Kategorier dette opslag er registreret under:
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)
Læst af: 18.465
: :
Specialisering

Med specialisering menes, at en person, virksomhed, institution e.l. afgrænser sit arbejdsområde til et mindre område end tidligere. Fordelen ved dette er, at produktionen kan foregå billigere - f.eks. masseproduktion af en standardvare - og at man kan udvikle bedre faglig kompetence indenfor arbejdsområdet.

Specialisering i erhvervslivet

Udviklingen af det industrialiserede samfund har ført til specialisering på de fleste områder. Denne udvikling er specielt tydelig indenfor erhvervslivet. Generelt er der sket en udvikling fra et erhvervsliv bestående af mange små og alsidige virksomheder til større og mere specialiserede. Eksempelvis var metal- og træindustrien tidligere i høj grad domineret af små smedjer, værksteder og snedkerværksteder, som var orienteret mod det lokale marked, og som påtog sig alsidige reparations- og produktionsopgaver. I dag er disse i vid udstrækning erstattet af mere specialiserede og større fabrikker.

Indenfor træbranchen finder vi f.eks. specialiserede møbelfabrikker og dør- og vinduesfabrikker. Indenfor metalindustrien finder vi et helt konglomerat af virksomheder med afgrænsede og ofte meget forskellige arbejdsområder. Dette er dels store, teknologisk avancerede virksomheder for produktion af bestemte typer maskiner og udstyr. Dels er det mindre virksomheder, som har specialiseret sig i produktionen af enklere færdigprodukter, eller som udfører underleverancer (dele og komponenter) og specialopgaver for andre virksomheder.

Grundlaget for specialisering

Grundlaget for specialisering indenfor erhvervslivet ligger i samspillet mellem teknologi og markedsforhold. Teknologien er så kompliceret og giver så mange udviklingsmuligheder, at det for en virksomhed kun er muligt at beherske et begrænset felt. Samtidig ligger grundlaget for specialiseringen i tilgangen til store markeder, som er sikret gennem international handel og gode kommunikationsforbindelser.

En virksomhed kan specialisere sig på en række forskellige måder. Specialisering kan ske i produktion, produktudvikling, markedsføring og salg. En virksomhed kan specialisere sig på et eller flere sådanne områder, men et gennemgående træk er, at en virksomhed sjældent vil være i stand til at specialisere sig på og kontrollere alle felter af betydning for dens aktiviteter. Selv store multinationale selskaber vil ofte være afhængige af andre, selv om de er den dominerende part. Mange af disse virksomheder er f.eks. baseret på et stort net af underleverandører. På råvaresiden vil de ofte være afhængige af leverandører, som behersker det materialtekniske felt, og på salgssiden vil de ofte være afhængige af et stort forhandlernet.

Arbejdsdeling, magtkoncentration og rutinearbejde

Konsekvensen af denne udvikling er arbejdsdeling: erhvervslivet får en sammensat struktur bestående af en række forskellige virksomheder, som hver er specialiseret på forskellige områder. Denne udvikling har i høj grad ført til koncentration af kapital og arbejdspladser i større enheder. Alligevel har dette ikke hindret udviklingen af et stort antal småvirksomheder. Trods dette faktum er det en gennemgående tendens, at de store virksomheder får en stadig mere dominerende rolle. Eksempelvis reduceres småindustriens rolle til først og fremmest at supplere storindustrien på felter, hvor dette er mest hensigtsmæssig.

En studie udført i Sverige viser således, at industrien domineres af et lille antal store koncerner, og en betydelig del af den øvrige industri er koblet til storkoncernerne som leverandører af varer og tjenester. Små og store virksomheder kobles på denne måde sammen i større systemer, og udviklingen kan karakteriseres som en overgang fra enkeltstående og adskilte virksomheder til omfattende produktionssystemer, hvor de store virksomheder dominerer.

En vigtig følge af den omfattende specialisering og arbejdsdeling er ændrede arbejdsbetingelser for ansatte i arbejdslivet. Udviklingen er her tosidig. Dels har specialiseringen ført til store mængder rutinearbejde uden faglige udfordringer for store grupper af produktionsarbejdere og funktionærer. I flere brancher har dette ført til en reduceret betydning af fagarbejdet. Dels har specialiseringen ført til behov for nye faggrupper - f.eks. indenfor administration og ledelse, databehandling og markedsføring. Dertil kommer vigtige grupper som ernærer sig ved forskellige former for tjenesteydelser - så som advokattjenester, bank- og forsikringsvirksomhed. En række arbejdsområder indenfor erhvervslivet er på denne måde blevet genstand for professionalisering i den forstand, at der kræves fagfolk som økonomer, jurister, ingeniører o.l.

Specialisering ser på denne baggrund ud til at øge afstanden mellem grupper med mindre uddannelse, som henvises til rutinejobs, og grupper med højere uddannelse som gives interessante jobs og samtidig kommer væsentlig nærmere magtpositionerne i erhvervslivet.

O.S.