Kategorier dette opslag er registreret under:
Verden  .  Asien  .  Centralasien  .  Kina
Organisation
Arbejde  .  Videnskab  .  Naturvidenskab  .  Landbrug
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)
Læst af: 14.552
: :
Folkekommune
Indkørslen til folkekommune lidt udenfor Beijing.
(Solidaritet)

Folkekommune er den politiske, økonomiske og sociale organisationsform for de kinesiske landsbyer, hvor ca. 75 % af befolkningen lever.

Folkekommunerne blev opbygget under «det store spring fremad» i 1958-60. Baggrunden for folkekommunerne var såvel økonomisk som politisk og social. Ved at organisere produktionen på en ny måde, ønskede kineserne ikke blot at øge den økonomisk vækst i landbruget. De ville også frigøre arbejdskraft til omfattende vandingsprojekter, skovbeplantning og industri. På denne måde hindrede man masseafvandringen af bønder til byerne, hvor industrien hidtil havde været koncentreret. Ved at de enkelte folkekommuner fik stor myndighed til selv at afgøre hvilken form for økonomisk virksomhed de ville satse på, ønskede man samtidig at frigøre massernes initiativ. Folkekommunerne skulle samtidig være rammen omkring uddannelse, sundhed og den sociale omsorg.

Kommunerne er organiseret på tre niveauer. Det første niveau er arbejdsgruppen, som normalt består af ca. 40 familier. Arbejdsgruppen disponerer over jorden til den fælles produktion, men den enkelte familie har også deres eget lille jordstykke. Arbejdsgruppen bestemmer endvidere lønfordelingen indenfor gruppen. Det næste niveau er brigaden, som kan omfatte fra 300 til 500 familier. Brigaden tager sig af skolevæsenet, sundhedsvæsenet på lavere niveau og mindre industrivirksomheder.

Lille familie foran deres hus i folkekommunen.
(Solidaritet)

Selve folkekommunen omfatter gennemsnitlig ca. 4.000 familier. Den tager sig af lidt større industrielle virksomheder, og er det koordinerende organ for den økonomiske planlægning. Størrelsen af folkekommunerne har varieret. I den første periode under «det store spring» regnede man med ca. 25.000 kommuner. I dag anslås tallet til ca. 75.000. På grund af store geografiske og økonomiske uligheder er der stor variation mellem de forskellige kommuner. Kommunerne søger i en vis udstrækning at udjævne de økonomiske forskelle mellem de forskellige landsbyer i kommunen. Staten kan også i visse tilfælde træde ind for at støtte specielt vanskeligt stillede kommuner.

Folkekommunerne så frem til 70'erne ud til at være det mest stabile element i den kinesiske samfundsopbygning. Men formen har været præget af betydelige ændringer i sin levetid. I perioden mellem «det store spring» og kulturrevolutionen blev der givet større frihed, når det gjaldt private jordlodder og privat handel. Under kulturrevolutionen gik udviklingen den anden vej, og mange steder blev retten til de private jordlodder afskaffet. I takt med Kinas kapitalistiske udvikling efter Mao's død i 1975 er der sket en individualisering af formerne og en accelereret privatisering af jorden, hvilket har genskabt en række af de gamle strukturer på landet med særdeles velhavende bønder og ejendomsløse. Samtidig er op mod 100 millioner sendt på jagt efter arbejde i byerne.

E.No.


Litteratur

E. Jacobi: Bönder och jord i Kina, Lund 1975.