Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Browserudgave

Neumann, Johannes von

Johannes von Neumann
Johannes von Neumann

Neumann (1903-1957), den vigtigste forsker indenfor anvendt matematik i det 20. århundrede. Johannes (John) von Neumann blev født i Budapest, men arbejdede fra 1931 i Princeton i USA. Før han fyldte 30, havde han foretaget grundlæggende arbejder i formallogik, aksiomatisering af kvanteteorien og matematisk økonomi. I en artikel fra 1928 lagde han grundlaget for en helt ny videnskabelig disciplin, spilteorien eller teorien om gensidig afhængige beslutninger. Nært knyttet til dette er et arbejde fra 1937, som lagde grundlaget for den moderne teori om balanceret økonomisk vækst. Man har kaldt ham for samfundsvidenskabernes Newton, og sagt at han var den første til at skabe et begrebsapparat for samfundsvidenskaberne, som ikke behøver at låne fra biologi eller fysik.

Von Neumanns arbejde indenfor samfundsvidenskaberne vil først få betydning på længere sigt. Andre dele af hans virksomhed har haft mere umiddelbar virkning. Han var en af hovedpersonerne bag udviklingen af computerne, der har revolutioneret industrisamfundet, og han deltog aktivt i anvendelsen af dem ifht. problemer indenfor vejrmelding o.l. Han var også en nøgleperson i arbejdet med udviklingen af den første atombombe.

J.E.

Beslægtede opslag

Sidst ajourført: 23/10 2003

Læst af: 27.106