 |
 |
Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler |
Gule fagforeninger
Udtrykket «gule foreninger» eller «gule forbund» blev tidligere anvendt i arbejderbevægelsen om foreninger, som var oprettet af arbejdskøberne - ofte for at udføre strejkebryderarbejde (se Strejkebryder). Foreningerne havde gerne både lønarbejdere og arbejdskøbere som medlemmer, var rettet mod den organiserede arbejderbevægelse og prædikede klassesamarbejdspolitik. Betegnelsen blev oprindelig brugt af de «gule» foreninger selv. Den stammer fra oprettelsen af en af de første sådanne foreninger i Frankrig i 1887. Strejkende arbejdere havde knust ruderne i den bygning, hvor strejkebryderorganisationen holdt til, og vinduerne blev nu klistret til med gult papir.
I 1890'erne opstod der flere gule fagforeninger i Frankrig - ofte af kristelig observans. De sluttedes i 1904 sammen i Fédération National des Jaunes, men den havde allerede før 1. verdenskrig mistet sin betydning. De har til tider også spillet en rolle i den tyske storindustri, i USA, og den fascistiske fagbevægelse har bygget på tilsvarende principper
Indenfor Kommunistisk Internationale (Komintern) stemplede man også den socialdemokratiske fagbevægelse som «gul». Denne betegnelse blev også anvendt af DKP i 1920'erne. Det var imidlertid ikke nogen specielt velvalgt karakteristik: Reformismen indenfor arbejderklassen havde helt andre rødder end de borgerligt inspirerede forsøg på fagforeningsfjendtlige sammenslutninger blandt arbejdere.
I dag anvendes betegnelsen overvejende som skældsord om faglige organisationer, der ikke er tilknyttet landsorganisationen (i Danmark LO). Det gælder i Danmark specielt Kristelig Fagforening, der de senere år har haft en del fremgang, så den i dag har ca. 150.000 medlemmer. Årsagen er uden tvivl den etablerede fagbevægelses vanskeligheder ved at skaffe resultater og dens ensidige binding til Socialdemokratiet.
Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie
Sidst ajourført: 1/5 2001
Læst af: 36.991