Kategorier dette opslag er registreret under:
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)
Ansvarlig redaktion: Pædagogik
Læst af: 10.031
: :
Eksamen

Eksamen betegner almindeligvis en kundskabsprøve ved afslutningen af et uddannelsesforløb - et skoleår eller en hel skolegang. Eksamen har tre vigtige sociale funktioner: som rekrutteringstest, som pædagogisk hjælpemiddel og som magtmiddel.

Samtidig med at eksamen betegner afslutningen på et uddannelsesforløb, giver en bestemt eksamen normalt ret til videre uddannelse eller til arbejde. Eksamen fungerer dermed som en rekrutteringstest. Den afgør, hvem der kan udvælges eller rekrutteres til fortsat skolegang, til studier og til bestemte jobs.

De karakterer som gives ved en eksamen, benyttes ved optagelse til adgangsbegrænsede studier, hvor der er flere ansøgere end studiepladser. Karakterer benyttes også fortsat som udvælgelseskriterie blandt flere ansøgere til en stilling. Undersøgelser har vist, at der kun eksisterer en svag sammenhæng mellem karakterer på forskellige trin i uddannelsessystemet. Og der er praktisk talt ikke påvist nogen sammenhæng mellem karakterer i skolen, på universitetet, og senere evne i arbejdslivet.

Undersøgelser har endvidere vist, at der kan eksistere stor forskel mellem de karakterer, som forskellige censorer giver samme skriftlige og især mundtlige eksamenspræstationer. Eksamenskarakterer er således hverken særlig gyldige eller pålidelige som rekrutteringstest til studier eller arbejdsliv. De fungerer i dag ofte som en ritualiseret lodtrækning. Det er endvidere påvist, at børn fra lavere sociale lag almindeligvis opnår dårligere eksamensresultater end børn fra højere sociale lag, selv når evnerne, målt ved psykologiske tests, er de samme. Når eksamenskarakterer, trods de nævnte svagheder, i dag alligevel i så høj grad anvendes som udvælgelseskriterium ved studier med adgangsbegrænsning, skyldes det at karaktererne muliggør en bureaukratisk enkel udvælgelsesprocedure.

Hvad der måles ved eksamen, og hvorledes det bliver målt, virker tilbage på uddannelsen, og påvirker hvad der læres, og hvorledes et stof læres. Eksamen fungerer som et mål for uddannelse og får derved vigtige pædagogiske konsekvenser.

Brugen af standardiserede prøver hvor eksamen består af en række afgrænsede spørgsmål med faste svaralternativer, har vist sig let at føre til mekanisk udenadslære. Essay-eksamen opmuntrer i højere grad til en sammenhængende forståelse og sammenbinding af det stof, som læres. Eksamen kan benyttes som pædagogisk hjælpemiddel, ved at målet for læringen søges præciseret, og ved at eleven stadig gives tilbagemelding om, hvorledes indlæringen står i forhold til målet.

Når eksamen både virker som et udvælgelsesinstrument ved rekruttering og som en pædagogisk påvirkning, bliver eksamen et vigtig magtmiddel til kontrol og påvirkning af skoleelever og studenter. Ved siden af denne mere åbenbare magtudøvelse har eksamen også mere skjulte undertrykkende virkninger. Udtryk som eksamensangst og eksamensnervøsitet refererer til den afmægtige position, som eksaminanderne ofte befinder sig i. Udtrykket eksamenscensur antyder, at ved eksamen er det ikke blot kundskaber og færdigheder der bedømmes, men også værdier og meninger der prøves, og at eksamen i en del tilfælde kan fungere som meningscensur. Helt frem til 1970'erne var eksaminanderne retsløse i eksamenssituationen, uden ret til skriftlig begrundelse for eksamenscensuren og uden nogen reel klagemulighed. Eksamenssituationen har bidraget til opøvelse i konkurrence overfor medstudenter om de bedste karakterer, lydighed overfor overordnede og tilpasning til deres værdier og meninger.

Siden 1970'erne er der sket en overgang fra et rituelt, traditionsbundet eksamenssystem og en bureaukratisk, formaliseret eksamensform til et rationaliseret effektiviseret eksamenssystem. De tidligere store og ofte stressprægede afsluttende eksamener efter flere års studium, er i det rationaliserede eksamenssystem blevet erstattet af hyppigere prøver efter mindre kursus-enheder. Karakterer som var kernen i det bureaukratiske eksamenssystem, kan da erstattes af «bestået/ikke bestået» for de enkelte kurser. Evaluering og bedømmelse af indlæringen bliver gradvist flettet ind i selve læringsprocessen. Mens eksamenerne på den måde efterhånden demokratiseres og gøres mere humane, så underlægges den samlede læreproces en centraliseret kontrol og et stærkt tidspres.

Eksamenssystemet afspejler de grundlæggende modsigelser i samfundet og bidrager til en vis grad til deres opretholdelse. Og når de samfundsmæssige modsigelser forandres, ændres også gradvist eksamenssystemet. Stærkt forenklet kan det siges, at det rituelle eksamenssystem svarer til en feudal samfundsstruktur, et bureaukratisk karakteriserende eksamenssystem svarer til et kapitalistisk konkurrencesamfund, og det rationaliserede eksamenssystem svarer til det monopolkapitalistiske samfund.

Trods de negative sider ved eksamen, som er blevet nævnt, kan eksamen i det eksisterende samfund alligevel ses som mere retfærdig og mindre undertrykkende end flere alternative metoder til udvælgelse til studier og stillinger. Direkte udvælgelse efter forældrenes stand, indtægt eller partitilhørsforhold er ikke særligt ønskværdige alternativer. En afskaffelse af eksamen vil i dag formodentlig flytte kontrollen over uddannelsen direkte til det erhvervsliv og den offentlige administration, som ansætter kandidater, eller til rekrutteringsbureauer i deres tjeneste. Eksamensinstitutionen giver i dag som en vis garanti for en forholdsvis selvstændighed for uddannelsessystemet overfor erhvervslivet.

S.K.