Browserudgave

Arbejdsfred

Med «arbejdsfred» menes, at arbejdet i virksomheder baseret på lønarbejde foregår uden ureglementerede afbrydelser. For så vidt som kapitalismen bygger på salget af arbejdskraft og brugen af denne i produktionen, er arbejdsfred en normaltilstand under kapitalismen. En vedvarende og omfattende forstyrrelse af arbejdsfreden indebærer krise i systemet.

Arbejdsfreden er i Danmark nedfældet i aftalesystemet. Hovedaftalen pålægger parterne «fredspligt», sådan er der mellem fornyelser af overenskomsten ikke må forekomme strejke eller lockout.

Arbejde og kapital har ikke samme interesse i arbejdsfred. Lønarbejderne har nok interesse i at få solgt deres arbejdskraft, men samtidig er det strejken eller andre former for arbejdsstandsninger, der er det vigtigste middel for arbejderklassen til at påvirke sine lønforhold. Kapitalejerne kan nok under visse omstændigheder have interesse i at bryde arbejdsfreden - dvs. gå til lockout. Men oftest vil andre midler være tilstrækkelige - den ledelsesret de har i virksomhederne, muligheden for at vælge mellem ansøgere til jobbene, retten til at bestemme over indskrænkninger, udvidelser og investeringer. Med andre ord giver det principielle krav om fredspligt en strategisk fordel for kapitalen overfor lønarbejderne.

K.K.

Beslægtede opslag

Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie

Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)

Læst af: 9.236