Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000. Det er den rene søndagsskole sammenlignet med Israels folkemord i Gaza.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza. Det officielle civile tabstal er nu over 30.000 civile (heraf over 13.500 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. 2,2 mio. er drevet på flugt. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 100.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2,2 mio. på flugt. Ikke siden 2. Verdenskrig er der gennemført bombardementer med en sådan intensitet.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 18 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 12/12 øjeblikkelig våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 153 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 8 andre lande stemte for fortsat folkemord. 23 lande undlod at stemme.

Den Internationale Domstol i Haag (ICJ) afsagde 26/1 en foreløbig kendelse i sagen Sydafrika har anlagt mod Israel for folkemord. Kendelsen var et sviende nederlag for Israel og de medskyldige i folkemordet i USA og Europa. Domstolen fulgte nemlig ikke Israels opfordring til at smide sagen ud, men pålagde i stedet næsten enstemmigt Israel at overholde eksplicitte dele af konventionen. Samtidig slog domstolen fast, at ALLE lande har pligt til at overholde konventionen og specifikt til at hindre folkemord. Israel betegnede ICJ som anti-semittisk og de folkemords-medskyldige i USA og Europa valgte at ignorere kendelsen. De har i forvejen sat sig uden for den civiliserede verdensorden. Som svar på ICJ halverede Israel nødhjælpen til Gaza, hjulpet af USA, Canada, Australien, Japan, Storbritannien, Tyskland, Sverige, Nederlandene og flere andre. Samtidig blev henrettelsen af civile optrappet.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige jvf. Konventionen mod Folkemord.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Browserudgave

Udenrigsregnskab

Et udenrigsregnskab giver en opstilling af et lands økonomiske samhandel (transaktioner) med udlandet i løbet af en vis periode (år, kvartal eller måned). Udenrigsregnskabet består af to hoveddele: Driftsregnskabet og kapitalregnskabet.

Driftsregnskabet består af vare- og tjenestebalancen, hvor eksport og import af varer og tjenester indgår, rente- og betalingsbalancen, hvor betalinger til og fra udlandet (bl.a. ulandsbistand), og renter og aktieudbytte til og fra udlandet indgår. Danmark har i efterkrigstiden som regel haft underskud på driftsregnskabet. Dette underskud kan finansieres enten ved at låne i udlandet eller ved at tære på guld- og valutabeholdninger.

Dette kommer til udryk i kapitalregnskabet, som giver en opstilling af kapitalindgang og -udgang til landet, fordelt på kortsigtede og langsigtede transaktioner, ændringen i valutabeholdningen og guldbeholdningen. Der eksisterer en sammenhæng mellem driftsregnskabet og kapitalregnskabet ved at saldoen på det ene er lig saldoen på det andet med modsat fortegn. Hvis man f.eks. til et underskud på driftsregnskabet summerer ændringerne i fordringer og gæld overfor udlandet som skyldes valutakursændringer og andre omvurderinger og specielle trækningsrettigheder i den Internationale Valutafond (IMF), fremkommer stigningen i landets gæld til udlandet.

Over tid øges den andel, som importen og eksporten udgør af bruttonationalproduktet. Dette skyldes akkumulationen og kapitalens koncentration. Dvs. at enhederne i økonomien bliver større. Kapitalerne har stadig behov for nye markeder indenlands, men først og fremmest ved at producere andre varer end før. For at kunne producere med størst mulig arbejdsproduktivitet, er det ofte afgørende at kunne producere i store serier. Afsætningsmulighederne på det indenlandske marked bliver derfor for små.

Efter 2. verdenskrig er der sket en stadig nedgang i de nationale skranker som hindrer dannelsen af et reelt verdensmarked. Gennem generelle aftaler om toldnedsættelser og bortfald af kvotereguleringer (GATT, Kennedyrunden, WTO) er der skabt bedre betingelser for international konkurrence og nedbrydning af nationale monopoler. Dette har atter ført til en internationalisering af produktionsforholdene - først og fremmest ved transnationale selskaber og internationale kreditsystemer.

Også udviklingen af produktivkræfterne internationaliseres, fordi konkurrencekampen fremtvinger indførelsen af moderne teknik i alle virksomheder. Disse forhold gør, at nationalstaten bliver utilstrækkelig til at sikre fortsat udvidelse af markederne. Der opstår behov for nye overstatslige organer som OECD, EU, EFTA, WTO o.l., som kan føre en økonomisk politik ud over det nationale plan og modvirke krisetendenserne og konjunkturbølgerne, som pga. internationaliseringen får en stadig større samtidighed i de enkelte lande.

Å.C.

Beslægtede opslag

Sidst ajourført: 1/5 2001

Læst af: 25.060