Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler |
Kuusinen, Otto Vilhelm
Otto Kuusinen |
Kuusinen (1881-1964), finsk og sovjetisk politiker. Otto Vilhelm Kuusinen sluttede sig til det finske socialdemokratiske parti i 1905 og kom hurtigt til at spille en central rolle på dets venstrefløj. Han stiftede i 1918 Finlands kommunistiske Parti (FKP) og var folkekommissær for oplysning under borgerkrigen. Efter nederlaget i foråret 1918 flygtede han til Moskva og kom aldrig senere tilbage til sit fædreland. Han udgav kort efter en politisk «selvkritik», hvor han stærkt beklagede, at kommunisterne i Finland ikke var gået mere resolut til værks og havde anvendt demokratiske i stedet for proletariske paroler.
I Sovjetunionen fik han en meget central stilling i Kominterns eksekutivkomité. Han var en af de få gammel-kommunister, der overlevede de store udrensninger, delvis fordi hans hustru Aino Kuusinen hårdnakket nægtede at «tilstå», at hendes mand var britisk spion. Kuusinen selv løftede ikke selv en finger for at hjælpe finske kammerater, som blev udrenset og likvideret, og han gjorde heller ikke noget som helst for sin egen hustru, som tilbragte godt 15 år i sovjetisk fangelejr.
Under vinterkrigen 1939-40 fløj navnet Kuusinen over hele verden, da han blev sat i spidsen for den såkaldte «folkeregering», som Stalin oprettede. En regering der ikke havde noget som helst grundlag i det finske folk og som heller ikke blev til mere end en ren taktisk episode fra Stalins side. Efter krigen steg Kuusinen jævnt i rang, men det er tvivlsomt om han nogensinde fik reel politisk indflydelse. Han blev medlem af centralkomiteen og var også en tid viceformand i Den højeste Sovjet.
Kusinen blev begravet med megen pomp og pragt i maj 1964 - nogle måneder før Khrustsjovs fald. Gennem de voldsomt skiftende perioder i Sovjetunionen havde han konsekvent sørget for aldrig at komme ud af takt med dem, som til enhver tid stod i magtens centrum.
Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie
Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)
Læst af: 29.367