Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler


Liste over de foreløbig 11.500 børn terrorstaten har myrdet i Gaza

Et af de myrdede børn, den 6 årige Hind

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza. Det officielle civile tabstal er nu over 27.000 civile (heraf over 11.500 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 70.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2,2 mio. på flugt. Ikke siden 2. Verdenskrig er der gennemført bombardementer med en sådan intensitet.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 18 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 12/12 øjeblikkelig våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 153 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 8 andre lande stemte for fortsat folkemord. 23 lande undlod at stemme.

Den Internationale Domstol i Haag (ICJ) afsagde 26/1 en foreløbig kendelse i sagen Sydafrika har anlagt mod Israel for folkemord. Kendelsen var et sviende nederlag for Israel og de medskyldige i folkemordet i USA og Europa. Domstolen fulgte nemlig ikke Israels opfordring til at smide sagen ud, men pålagde i stedet næsten enstemmigt Israel at overholde eksplicitte dele af konventionen. Samtidig slog domstolen fast, at ALLE lande har pligt til at overholde konventionen og specifikt til at hindre folkemord. Israel betegnede ICJ som anti-semittisk og de folkemords-medskyldige i USA og Europa valgte at ignorere kendelsen. De har i forvejen sat sig uden for den civiliserede verdensorden.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige jvf. Konventionen mod Folkemord.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Browserudgave

Tosomhed

Tosomhed er det selvtilstrækkelige parforhold. Det væsentlige er ikke ægteskabskontrakten. «Papiret» alene bestemmer ikke indholdet i forholdet. Det vigtige er, at parterne tror og forventer, at de skal være alt for hinanden - dele brød, bord og seng og interesser, venner og alle slags følelser.

Det er umuligt for to mennesker at møde hinanden på alle planer - ifølge ugebladene er dette idealet for samliv. Når disse forudsætninger svigter, opleves det ofte som en skuffelse. Den ene part vil føle sig forrådt af den anden. Mistillid og bitterhed hober sig op gennem småskænderier eller kulde. Denne kamp eller afstand som kan udvikle sig, forstærkes også ved at frustrationer fra andre forhold, f.eks. arbejdslivet, udfoldes på det forkerte sted - indenfor tosomheden. Dette sker, fordi det er legitimt at lade dagens modgang gå ud over ens samlever, og også fordi det nære, hjemmet, ofte er det eneste, personen selv føler at kunne bestemme over.

Tosomheden opløses og nydannes. Enhver tosomhed er eksklusiv, og dermed bliver mønstret, at de følger efter hinanden som perler på en snor. Det livslange ægteskab er muligvis døende, men tosomheden lever. Man må regne med, at erfaringerne ændrer troen på tosomhedens lykke. Men dette fører ikke til, at praksis i væsentlig grad ændrer sig. Det kunne tyde på, at tosomheden ikke kun er et udtryk for ideologi og personlige valg.

Ideologien og realiteten bag tosomhedens parforhold er sikkert stærkest for kvinder. Det er i udgangspunktet givet, at mænd har andre venner gennem job, sport og andre interesser. Kvinder er i højere grad uden sådanne kontakter, eftersom de sjældnere og mere sporadisk deltager i arbejdslivet. Deres sociale aktiviteter er i større grad knyttet til familien og slægten. Den bedste veninde degraderes, så snart der kommer en mand ind i billedet.

Tosomheden kan opfattes som en ekstrem privatisering af det sociale liv - og af kvinder. Den sociale organisering af samfundet har gjort det muligt at trække sig tilbage i troen på parforholdets selvtilstrækkelighed - «vi klarer os godt på den måde». Dette er ikke et specielt mønster i byerne. Arbejds- og familiemønstret på landet er også blevet mere «privat». Lokalsamfundets sammenhold og fællesskab udhules indefra gennem tosomhedens uhæmmede vækst. Også landsbyerne privatiseres og «urbaniseres». En kamp for sammenhold og solidaritet er derfor også en kamp mod tosomheden.

Forstået på denne måde bliver tosomheden en kamp for at ændre den sociale og materielle organisering af hverdagen og give den et nyt indhold med mere nødvendigt samarbejde og sammenhold. På denne måde vil vi samtidig skabe nye rammer for samliv og parforhold. Muligheden for ændring eksisterede allerede i dag. Det bliver derfor samtidig et spørgsmål om den enkeltes ønske og vilje til at leve på en anden måde - til at tage samlivsspørgsmål alvorligt i den daglige praksis.

S.N.

Beslægtede opslag

Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)

Læst af: 36.087