Kategorier dette opslag er registreret under:
Verden  .  Asien  .  Centralasien  .  Kina
Historiske begivenheder  .  Oprør
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 1/5 2001
Læst af: 20.732
: :
Massakren I Beijing
Tienanmen pladsen i det centrale Beijing. Samlingspunkt for studenteroprøret i 1989.
(Solidaritet)

Den 3-4. juni 1989 blev mange hundrede arbejdere, studenter og andre civile dræbt ved Tienanmen pladsen i den centrale del af Kinas hovedstad, Beijing og andre steder i byen. Allerede i april 1989 havde studenterne indledt omfattende demonstrationer for demokratiske reformer i landet. De var koncentreret til Tienanmen pladsen, der frem til massakren 3-4. juni blev holdt besat af studenterne.

Udløsende for demonstrationerne var kravet fra de studerende om politisk rehabilitering af Hu Yaobang, der var død kort tid forinden. Hu havde 2 år tidligere vist forståelse for daværende studenterprotester, og var derfor blevet fjernet fra sine poster i partiet - bl.a. som dets generalsekretær. En politisk rehabilitering af Hu ville være en støtte for studenterne. Af samme årsag blev den afvist af partiet, der imidlertid var splittet mellem partiets egentlige magthaver Deng Xiaoping der gik ind for en hård linie og daværende generalsekretær Zhao Ziyang, der gik ind for forhandlinger med studenterne.

Protesterne fortsatte og den 20. maj blev Beijing erklæret i undtagelsestilstand. Samtidig fortsatte studenter fra hele Kina med at strømme til hovedstaden for at støtte protesterne, og studenterne gik nu videre i deres krav, og krævede at partiets ledelse gik af. Men samtidig var også studenterne splittede og meget dårligt organiserede. Nogle ønskede forhandlinger med regeringen, og i flere omgange trak mere moderate fraktioner af studenterbevægelsen sig ud af protesterne og bort fra pladsen. Samtidig stilede en mere radikal fraktion af bevægelsen mod en voldelig konfrontation med regimet. Konfrontationen skulle være med til at bevidstgøre studenterne og landets øvrige befolkning og dermed lede frem til, at partiet blev styrtet fra magten.

Umiddelbart efter 20. maj satte partiet militæret ind mod studenterne, men angrebet slog fejl. De fleste soldater kom fra området omkring Beijing og veg tilbage fra at skyde på deres egne bysbørn. Samtidig blev situationen stadig farligere for partiet, efterhånden som også stadig flere arbejdere sluttede sig til protesterne. Op mod 1 million kinesere var nu aktive i protesterne. Deng Xiaoping fik indkaldt nye troppestyrker, men denne gang fra provinsen, og den 3-4. juni blev de sat ind mod de demonstrerende arbejdere og studenter. Flere hundrede civile blev dræbt. Ikke blot på Tienanmen pladsen men også flere andre steder i hovedstaden. Partiets generalsekretær Zhao Ziyang blev fjernet fra sine poster og sat i husarrest - som taber af magtkampen i partiet med Deng. Samtidig trak Deng sig dog også fra sin sidste formelle post i partiet for derved at reducere fordømmelsen fra omverdenen. Men samtidig indledte partiet en omfattende klapjagt i hele landet på arbejdere og studerende, der havde deltaget i oprøret.

A.J.