Browserudgave

Katastrofehjælp

Katastrofehjælp bliver sat ind mod virkningerne af store ulykker og hændelser i naturen, hvor følgerne bliver katastrofale for de, som ikke har midler til at beskytte sig.

Katastrofehjælp i denne betydning bliver derimod ikke sat ind mod den største, mest varige og uafbrudte katastrofe, som er, at 1-2 mia. mennesker lever under eksistensminimum. Dette betyder, at 1-2 mia. børn, kvinder og mænd ikke har nok mad, klæder og huse til at leve, men alligevel har for meget til umiddelbart at dø. I stedet dør de langsomt. De allerfleste af disse 1-2 mia. døende findes i lande, hvor udviklingen bliver forsinket, hindret og delvis ødelagt af den rige del af verden, hvor menneskerne har for meget mad og for mange klæder og huse. Målet for industrilandenes politik har hele tiden været at bevare de økonomiske forhold, som er hovedårsagen til at de 1-2 mia. mennesker fastholdes i den uafbrudte katastrofe, som de er født ind i.

På denne baggrund bliver katastrofehjælpen i ordets sædvanlige betydning begrænset. Hændelser med katastrofale følger som oversvømmelse, jordskælv, tørke, vulkanudbrud, orkaner, eksplosioner o.s.v. tiltrækker sig stor opmærksomhed på grund af dramatikken og den pludselige vold, de ofte fører med sig. Skildringerne i massemedierne gør, at mange mennesker fjernt fra katastrofeområderne, får kendskab til det, som er sket. Dette kendskab er et vigtigt grundlag for katastrofehjælpen. Det gælder både når den er statslig og når den er organiseret af frivillige organisationer. I Danmark kombineres denne hjælp ofte. Det er specielt den danske afdeling af Røde Kors og Folkekirkens Nødhjælp, som har organiseret katastrofehjælp i de senere år. Det økonomiske grundlag er kombinationen af statslige bevillinger og frivilligt indsamlede midler.

Katastrofehjælpen er kortvarig. Den er en hjælp i den akutte situation, men sætter ikke ofrene bedre i stand til at møde næste oversvømmelse, orkan eller jordskælv. Desværre har det vist sig, at den store opmærksomhed på de akutte katastrofesituationer ikke følges op med informationer om årsagerne, som ligger bagved. En effektiv og virksom forandring af de økonomiske forhold i verden ville føre til færre akutte katastrofer. En omfordeling af verdens rigdom ville sætte katastrofeofrene i stand til at forbedre sig på naturens forandringer og derved undgå at blive katastrofeofre. Det er rønnerne og skurene som falder sammen og dræber beboerne under et jordskælv, ikke de gode huse. Man kan forsøge at forestille sig, hvilken katastrofe en typisk dansk vinter ville være, hvis en væsentlig del af landet befolkning boede i uisolerede skure og rønner og ikke havde adgang til varme klæder.

Ordet katastrofehjælp bør udvides til også at omfatte det arbejde, som skal gøres for at fjerne den uafbrudte katastrofe: at 1-2 mia. mennesker er i færd med at dø langsomt.

H.E.

Beslægtede opslag

Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)

Læst af: 8.178