA.

Amerikaniseringen at den europæiske nazi-bevægelse

Der har allerede længe eksisteret forbindelser mellem højreekstremister i Europa og USA. Siden anden verdenskrig finder der en rig udveksling sted mellem de forskellige strømninger, især mellem de organiserede Auschwitz-løgnere; revisionisterne.

COTC har stor indflydelse blandt nazi-skins på begge sider af Atlanten, bl.a. p.g.a. støtte til racistiske musikgrupper som «Bound for Glory», «The Voice» og «Rahowa». Rahowa står for «Racial Holy War» og er COTC's grundsætning.

Denne «Hate Rock» er et vigtigt middel i den nazistiske propaganda. Pladeselskabet «Resistance Records» fra Detroit har specialiseret sig i udgivelse af nazi-musik. Det udgiver også glitter-papir-tidsskriftet «Resistance Magazine» i et oplag på 15.000. Resistance Records blev grundlagt i 1994 af George Burdi (alias George Eric Hawthorne) og Mark Wilson. «Resistance» er blevet til nazi-skinsenes vigtigste organ i Nordamerika. Mange af disse skinheads tilhører det løst organiserede forbund af «Hammer Skins».

I Sverige udgiver «Hvid Magt»-bevægelsen et lignende magazine, som hedder «Nordland». «Resistance» og «Nordland» støttes af det tyske nazi-blad «Nationaler Beobachter». Tyske nazi-skins organiserer sig også efter «Hammerskin»-modellen. De findes ligeledes i Polen, Tjekkiet og Schweiz. Den mest truende side af amerikaniseringen af den europæiske nazibevægelse er udbredelsen af ideen om «modstanden uden ledere» og forherligelsen af den tidligere terror-organisation «The Order». Især «Combat 18» fra England og VAM/Hvid Magt fra Sverige har «The Order» som forbillede.

Idé og strategi har nazi-grupperne som nævnt fra romanen «Turner Diaries» af William Pierce. Den læses af nazister rundt om i Europa og har været forbillede for «The Order». De fiktive terrorister i «Turner Diaries» er strengt hierarkisk organiseret, men deres blodige aktioner begejstrer åbenbart de europæiske nazister. Morderiske angreb gennemført af små selvstændigt arbejdende celler skal svække de politiske modstandere og statslige organer.

Den der af følgende politiske destabilisering skal føre til en åben «racekrig». Europæiske nazi-gruppers overtagelse af sådanne terrorstrategier er bekymrende. I Tyskland ser vi, hvorledes forbudte organisationer som «Nationalistische Front» og «Freiheitliche Arbeiter Partei» (FAP) allerede er begyndt på at opbygge konspirative, paramilitære cellestrukturer.

Demos


Litteratur

Demos Nyhedsbrev nr. 41, Sommeren 1996