Kategorier dette opslag er registreret under:
DatoOpdatering
2013.12.02Opdatering 2013
2015.01.04Ã…rlig opdatering
Indhold
Diskussionsforum
Atlas
Send
Sidst ajourført: 21/8 2016
Læst af: 38.750
: :
St. Kitts & Nevis
Befolkning37.930
ValutaEast Caribbean dollars
Areal360 Km2
HovedstadBasseterre
Befolkningstæthed105 indb./Km2    
HDI placering45    

Landet består af øerne St. Kitts (168,4 km2) og Nevis (93,2 km2), der ligger i de små antiller i Caribien. Øerne har vulkansk oprindelse og landskabet er kuperet. Klimaet er tropisk, regnfuldt, men modereret noget af havet.

Folket: Befolkningen er overvejende en blanding mellem afrikanske slaver og europæere. Der findes en lille indo-pakistansk minoritet og en lille britisk minoritet.

Religion: 76,4% af befolkningen er protestanter ( 36,2% er anglikanere og 32,3% metodister); 10,7% er katolikker. (1985)

Sprog: Engelsk (officielt)

Politiske partier: Folkelige Aktionsbevægelse; Nevis' Reformparti; Arbejderpartiet; Forenede Nationalbevægelse; Bevægelsen af Bevidste Borgere; St. Kitts-Nevis' Arbejderparti.

Officielt navn: Federation of Saint Kitts and Nevis

Administrativ inddeling: 14 sogne.

Hovedstad: Basseterre, 15.500 indb. (2005).

Andre vigtige byer: Charlestown 1.300 indb.; Saint Pauls, 1.200 indb. (2000).

Regering: Timothy Harris er premierminister siden februar 2015. Tapley Seaton blev udnævnt til generalguvernør af den britiske krone i maj 2015. Parlamentet har 15 medlemmer (11 repræsentanter fra St. Kitts, 3 fra Nevis og 1 udpeget af guvernøren) samt 3 udpegede senatorer.

Nationaldag: 19. september (Uafhængighedsdagen, 1983)

 

Øen Liamuiga - «det frugtbare land» på caribernes sprog (det folk der oprindelige beboede øen) - blev døbt San Cristóbal af Columbus under dennes 2. rejse til Amerika i 1493. Alligevel var det først i 1623 at europæerne koloniserede øen, da eventyreren Thomas Walker gjorde den til den første britiske boplads i Caribien. Naboøen Nevis blev koloniseret 5 år senere. Den oprindelige indianske befolkning blev hurtigt udryddet, og briterne oprettede plantagedrift, hvor der især blev produceret sukkerrør med slavearbejdskraft fra Afrika.

Efter mange konflikter mellem Frankrig og Storbritannien om rettighederne til St. Kitts og Nevis, blev de sammen med andre caribiske øer med Versailles traktaten fra 1783 gjort til britisk koloni.

Indenfor rammerne af den afkoloniseringsproces der udfoldede sig efter 2. verdenskrig fik øerne i første omgang fuldt internt selvstyre, mens udenrigspolitikken og forsvaret stadig var i briternes hænder. Samtidig blev de en del af Sammenslutningen af Vestindiske Stater. Frem til 1980 var øen Anguila en del af ministaten, men den trak sig ud, blev selvstændig og regeringsmagten blev fra nu af udført af en premierminister og et parlament valgt ved almindelige valg.

Siden 1967 havde Arbejderpartiet været ved magten, men det blev ved valget i 1980 slået af en koalition bestående af den Folkelige Aktionsbevægelse og Nevis Reformparti (NRP), der gjorde Kennedy Alphonse Simmonds til premierminister. Selvstændigheden havde oprindelig været planlagt til juni 1980, men blev nu udsat, fordi Nevis modsatte sig føderationen med St. Kitts. En folkeafstemning på Nevis i 1976 havde vist, at 99,4 % af indbyggerne var for en separation af de to øer, men efter NRP's indtog i regeringen mindskedes modstanden.

Den nye forfatning blev vedtaget af parlamentet i marts 1983, trods opposition fra Arbejderpartiet der var imod en paragraf, der gav Nevis ret til at søge selvstændighed. Den 19. september 1983 blev St. Kitts & Nevis en selvstændig føderal stat.

Ved valget i 1984 øgedes opbakningen bag Kennedy Simmonds og hans regering, og dette gentog sig igen i 1989.

I 1990 udbrød der strejke blandt landarbejderne, da de fik afvist et krav om 10 % lønforhøjelse. Plantageejerne svarede igen ved at hyre 1000 skruebrækkere fra St. Vincent til at høste sukkerrør. Samme år erklærede Nevis' premierminister, Daniel Simeon at øen ville løsrive sig fra St. Kitts i slutningen af 1992.

I juni 1992 vandt oppositionspartiet Bevægelsen af Bevidste Borgere valget på Nevis, og erobrede Nevis' Reformpartis 3 pladser i parlamentet. Samme år døde generalguvernør sir Clement Athlestons repræsentant på Nevis, Weston Paris under uopklarede omstændigheder.

Valget i november 1993 gav et uklart resultat, og der blev der gennemført et nyt valg i juli 1995, der blev vundet af St. Kitts-Nevis' Arbejderparti under ledelse af Denzil Douglas.

Midt i 1996 udbrød der en ny forfatningskrise omkring Nevis' løsrivelse. Øens premierminister, Vance Amory erklærede, at han havde taget juridiske skridt til øens løsrivelse fra føderationen. Denzil Douglas svarede igen ved at erklære, at man løb en alvorlig risiko for «fragmentering».

I august 1998 gennemførtes folkeafstemning om Nevis' løsrivelse. Bevægelsen af Bevidste Borgere under ledelse af Nevis' premierminister, Vance Amory led her et sviende nederlag, da det ikke lykkedes at opnå de nødvendige 2/3 flertal. Kun 61,2 % stemte for selvstændighed. Efterfølgende ankom repræsentanter fra Caricoms medlemslande, USA og St. Kitts til Nevis for at forbedre forholdet mellem de to øer, der var blevet alvorligt skadet under valgkampen.

I oktober ødelagde eller skadede orkanen Georges alvorligt 80 % af landets bygninger. Genopbygningen af øen blev gennemført i fællesskab af befolkningen ag regeringen med international bistand, og kom til at vare adskillige måneder.

I oktober 2000 erklærede UNESCO fortet i Brimston Hill nationalparken for en del af menneskehedens kulturarv. Fortet ligger i centrum af parken, dækker 10 hektar og blev bygget i 1690'erne. Den er et levende vidnesbyrd om sammenstødene mellem spaniere og franskmænd på de caribiske øer.

Premierminister Denzil Douglas blev i 2001 tildelt Gandhi-King-Ikeda fredsprisen for sine konstante indsats for enhed og fred.

I marts 2004 besøgte Douglas Santo Domingo for at deltage i et CARICOM møde om AIDS. Som støtte til bekæmpelsen af AIDS epidemien i Caribien gav USA 15 mio. US$ over en 5 årig periode. I sin tale sagde Douglas, at «sygdommen er en udfordring der blokkerer fremskridtet i programmerne mod AIDS i Caribien» og at «diskrimination og udstødning marginaliserer mange mennesker fra behandling».

Det cubanske program, Mission Mirakel gik i gang i St. Kitts & Nevis i august 2005. I marts 2006 havde 8.000 personer været gennem programmet og var blevet behandlet for deres synsproblemer.

Der blev i 2007 fastlagt nyvalg til posten som oppositionsleder Malcolm Guishards afløser. Guishard selv døde i juni.

Denzil Douglas vandt parlamentsvalget i 2010, fik et flertal på 6 pladser i parlamentet og kunne fortsætte på premierministerposten.

I januar 2012 lykkedes det Douglas i hans egenskab af finansminister at få omstruktureret landets udlandsgæld, så forholdet mellem gæld og BNP faldt fra 200% til 100%.

Douglas lovede under valgkampen i 2010 at søge at udvide anvendelsen af vedvarende energikilder. I juni 2013 startede en fabrik af solcellepaneler og i september blev det første 1MW anlæg åbnet ved øens lufthavn. OAS offentliggjorde samtidig en undersøgelse, der anbefalede St. Kitts at levere 3-400MW til Puerto Rico gennem et undersøisk kabel.

Ved valget i februar 2015 blev det regerende Saint Kitts and Nevis Labourparty halveret (fra 6 til 3 pladser). People's Action Movement blev fordoblet (fra 2 til 4 mandater) og People's Labour Party (PLP) kom ind med 1 mandat. De to partier dannede regering med Concerned Citizen's Movement der fik 2 mandater. Ny premierminister blev PLP's formand, Timothy Harris. Den nye regering fik hurtigt problemer ifht. den siddende guvernør, Edmund Lawrence. Denne blev derfor skiftet ud i maj og erstattet med Tapley Seaton.

Guia del Mundo


 

Internet

Political ressources on the Net (St. Kitts & Nevis)