 |
 |
Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler |
Instinkt
Instinkt (af det latinske, instinctus: tilskyndelse) er et sammensat reaktionsmønster baseret på medfødte, nedarvede anlæg, som er særegne for arten - f.eks. redebygning hos fugle. I dagligtale anvendes instinkt også om en naturlig, ureflekteret og umiddelbar tilbøjelighed eller evne - «han handlede helt instinktivt».
Fra Descartes' tid var det normalt at hævde, at dyr ledes af instinkter, mens menneskets handlinger styres af fornuften. Ved begyndelsen af det 20. århundrede fik instinktbegrebet og andre darwinistiske begreber imidlertid et gennembrud indenfor psykologien. Særlig vigtig var den engelske psykolog W. McDougalls bog: «Introduction to Social Psychology» (1908), der søgte at forklare menneskelige reaktioner ud fra instinkter. Det fremgår af følgende eksempel hvad McDougall lagde i instinktbegrebet: Hvis et menneske sidder i ro, er optaget af at læse og der pludselig indtræffer en kraftig lyd lige i nærheden, da vil personens opmærksomhed fanges, og det selektive sanseindtryk som opstår, vil umiddelbart ledsages af en angstfølelse, samtidig med at personen reagerer ved at trække sig sammen. Eksempler på denne traditions instinkter er: Forældreinstinkt, flokinstinkt, selvhævdelsesinstinkt, flugtinstinkt.
McDougalls tanker kom i en tiårsperiode til at præge en række arbejder indenfor socialvidenskaben. Derpå udkom T. Veblen: «Instinct of Workmanship» (1914) og W. Trotter: «Instincts of the Herd in Peace and War» (1916). Instinktteorien var på dette tidspunkt meget skematisk og uden ordentlige holdepunkter i kontrollerede observationer. Der kom derfor fra omkring 1920 en anti-instinktbevægelse i gang, hvilket førte til en større åbning overfor indlæringspsykologi. Det førte endvidere til, at McDougall reviderede sin opfattelse.
Hos dyr er en del reaktionsmønstre instinktive. Beskyttelse af unger og parring er f.eks. artsmæssig baseret. Den nyere forskningsgren, etologi - studier af dyr i deres naturlige miljø - viser at instinktive reaktioner udløses af helt bestemte sanseindtryk. Parringsadfærd hos en art kan f.eks. udløses af en speciel kombination af form, farve og bevægelse. Vi kan ikke anvende instinktbegrebet på denne måde, når det gælder mennesket, fordi menneskets handlinger i vid udstrækning bestemmes af dets erfaring og miljø. Det er derfor umuligt at sige, at mennesket styres af fastlagte instinkter.
Alligevel kan man sige, at mennesket har visse instinktive tendenser - f.eks. gråd, vrede og smil hos spædbørn. Der findes tendenser hos mennesket til at reagere på bestemte sanseindtryk fremfor andre. Et spædbarn smiler f.eks. hurtigere til et menneskeligt ansigt end til genstande. Disse instinktive tendenser har dog mindre betydning, end de måder vi forholder os på ud fra vort erfaringsgrundlag. Dette betyder, at menneskets natur er uhyre plastisk og formbar, men at der er grænser for, hvordan det sociale miljø og samfundsforholdene kan udformes, uden at det bliver en for stærk belastning af menneskets natur.
Mange forsøger at forklare krig ud fra drifter og instinkter. Denne opfattelse rummer en forestilling om, at instinktive, aggressive tilbøjeligheder kommer til udfoldelse gennem krigshandlinger. Ud fra denne forestilling er krig uundgåelig. Men det er ikke muligt at anvende drifts- eller instinktbegrebet på denne måde. Som fænomen rummer krig en række motiver og interesser af bl.a. politisk og økonomisk art, der ikke kan rummes i drifts- eller instinktbegrebet.
Ansvarlig redaktion: Psykologi
Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)
Læst af: 31.112