(Aktuelt Fredag 6. april 2001. Leder)
Farvel og tak
I går stod det klart, at LO og fagforbundene godt kan se en moderne arbejderbevægelse uden en avis. Det bliver fagbevægelsen rigere af - når det gælder kroner og øre. Det bliver hele Danmark fattigere af, når det gælder udsyn, demokrati og debat
Det var Louis Pio, der i 1871 indskød 25 rigsdaler, så han og Harald Brix lørdag den 22. juli i 1871 kunne udgive det første nummer af den avis, som De sidder med i hånden.
De 25 rigsdaler er - uden sædvanlig journalistisk stramning - en af de allerbedste investeringer, der nogensinde er gjort i fremtidens Danmark.
Aktuelt er - måske nogle få dage endnu - verdens ældste eksisterende avis, der udgives på arbejderbevægelsens idegrundlag - altså de højstemte ord om frihed, lighed og broderskab. På godt og på ondt er avisen et stykke unik danmarkshistorie - hvis rødder og ideer i øvrigt har spiret mange andre steder i verden.
Skal vi selv sige det, så har avisen været en enestående kraft i udviklingen af det danske samfund. Uden avisen - ingen arbejderbevægelse. Det var avisen, der ene og alene var fødselshjælperen for først en faglig og dernæst en politisk arbejderbevægelse i Danmark.
Det var avisen - og folkene omkring den - der var drivkraften i udviklingen af det politiske demokrati, vi kender i Danmark i dag. I starten røg redaktørerne ustandselig i fængsel. Senere var det stribevis af berømte avis-agitatorer som A.C. Meyer og Peter Sabroe, der fik ændret kummerlige sociale forhold. Danmarkshistoriens mest berømte avisforside - den fra 1920 om 'Kongen begår statskup' - er også vores. Det var avisens folk, der overtog ministerposterne, da Socialdemokratiet vandt magten i landet. I moderne tid har avisen dagligt været en stemme for, at de nederste aldrig blev glemt.
Det var avisen, der altid kæmpede for faglige og sociale rettigheder - og fik ændret stribevis af lovgivning og tusindvis af regler.
Da kulturkampen huserede, var det folk fra denne avis - Broby Johansen, Poul Henningsen og ikke mindst Preben Wilmann - der førte an.
Når arbejderbevægelsen selv skulle beskrives, så var det avisens huspoet Oskar Hansen, der leverede ordene.
I sportens verden var det avisens fyrtårne som Kai Seier Larsen og Knud Lundberg, der prægede den holdningsmæssige del af debatten.
Den fælles drivkraft har igennem næsten 130 år hver eneste dag været den sociale indignation. Kampen for retfærdighed. Måden at stille ordene op på har over tid været forskellig. I starten var de agitatoriske - i dag er de journalistiske og mere nuancerede. Men synspunktet har hver eneste dag lydt, at slår vi kræfterne sammen, så kan vi også gøre en forskel - og ændre tingene.
Aktuelt har intet at skamme sig over. Vi bidrog til parlamentarisme og mere demokrati i Danmark. Vi bidrog til en række sociale fremskridt, der gjorde Danmark til en velfærdsstat. Som følge af avisens indsats er love og tusindvis af regler blevet ændret. Vi bidrog til mere åbenhed. Vi fik afsløret nogle svindlere og bedragere undervejs. Vi bidrog til at gå imod ensretning og monopoldannelse. Vi var en anderledes røst. Og vi bidrog til, at tusindvis fik stemme i den demokratiske debat her i landet. Der var sikkert masser af småfejl undervejs - men ingen kan hævde, at vi ikke gjorde en forskel.
I går klokken 16,48 besluttede LO og de store fagforbund, at prisen for den indsats var for høj.
Det er naturligvis en legitim beslutning - og naturligvis er der også mere end en mening om, hvad prisen bør være for mere demokrati, mere debat, mere åbenhed og mindre ensretning.
Historikeren Henning Grelle konkluderede ved Aktuelts 125 års jubilæum: 'Ingen arbejderbevægelse uden avis - ingen avis uden arbejderbevægelse'.
Første del af udsagnet har sin historiske korrekthed i det forhold, at det var avisen, der stiftede de faglige og politiske grene af arbejderbevægelsen - og i øvrigt i mange år gav, hvad der svarer til millionstilskud i dag i støtte til både faglige og politiske kampe. I går stod det klart, at LO og fagforbundene godt kan se en en moderne arbejderbevægelse uden en avis.
Det bliver fagbevægelsen rigere af - når det gælder kroner og øre. Det bliver hele Danmark fattigere af, når det gælder udsyn, demokrati og debat.
Tak for ordet.