Samarbejdsudvalg
Organ for samarbejde mellem arbejdere og arbejdskøbere på den enkelte arbejdsplads.
Allerede i 1920'erne havde Socialdemokratiet arbejdet med planer om oprettelsen af såkaldte bedriftsråd på arbejdspladserne, men bevægelsen havde ikke haft den tilstrækkelige styrke, til at gennemføre planerne. Efter 2. verdenskrig blev planerne hentet frem igen. Årsagen var, at der under de vanskelige forhold i England under 2. verdenskrig var opstået et frugtbart samarbejde mellem arbejdere og arbejdskøbere. Endvidere stod dansk erhvervsliv i alvorligere problemer efter krigen.
I 1947 indgik arbejdsmarkedets to hovedorganisationer derfor en generel aftale om oprettelsen af samarbejdsudvalg. Siden er der indgået specielle aftaler for bygge- og anlægsområdet samt statslige og kommunale virksomheder. Efter de nugældende generelle regler skal der oprettes et samarbejdsudvalg i virksomheder indenfor industri og håndværk - der beskæftiger mere end 50 arbejdere - såfremt enten arbejdskøber eller flertallet af arbejderne ønsker det. I mindre virksomheder må parterne selv finde frem til egnede samarbejdsformer.
Samarbejdsudvalg skal pr. definition ikke beskæftige sig med overenskomstmæssige spørgsmål. Det er udelukkende et oplysende og rådgivende organ, men i praksis er grænserne ret flydende.
Samarbejdsudvalget består af et ligeligt antal repræsentanter fra arbejder- og arbejdskøberside. Funktionærer kan evt. indtræde på arbejdskøberside. Antallet af medlemmer i udvalget er afhængigt af antallet af ansatte på virksomheden. Tillidsmænd er fødte medlemmer af udvalget, og er der flere tillidsmænd end pladser, vælges der blandt tillidsmændene.
Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie
Sidst ajourført: 1/5 2001
Læst af: 29.085