Kategorier dette opslag er registreret under:
Personer  .  Mænd
Verden  .  Asien  .  Mellemøsten  .  Palæstina
Arbejde  .  Videnskab  .  Naturvidenskab  .  Medicin
   .  Politisk  .  Politiker
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 1/5 2001
Læst af: 12.046
: :
Abdul Shafi, Haidar
Haidar Abdul Shafi
Haidar Abdul Shafi

Dr. Haidar Abdel Shafi (1919-), palæstinensisk politiker og læge, født i Gaza i 1919, velrespekteret nationalist knyttet til den palæstinensiske venstrefløj og især kommunistpartiet. Ved valget til det palæstinensiske selvstyre i januar 1996 fik han det højeste personlige stemmetal.

Shafi er uddannet i Gaza, Jerusalem og fra det amerikanske universitet i Beirut i 1943. Efter endt uddannelse arbejdede han på det britiske regeringshospital i Jaffa og senere som læge officer i den jordanske hær. I 1945 vendte han tilbage til Gaza, hvor han åbnede privat praksis. Han er medlem af den Arabiske Lægeforening siden 1945, direktør for sundhedsvæsenet i Gaza striben 1957-60, leder af Gaza parlamentets lovråd 1962-65.

Han deltog i den al-palæstinensiske konference i Jerusalem 28. maj 1964, som dannede PLO, blev valgt til næstformand i det palæstinensiske Nationalråd (Palestinian National Council - PLO's forløber) og var interim formand for organisationen i 1967-68, da Yasser Arafat blev valgt til formand. Pga. sine politiske aktiviteter blev han af Israel i 1967 forvist i 3 måneder fra Gaza til Sinai, og i 1970 blev han forvist i 3 måneder til Libanon. I flere år havde han forbud mod at rejse til udlandet.

Han er leder af den palæstinensiske Røde Halvmåne i Gaza siden 1972, leder af den palæstinensiske forhandlingsdelegation til Madrid konferencen i 1991 og ledte den palæstinensiske forhandlingsdelegation i 22 måneder under de efterfølgende fredsforhandlinger i Washington.

Politisk er han moderat, og hans holdninger er velfunderede. Han er kritisk overfor Osloaftalerne, der efter hans opfattelse gav for mange indrømmelser til Israel. Han er ligeledes kritisk overfor de udemokratiske tendenser i det PLO ledede Palestinian National Authority (PNA). Han dannede derfor den loyale oppositions organisation National Democratic Coalition (Den nationale demokratiske Koalition). Han blev i januar 1996 valgt til det paææstinensiske selvstyreråd (PLC) og ligger politisk tæt på Hanan Ashrawi og afdøde Faisal Husseini.

A.J.