Kategorier dette opslag er registreret under:
Personer  .  Mænd
Verden  .  Europa  .  Storbritannien
Organisation  .  Offentlig organisation  .  Stat  .  Sundhedsvæsen
Arbejde  .  Videnskab  .  Naturvidenskab  .  Medicin
   .  Politisk  .  Politiker
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)
Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie
Læst af: 10.532
: :
Chadwick, Sir Edwin
Sir Edwin Chadwick
Sir Edwin Chadwick

Chadwick (1800-1890), engelsk socialreformator, drivende kraft bag modellen for den moderne sundhedslovgivning og offentligt sundhedsarbejde. Chadwick var sekretær i den engelske fattigkommission og senere formand for det første engelske sundhedspolitiske regeringsorgan: General board of Health. Chadwicks mest kendte værk blev udgivet i 1842: «Rapport om arbejderbefolkningens sundhedstilstand i England». Dette værk er blevet stående som en af de vigtigste socialpolitiske undersøgelser fra denne periode. Både på grund af dens omfattende indhold, dens nyskabende metode og de politiske konsekvenser den fik. Det materiale Chadwick lagde frem dannede grundlag for loven om offentligt sundhedsarbejde, som Parlamentet vedtog i 1848, og for opbygningen af det offentlige sundhedsarbejde i England. Modellen blev anvendt som forbillede for tilsvarende tiltag i andre europæiske lande.

Socialpolitiske studier af arbejderklassens levevilkår udgør en af de mest levende traditioner indenfor samfundsvidenskaberne. De opstod først indenfor de radikale borgerlige kredse, dels som et resultat af en ægte moralsk indignation, dels som et forsøg på at dæmme op for en voksende konflikttrussel. Chadwicks ideer var stærkt inspireret af et af den tids mest udbredte socialfilosofiske ideologier: Nyttefilosofien - utilitarianismen.

Rapporten om arbejderbefolkningens sundhedstilstand var et bredt anlagt studie i 3 bind, påbegyndt i 1838. Hovedparten af materialet blev hentet fra industrikapitalismens vugge - Manchester. Værket er derfor en parallel til det første socialistiske studie af det samme felt, Engels': «Arbejderklassens situation i England», som udkom på samme tid.

Chadwicks væsentligste bidrag var, at han sammenholdt forskellige sider ved levevilkårene - boligforhold, vandforsyning, sanitære anlæg osv. - med levealderen i de forskellige distrikter, og han kunne på en videnskabelig overbevisende måde vise, hvordan levealderen afhang af levevilkårene. For at kunne gøre dette, opbyggede han omfattende registreringsrutiner, som senere bl.a. blev taget i brug i de årlige rapporter om det offentlige sundhedsarbejde. Disse rapporter udgør et vigtigt baggrundsmateriale for mange af Marx' beskrivelser i Kapitalen. Chadwicks reformforslag tager kun i ringe grad forhold op knyttet direkte til produktionen, men forholder sig overvejende til bolig-, vandforsynings- og renovationsproblemerne - områder som i en vis forstand kan karakteriseres som «private» for arbejderklassen. Dette er altså et af de første steder, hvor det ellers så strenge skel mellem offentlig og privat i det borgerlige samfund bliver brudt. Chadwick foreslog, at det offentlige arbejde med sundhedsspørgsmål skulle koncentreres om de sanitære problemer, og udføres af ingeniører og lægfolk. En offentlig læge - Medical Officer - skulle have det medicinske tilsyn, og arbejdet skulle planlægges og administreres af lokale sundhedsråd, som atter skulle være underlagt et centralt styringsorgan. Dette mønster kom senere også til at præge distriktslægeordningerne i andre europæiske lande. Chadwicks forslag blev næsten uden undtagelse indarbejdet i Loven om offentligt sundhedsarbejde, som blev vedtaget kun 6 år efter at hans resultater var publiceret.

Chadwick var også optaget af de økonomiske vurderinger af sundhedspolitiske tiltag - i tråd med al tidlig borgerlig sundhedspolitisk tænkning. Han udarbejdede omfattende kalkuler over lønsomheden ved disse investeringer, således at de økonomiske sider ved sundhedsbegrebet kunne træde utilsløret frem. Endvidere lagde Chadwick af rent taktiske årsager stor vægt på lønsomhedsbetragtninger - for at få øget gennemslagskraft for sine ideer blandt industrikapitalens ledende repræsentanter.

Chadwicks værk er sandsynligvis et af de få bidrag til forbedringen af arbejderklassens levevilkår i Europa i 1800 tallet. Levealderen i Manchester var sunket stærkt gennem hele første halvdel af 1800 tallet. Denne udvikling vendte brat 7 år efter at Chadwicks reformforslag var blevet sat ud i livet. Ingen kan i dag fastslå nøjagtig hvad dette skyldtes, men i den udstrækning de historiske kilder kan give svar, må vi tillægge de tiltag som var baseret på Chadwicks ideer en afgørende betydning.

T.I.R.