Kategorier dette opslag er registreret under:
Arbejde  .  Videnskab  .  Humaniora  .  Filosofi
Begreber
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 23/10 2003
Læst af: 12.817
: :
Forudsigelser

En forudsigelse er en påstand om fremtidige hændelser. Der er således tale om en slags forventninger, nemlig forventninger som er udtrykte. En rimelig inddeling skelner mellem forudsigelser begrundet ud fra praktiske erfaringer, og forudsigelser gjort på et andet grundlag. Det sidste kaldes oftest for spådomme eller profetier. Det er den første slags forudsigelser, som bliver drøftet her.

Forudsigelser kan skildres og vurderes ved at svare på to spørgsmål: hvilke slags hændelser, der bliver forudsagt noget om, og hvilket grundlag forudsigelsen er gjort på - det sidste bliver ofte erstattet med et tredje: hvem som forudsiger hændelsen. Efter svaret på det første spørgsmål, kan vi skelne mellem påstande om fremtidige naturhændelser og hændelser, som bliver til gennem handling, d.v.s. samfundshændelser. Ud fra andet spørgsmål kan forudsigelser været gjort på alt fra tilfældige erfaringer til strengt videnskabelig kundskab.

Forudsigelser om naturen

Forudsigelser af naturhændelser kan ved første øjekast være meget sikre. Hvis vi f.eks. taber en sten, vil meget få have vanskeligt ved at forudsige, at stenen vil falde lige ned. Dette ved vi af erfaring, erfaringer som i videnskaben er udtrykt i Newtons bevægelseslove. I andre tilfælde kan det være vanskeligere at forudsige, hvad der vil hænde, f.eks. når vi lægger marmor i saltsyre, men kender vi enkle kemiske love, vil forudsigelser være nok så sikre også her (vi får «knaldgas»). Det, som gør disse forudsigelser sikre er: 1) kundskaber om enkel naturlove, 2) kundskaber om ydre omstændigheder, f.eks. er det meget sjældent, at det blæser så meget, at stenen ikke falder lige ned.

Men forudsigelser om naturhændelser kan også være nok så vanskelige, netop fordi de ydre omstændigheder ofte er meget sammensatte. Fald-lovene er ikke tilstrækkelig for at kunne forudsige, hvordan løvet vil falde, vi må også kende træets højde, vindstyrken og vindretningen.

Forudsigelser om visse naturhændelser er blevet gjort til vigtige opgaver i samfundet. De vigtigste af dem er vel vejrudsigterne. Disse varslingstjenester er selvsagt nært knyttet til systematisk observation og videnskabelige kundskaber. Udviklingen indenfor meteorologien (sammen med udviklingen af kommunikationsformer) har således grundlagt et stadigt bedre varslingssystem. Men «om vejret er det vanskeligt at spå», varslinger kan aldrig blive helt sikre. Vejret bliver til ud fra sammensatte hændelser, og er et eksempel på, at kundskab om naturlove ikke automatisk giver kontrol med naturhændelser. Andre forudsigelsesopgaver knyttet til naturen er f.eks. varslinger for sneskred og - i mindre grad - jordskred. Oftest benyttes denne viden til at hindre, at hændelsen finder sted.

Forudsigelser om samfundet

Forudsigelser af samfundshændelser rejser langt større og mere påtrængende spørgsmål end tilsvarende for naturhændelser. Samfundet er på en vigtig måde historisk, og er altid under forandring. Grundlæggende mønstre udvikler og ændrer sig, og forholdet mellem grupper og mennesker forandres. Nye interesser og konflikter optræder og er med til at drive udviklingen videre.

Følger denne historiske udvikling bestemte love, og kan man finde disse love? Kan vi ud fra fortiden og nutiden sige noget om, hvad fremtiden vil bringe? Der er blevet givet mange forskellige svar på dette. Karl Marx opfattede samfundshistorien som en udvikling gennem «lovmæssige» faser. Hans tolkninger af fortiden og samtiden har givet os vigtige kundskaber, men hans forudsigelser om fremtiden har givet os større vanskeligheder. Der er grund til at hævde, at forventningerne om fremtiden stadig må revideres ud fra den faktiske udvikling.

I videreførelsen af ovennævnte drøftelserne kan spørgsmålet om forudsigelser af samfundshændelser sættes i forhold til vigtige stridsspørgsmål i samfundslære. Kan vi her sigte mod at finde gyldige handlingslove, svarende til dem vi finder om ændringer og hændelser i naturen? De, som har hævdet dette, har gerne understreget ligheden med naturvidenskaben, hvor målet er at forudsige og dermed kontrollere hændelser. Skal samfundslæren hjælpe med kontrol af samfundshændelser?

I det praktiske liv kan man nok med en sådan målsætning nå ganske langt. Men vi kan trygt hævde, at kontrollen aldrig kan blive fuldstændig. Ganske vist kan man i mange forhold forudsige handlinger med stor sikkerhed, men sikre handlingslove kan vi aldrig finde. Lad os tænke på os selv. Det er aldrig nemt at forklare egne handlinger, f.eks. alene ud fra ydre omstændigheder, der ikke kun er årsager, men også grunde. Det er altid muligt at se situationen på nye måder og dermed gøre uventede træk, som bryder med forudsigelser i forhold til gamle erfaringer. Dette betyder selvsagt ikke, at de ydre omstændigheder, vi handler under, er uvigtige. Tværtimod. Handlingslovene fra fortiden bliver fældet og dermed gjort ugyldige. På denne måde bliver målet for samfundslære ikke kontrol, men frigørelse. Og i dette lys kan vi se den politiske kamp i samfundet. Gennem kundskab om vilkårene for ulighed og magttiltag og nye situationstolkninger kan vi finde frem til erindringer fra det «gamle» samfund. Visheden om, at Det Nye altid er muligt, er stridspunktet i samfundet mening, og kundskaberne om, hvilke omstændigheder som skal ændres, angiver i hvilket retning.

A.Ha.