Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

KDP (Kurdistan Democratic Party, Kurdistans Demokratiske Parti) (1946-), stiftet i Mahabad i det nordvestlige hjørne af Iran i 1946 af Mustafa Barzani - en nøgleperson i det irakisk kurdiske politiske liv siden starten af 1930'erne. Barzani blev jaget ud af Iraq og var i stand til at tilføre det iranske KDP 3000 partisaner. Det gav i 1946 grundlag for oprettelsen af den Autonome Republik Mahabad, som dog allerede året efter var blevet slået.

Man hørte ikke mere til Barzani før i 1958, hvor han vendte tilbage til Iraq fra sit eksil. I mellemtiden var det irakiske KDP blevet monopoliseret af Barzanis rival, Ibrahim Ahmad. I 1960 blev KDP legaliseret af de Frie Officerer, der da havde taget magten i Baghdad. I modsætning til myndighederne i Tyrkiet og Iran, har de skiftende magthavere i Iraq anerkendt kurderne som en egen etnisk gruppe. Dog uden at de på noget tidspunkt gik så langt som til anerkendelsen af et autonomt irakisk Kurdistan.

De følgende år var præget af rivalisering og forræderi mellem Barzani der overvejende baserede sig på sine stammefrænder og Ahmad. De anvendte begge KDP som deres politiske redskab og indgik lejlighedsvis alliancer med myndighederne i henholdsvis Iran og Iraq mod den modsatte part. Det var derfor ikke altid klart, hvor KDP stod politisk, eller hvem der kontrollede bevægelsen.

I 1975 blev der i Algier indgået en fredsaftale mellem den iranske shah og Iraqs Saddam Hussein. Aftalen førte umiddelbart til sammenbrud for Barzanis militærstyrke, der i 14 år havde haft kontrol over de nordøstlige områder mod grænsen til Iran - hvorfra de blev forsynet med våben fra den iranske stat. Mustafa Barzani døde i eksil og blev efterfulgt af sin søn, Massoud, der fra da af stod i spidsen for KDP. I 1976 stiftede Ahmads svigersøn Jalal Talabani partiet PUK, hvilket blot har forstærket de interne modsætninger blandt de irakiske kurdere (se PUK).

A.J.