Browserudgave

Støstad, Sverre

Sverre Støstad
Sverre Støstad

Støstad (1887-1959), norsk politiker. Sverre Støstad blev født i Trondheim og arbejdede først som skovarbejder, tømmerarbejder, bygge- og anlægsarbejder. I 1908 blev han medlem af Arbejderpartiet og sluttede sig tidligt til Fagoppositionen. Han var fra 1915 til 1919 sekretær i fællesorganisationen i Trondheim og ledede i 1918 det faglige informationskontor der. Fra 1920 til 1921 var han partisekretær i Trondheim.

I 1921 blev Støstad for første gang valgt som stortingsrepræsentant for Arbejderpartiet (DNA). Fra 1925 til 1927 repræsenterede han NKP, og derefter igen DNA frem til 1949. Ved partisprængningen i 1923 sluttede han sig til NKP og blev valgt til partiets første formand. Her markerede han sig tidligt på højrefløjen, og på landsmødet i 1925 var et genvalg ikke aktuelt.

I forbindelse med samlingen mellem Arbejderpartiet og Norges Socialdemokratiske Arbejderparti sluttede Støstad sig i 1927 atter til Arbejderpartiet, og fik her hurtigt høje partiposter. I 1928 var han parlamentarisk leder under Hornsruds regeringsperiode. Samme stilling havde han mellem 1935 og 1939. Fra 1939 til 1945 var han socialminister.

E.Lo.

Beslægtede opslag

Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie

Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)

Læst af: 10.010