Ned med undtagelsestilstanden!

Tiden før den 26. juni, da tyskerne genindførte undtagelsestilstanden i Stor-København, var næsten lige så bevæget som august måned sidste år. I hvert fald i København. Derimod manglede de store generalstrejker, der dengang gik deres sejrsgang i provinsen og markerede, at arbejderklassen var ved at blive den førende faktor i modstanden imod de fascistiske undertrykkere.

Igennem hele juni måned tog sabotagen til. Den store rekylgeværfabrik i Frihavnen blev totalt ødelagt, og samme skæbne ramte adskillige andre for Tyskland særdeles krigsvigtige bedrifter.

Herpå svarede de tyske myndigheder og deres håndlangere med forøget modsabotage, der f.eks. ødelagde Borgernes Hus og stærkt beskadigede Studentergården og Tivoli. Standretter blev genindført på Sjælland, og den daglige liste over henrettede kulminerede med 8 mord på én dag.

Den 26. juni kom så undtagelsestilstanden. Hele denne desperation fra nazistisk side må - foruden den stadige modstand her i landet - ses på baggrund af Tysklands nært forestående endelige nederlag. Det er da også karakteristisk, at undtagelsestilstanden denne gang møder langt stærkere modstand fra den københavnske befolknings side end sidst. Københavnerne er helt klar over, at de her står over for de sidste desperate slag fra den tabende tyske fascisme.

Særligt udfordrende virker indespærringen fra klokken 8 aften her i sommerens bedste tid, når alle - også de tyske myndigheder - ved, at sabotagen alligevel ikke kan forhindres ved kollektive afstraffelser af befolkningen.

Modstanden har givet sig to direkte udslag: dels gadedemonstrationer - dels strejker. Også den 29. og 30. august demonstrerede en del af den københavnske befolkning på gaderne i spærretiden, især i de udprægede arbejderkvarterer.

Denne gang er ...

..Gadekampene

som nævnt langt voldsommere. Efter de officielle tyske meddelelser blev der allerede den første dag dræbt fem mennesker af det tyske politi og adskillige blev sårede. På Vesterbro rejstes barrikader, og den direkte væbnede modstand viste sig på gaderne. Som nyt kampmiddel. tændtes bål for at forhindre de tyske troppers passage.

Men arbejderne er klare over, at disse demonstrationer, hvor stort et omfang de end har, ikke er tilstrækkelige til at tvinge fascisterne tilbage. Kun arbejderklassens bevidste selvstændige optræden på skuepladsen er i stand til at skabe resultater. Det eneste effektive våben imod undtagelsestilstanden er ...

.. Generalstrejke

Det må derfor hilses med glæde, at de københavnske arbejdere denne gang straks begyndte at organisere en strejkebevægelse. De store virksomheder i jernindustrien B & W, Vølund, Atlas o. fl. lagde for om mandagen ved at standse kl. 12. Om tirsdagen omfattede bevægelsen allerede omkring 50 af de største virksomheder for om onsdagen at blive fuldstændig.

Samtidig med at formiddagsstrejken udvidedes til hele byen, nedlagde havnearbejderne alt arbejde i havnen fra morgenstunden og fulgte derved brødfabrikkernes og jord- og betonarbejdernes eksempel. Men det er ikke tilstrækkeligt.

Også vi øvrige arbejdere må være med i den totale strejke. Kun generalstrejken kan tvinge nazisterne til omgående at hæve undtagelsestilstanden. Danske arbejderes liv er for værdifuldt til, at vi skal lade os skyde ned ved gadedemonstrationer, der alligevel kun kan blive et slag i luften.

Københavnske arbejdere! Vi må nu vise vor styrke og vilje til kamp mod undertrykkelse og terror. Alt for længe gik vi nederlagets vej. Den 26. juni må blive vendepunktet i vor klassemæssige optræden. I dag kæmper vi mod undtagelsesbestemmelser, vold og terror fra de fascistiske undertrykkere, og hele Danmarks befolkning er med os i denne kamp.

Vi opfordrer dog vore klassekammerater til ikke at glemme mellemværendet med vort »nationale« borgerskab. Kræv allerede i dag, at ingen arbejder, som strejker mod undtagelsestilstanden, bliver indklaget for Den faste Voldgiftsret for ulovlig arbejdsnedlæggelse. Vi skal ikke glemme, at det er vore egne udbyttere, der har benyttet krigen og besættelsen til at fylde deres egne lommer.

Gennem arbejdernes resolutte optræden er modstandsbevægelsen blevet påsat vort klassemæssige stempel. Dette stempel må være dybt og varigt. Lad det ikke blive ved halvdagsstrejkerne, Strejkerne må gøres totale. Enhver arbejdsplads må lægges stille.

Dan illegale strejkekomiteer til at lede kampen og skab forbindelsesled mellem de udslaggivende arbejdergrupper og arbejdspladserne.

Tro ikke kampen er håbløs. Husk eksemplet fra Esbjerg og Odense.