Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Zibri, Mustafa Ali Al-Ali (1938-2001), palæstinensisk politisk leder (også kendt som Abu Ali Mustafa), født i landsbyen Arabeh i Palæstina som søn af en landmand. Zibri var næstformand i PFLP i perioden 1972-2000, hvor han blev valgt som partiets formand, og erstattede Georges Habash.

Zabri sluttede sig i 1955 til den Arabiske Nationale Bevægelse og blev medlem af den Arabiske Nationalforsamling i Amman. Sammen med ligesindede kritiserede han den jordanske regering, krævede den jordansk-britiske pagt ophævet, og krævede de britiske officerer fjernet fra Jordans hær.

I april 1957 blev han arresteret og fængslet i flere måneder, kort tid efter at det jordanske parlament var opløst og Suleiman Nabulsi regeringen afsat. I samme periode blev de politiske partier forbudt i Jordan, og Zibri og en lang række andre palæstinensere blev atter arresteret og stillet for en militærdomstol. Her blev han idømt 5 års fængsel i Jafer i det østlige Jordan.

Efter sin løsladelse i 1961 fortsatte han sit arbejde i den Nationale Bevægelse og blev ansvarlig for det nordlige distrikt på Vestbredden, hvor han opbyggede to organisationer - den ene legal og den anden illegal. I 1966 blev han atter arresteret, da den jordanske regering slog til mod nationalistbevægelsen. Denne gang blev han uden retssag sat flere måneder i Zarka fængslet i Jordan.

Efter 1967 krigen mellem Israel og den arabiske verden deltog han samme med Georges Habash i dannelsen af Folkefronten til Palæstinas Befrielse (PFLP). Han anførte de første partisanenheder over Jordanfloden og begyndte opbygningen af PFLP's illegale netværk. Israelerne eftersøgte ham i flere måneder forgæves, inden han atter hemmeligt vendte tilbage til Jordan.

Udover ledelsen af PFLP på Vestbredden blev Zibri øverste ansvarlig for PFLP's militære styrker. En post han bl.a. beklædte under kampene mellem palæstinensere og det jordanske militær i Amman i september 1970 og slaget om Ajloun i juli 1971. Kort tid senere flyttede han hemmeligt til Libanon. I 1972 blev han på PFLP's tredje nationalkonference valgt som partiets næstformand, og i 1987-91 var han medlem af PLO's eksekutivkomite. På PFLP's sjette nationalkonference i juli 2000 erstattede han formelt Georges Habash på formandsposten.

Efter at PFLP siden 1993 havde været imod Oslo fredsprocessen og i 1996 opfordrede til boykot af valget til det palæstinensiske Nationalråd, besluttede organisationen i 1999 at de-facto anerkende selvstyret. Der blev indgået en aftale med Yasser Arafat, og samme år gav Ehud Barak regeringen i Israel Zibri lov til at vende tilbage til Vestbredden, hvor han slog sig ned i Ramallah.

Efter gennem 2001 at have optrappet sine verbale angreb på ledelsen i PLO, gennemførte israelske kamphelikoptere om formiddagen 27. august 2001 et raketangreb på Zibris kontor i Ramallah med det formål at henrette ham. Angrebet var beordret af den israelske regerings sikkerhedsråd med premierminister Ariel Sharon og udenrigsminister Shimon Peres i spidsen. Zibri var det højest placerede medlem af PLO, som Israel har henrettet, siden staten i 1988 henrettede Arafats næstkommanderende i Tunis. Zibri efterlod sig sin kone, Khitam, 3 døtre og 2 sønner.

A.J.