Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler


Liste over de foreløbig 11.500 børn terrorstaten har myrdet i Gaza

Et af de myrdede børn, den 6 årige Hind

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza. Det officielle civile tabstal er nu over 27.000 civile (heraf over 11.500 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 70.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2,2 mio. på flugt. Ikke siden 2. Verdenskrig er der gennemført bombardementer med en sådan intensitet.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 18 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 12/12 øjeblikkelig våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 153 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 8 andre lande stemte for fortsat folkemord. 23 lande undlod at stemme.

Den Internationale Domstol i Haag (ICJ) afsagde 26/1 en foreløbig kendelse i sagen Sydafrika har anlagt mod Israel for folkemord. Kendelsen var et sviende nederlag for Israel og de medskyldige i folkemordet i USA og Europa. Domstolen fulgte nemlig ikke Israels opfordring til at smide sagen ud, men pålagde i stedet næsten enstemmigt Israel at overholde eksplicitte dele af konventionen. Samtidig slog domstolen fast, at ALLE lande har pligt til at overholde konventionen og specifikt til at hindre folkemord. Israel betegnede ICJ som anti-semittisk og de folkemords-medskyldige i USA og Europa valgte at ignorere kendelsen. De har i forvejen sat sig uden for den civiliserede verdensorden.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige jvf. Konventionen mod Folkemord.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Browserudgave

Helsekost

Med helsekost mener helsekostbevægelsen vegetabilske næringsmidler. Bevægelsen arbejder for at grøntsager, rødder, korn, bælgfrugter, nødder og bær samt produkter med grundlag i disse hovedemner, sammen med mælk og mælkeprodukter skal danne grundlag for ernæringen. Produkterne skal helst være dyrket uden kunstgødning og sprøjtemidler - biologisk eller biologisk-dynamisk. Man tilstræber naturlige konserveringsmetoder; uden konserveringsmidler og andre tilsætningsstoffer i form af kemikalier, aroma- og farvetilsætninger.

Denne målsætning er idealistisk men fornuftig set udfra både et ernærings- og ressourcemæssigt synspunkt. Der findes en mængde litteratur om emnet - også med meget forskellige bevæggrunde - for valget af denne kosttype.

Udover de egentlige helsekostbutikker som kun forhandler helsekostvarer, findes der specielle hylder for helsekost i de fleste dagligvareforretninger. Ser man på vareudvalget i forretningerne og på specialhylderne bliver det klart, at der er sket en kraftig inflation i brugen af ordet helsekost. Her virker den tidligere definition ret meningsløs. Udover tørvarerne (ærter, bønner, helkornsprodukter, uraffineret sukker og havsalt) samt frisk frugt og grøntsager, finder man en række ernæringstilskud (vitaminer og mineralpræparater), proteinkoncentrater, slankemidler, hermetik og såkaldte frie apotekervarer. Mange af disse varer virker vildledende og bortforklarer det forhold, at i en varieret ernæring baseret på den oprindelige definition, burde ingen af disse tillægspræparater være nødvendige. Forbrugeren ledes ofte til at tro, at enkeltprodukter som f.eks. en speciel vitaminblanding eller et særligt pollenpræparat, kan sikre sundhed og velvære, i stedet for ordentlig information om at det er sammensætningen af al maden som tæller. Sundhed kan ikke - som mange ellers forledes til at tro - opnås ved hjælp af enkeltprodukter. I den forstand har ordet helsekost i dag fået en mere uheldig tone, fordi det i så høj grad tilknyttes enkeltvarer.

I mange dagligvareforretninger finder man en række almindelige safter og bl.a. et stort udvalg af såkaldte frokostblandinger. «Helsen» i mange af disse er højst diskutabel: Sukkerindholdet er ofte meget højt og ligeledes priserne. Helsekosttilhængerne har med andre ord skabt grundlag for en temmelig kommerciel branche, hvor spekulative profitinteresser præger dele af salget.

Til slut bør det nævnes, at den etablerede ernæringsforskning, som den drives på universiteter og højskoler, ofte stiller sig meget skeptisk og uforstående overfor de teorier som helsekosttilhængerne ofte bygger på. Fagfolkene har ikke vist sig særligt imødekommende overfor nye tænkemåder og mere ukendte forskningsresultater, som helsekostlitteraturen kan henvise til.

H.M.M.

Beslægtede opslag

Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)

Læst af: 24.559