Kategorier dette opslag er registreret under:
Personer  .  Mænd
Verden  .  Europa  .  Ungarn
Arbejde  .  Videnskab  .  Samfundsvidenskab  .  Jura
   .  Politisk  .  Fagligt  .  Fagforeningsformand
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 1/5 2003
Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie
Læst af: 5.162
: :
Faragó, Làszló

Làszló Faragó (1896-1967), ungarsk advokat, journalist, økonom og socialdemokrat. Han studerede jura på universitetet i Budapest og udnævnt til dommer i 1934. Under rådsdemokratiet i 1919 var han officer i den Røde Hær, men måtte flygte til Wien, da rådsrepublikken var blevet nedkæmpet. I Wien kom han i kontakt med det socialdemokratiske eksil-miljø og gruppen omkring Michel Kàrolyi. Fra 1920 var han medlem af Socialdemokratiet, og efter sin tilbagevenden til Ungarn blev han i 1922 optaget i partiets Nationalråd. Fra 1925 var han formand for de privatansatte fagforbund, og skrev regelmæssigt til avisen Népszava (Folkets Stemme) og til bladet Szocializmus. Efter 1945 blev han direktør for Nationalbanken, og i 1945-48 var han medlem af parlamentet, hvor han var formand for finanskommissionen. Han var en af repræsentanterne for centristtendensen, og var forfatter til utallige artikler til det socialistiske partis presse. Hans artikler om politisk økonomi blev respekteret af alle.

Efter sammenlægningen af socialist- og kommunistpartierne i 1948 blev han juridisk rådgiver for det ungarske handelskammer, og beskæftigede sig ikke siden med politik.

Ja.J.