 |
 |
Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler |
Svangerskab
Svangerskab er tiden fra befrugtning til fødsel. En periode som hos mennesket normalt varer ca. 270 dage.
Et svangerskab lader sig normalt ikke påvise før 4-5 uger efter at det er begyndt - dvs. 2-3 uger efter at en menstruation er udeblevet. Dette sker i dag normalt ved en urinprøve, som umiddelbart viser resultatet, på en svangerskabsklinik eller hos egen læge. Andre vigtige tegn på svangerskab er forandringer, man kan føle i kroppen: Kvalme, ømme bryster, træthed, eller som kan påvises ved undersøgelse af livmoren.
Ikke alle svangerskaber bliver fuldført. Af alle konstaterede svangerskaber bliver 15-20% afbrudt, fordi noget går galt, enten med fostret, moderkagen eller livmoren. Normalt sker dette i løbet af de tre første måneder og følges af blødninger og underlivssmerter. Endvidere afbrydes i dag ca. 25% af alle konstaterede svangerskaber ved et kirurgisk indgreb, fordi kvinden ikke ser sig i stand til at tage imod barnet - legal abort.
Svangerskabet medfører store omstillinger, både kropsligt, psykisk og socialt. Selv om de kropslige forandringer er omfattende, er dette en proces som kroppen er vel indrettet på at tåle. Næsten alle moderens kropsfunktioner bliver påvirket ved et svangerskab. Dette fører til besværligheder for nogle, mens andre kan føle sig i bedre fysisk form end normalt. I begyndelsen af svangerskabet er de forandringer og eventuelle ubehag man kan føle, først og fremmest knyttet til ændringer i hormonsystemet. Gennem en række fint afstemte hormonsignaler omstilles kroppen til at blive vært for en anden organisme. Forandringerne i slutningen af svangerskabet er mest af «mekanisk» natur: Størrelsen og vægten på barn og mave præger både kropsoplevelsen og livssituationen.
De psykiske forandringer er mest gennemgribende, første gang de opleves. Der knytter sig mange uvante følelser til det at skulle være forældre. Mange genoplever - på godt og ondt - følelser og situationer fra ens egen barndom og familie. Ligevægten i samlivet forskydes. Kun kvinden kan føle situationen direkte på sin krop. Mange par bliver usikre på deres seksualliv under svangerskabet. Frygten for fødslen og for om fosteret udvikler sig normalt, gør sig gældende. Moderen kan føle sig behersket af noget, som både er indenfor og udenfor hende selv. Fostret er både almægtigt og hjælpeløst i forhold til hende.
Hos de fleste resulterer disse følelsesmæssige processer i vækst og modning. En del svangre kvinder og mænd er imidlertid særligt sårbare. Det kan tage tid og kræfter at arbejde sig gennem det som en del oplever som følelsesmæssige problemer. De psykiske forandringer er langt mere varierede og uforudsigelige end de kropslige. De er bl.a. afhængige af morens og farens personlighedstræk, forholdet imellem dem, de normer der gør sig gældende i deres miljø og ydre omstændigheder som økonomi, arbejdssituationen, muligheder for hvile, andre børn i familien osv.
I løbet af svangerskabet udvikles fostret fra en celle til et menneske. Alle organer og kroppens hovedtræk dannes i de to første måneder. På denne tid er fosteret ikke mere end 4-5 cm langt. I denne periode er fostret særlig følsomt overfor skadelige stoffer - visse bakterier og virus, enkelte lægemidler og andre giftstoffer. Sammen med eventuelle skader på arvestoffer kan dette føre til misdannelser. Det er vigtigt for fostret, at moren har en hensigtsmæssig ernæring og lever i bedst mulig giftfrit miljø.
I Danmark tilbydes alle som ønsker der gratis svangerskabskontrol. Den kan foregå hos almenpraktiserende læge eller på hospitalet. Formålet med svangerskabskontrollen er at hindre unødig skade eller sygdom hos mor eller barn. Man kan få vejledning med hensyn til eventuelle kropslige plager, som følger med svangerskabet. Kvinder som af medicinske grunde bør føde på specialafdeling, vil få råd om dette ved svangerskabskontrollen. Ved svangerskabskontrol foretages der underlivsundersøgelse og undersøgelser af vægt, blodtryk, urin og blod. Senere i svangerskabet følges fosterlyden nøje. Formålet er at konstatere, om udviklingsmulighederne for fostret og morens sundhed er bedst mulig. Kvinden tilbydes også scanning, der foregår med ultralyd, og hvis hun er i en risikogruppe evt. fostervandsundersøgelse. Erfaringsmæssigt fører sidstnævnte til spontan abort i 1-2% af tilfældene, og nogle kvinder fravælger derfor den tilbudte undersøgelse. Af samme årsag fravælger nogle kvinder ultralydsscanningen, da der er uklart, i hvilket omfang scanningen påvirker fostret.
På de fleste hospitaler holdes der fødselsforberedelseskurser. Her deltager normalt en sygeplejerske, en jordemor og en fysioterapeut, enkelte steder også læge og psykolog. Her kan man lære om svangerskabet, fødslen og barnepasningen og om hensigtsmæssig brug af krop og muskler under svangerskab og fødsel. Flere steder arrangeres der også samtalegrupper for forældre før og/eller efter fødslen.
Centrale rettigheder i forbindelse med svangerskab og fødsel er lovfæstet. Arbejdsmiljøloven beskytter kvinder mod at blive opsagt pga. graviditet og fastsætter orlovsrettigheder.
Sidst ajourført: 1/5 2001
Læst af: 48.410