Kategorier dette opslag er registreret under:
Arbejde  .  Faglært arbejde  .  Transport
   .  Andet  .  Reproduktion
Begreber
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 1/5 2001
Læst af: 6.995
: :
Fodgænger

Fodgænger, person som i vores samfund befinder sig i en ubeskyttet og farefuld tilværelse mellem opholdssteder (bolig, arbejdsplads og lign.) og transportmidler (biler, busser o.s.v.). Fodgængere praktiserer den gamle skik at flytte kroppen ved at placere fødderne direkte på jorden (for så efterfølgende at placere en fod foran den anden i ønsket bevægelsesretning). Dette er den mest tilpasningsdygtige transportmetode, som er blevet udviklet. En fodgænger kan under gunstige forhold ændre hastighed og retning meget hurtigt og præcist uden fare for omgivelser eller egen sikkerhed. Som ulempe kan anføres, at det føles slidsomt at gå over lange afstande med mindre dette sker i naturskønne omgivelser (gåture) eller under socialt gunstige omstændigheder (promenader). For samfundet indebærer det at gå (tilsammen med cykling, skiløb, brug af slæde o.a.) en betydelig ressourcebesparelse i forhold til andre transportmetoder.

Fodgængeres modpart er i første omgang bilisterne. Fodgængerne jagtes og nedkæmpes langs landevejen eller langs gaden, eller når de krydser gader på opmærkede steder. Her kræver bilerne sine fleste ofre. Fodgængere er en svag uorganiseret gruppe, som repræsenterer et lavt kapitalforbrug, kræver lille teknologisk udviklingsindsats og produktion af udstyr og giver ydermere dårligt afkast. De har derfor være lidet påagtet eller direkte modarbejdet af politikere og planlæggere.

Historisk har især fattige været henvist til at være fodgængere. Rige og privilegerede klasser har forsøgt at undgå sådan slidsom egenudfoldelse ved brug af bærestole og heste og senere vogne med og uden forbrændingsmotor. I dagens samfund er især børn, kvinder og gamle henvist til at være fodgængere. Bilisten er for det meste en mand i sin bedste alder.

I Danmark er fodgængere, sammen med andre «bløde trafikanter» (bl.a. bevægelseshæmmede i kørestole), udsat for et klima, som pga. den stadige påvirkning af vind, kulde, regn, is og sne reducerer den umiddelbare glæde ved direkte og ubeskyttet kontakt med natur, bymiljø og medmennesker.

Fodgængere optager ikke megen plads, men i storbyernes centrum er der alligevel opstået problemer med trængsel. En engelsk forsker foreslog for nogle år siden dette afhjulpet ved at folk skulle gå sidelæns for derved at optage mindre plads i bredden, men forslaget er hidtil ikke iværksat med nævneværdig succes. I de seneste år har fodgængere  i en del byer fået tildelt egne reservater, gågader, til fremme for rolig og uhæmmet handel, og gangstier for sund rekreation og børns opvækst.

P.B.