Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000. Det er den rene søndagsskole sammenlignet med Israels folkemord i Gaza.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza. Det officielle civile tabstal er nu over 30.000 civile (heraf over 13.500 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. 2,2 mio. er drevet på flugt. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 100.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2,2 mio. på flugt. Ikke siden 2. Verdenskrig er der gennemført bombardementer med en sådan intensitet.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 18 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 12/12 øjeblikkelig våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 153 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 8 andre lande stemte for fortsat folkemord. 23 lande undlod at stemme.

Den Internationale Domstol i Haag (ICJ) afsagde 26/1 en foreløbig kendelse i sagen Sydafrika har anlagt mod Israel for folkemord. Kendelsen var et sviende nederlag for Israel og de medskyldige i folkemordet i USA og Europa. Domstolen fulgte nemlig ikke Israels opfordring til at smide sagen ud, men pålagde i stedet næsten enstemmigt Israel at overholde eksplicitte dele af konventionen. Samtidig slog domstolen fast, at ALLE lande har pligt til at overholde konventionen og specifikt til at hindre folkemord. Israel betegnede ICJ som anti-semittisk og de folkemords-medskyldige i USA og Europa valgte at ignorere kendelsen. De har i forvejen sat sig uden for den civiliserede verdensorden. Som svar på ICJ halverede Israel nødhjælpen til Gaza, hjulpet af USA, Canada, Australien, Japan, Storbritannien, Tyskland, Sverige, Nederlandene og flere andre. Samtidig blev henrettelsen af civile optrappet.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige jvf. Konventionen mod Folkemord.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Browserudgave

Vandkraft

Menneskets udnyttelse af de livløse energikilder i naturen er en del af det fundamentale grundlag for den industrielle civilisation. Stærke kræfter er trukket ind i produktiv virksomhed, og har været med til at sprænge tidligere grænser for økonomisk udvikling.

Globalt er det mest betydningsfulde, at mennesket har formået at udnytte den opsamlede energi i kul, olie og naturgas - i dampmaskiner, forbrændingsmotorer og varmekraftværker. Men brugen af vandkraft har i enkelte geografiske områder været afgørende for den rige tilgang til energi, som karakteriserer industrisamfundet. I Norge dækker vandkraften i dag halvdelen af energiforbruget.

Der findes eksempler på brug af vandkraft langt tilbage i historien. De først kendte vandhjul stammer fra Vestasien fra tiden før Kristi fødsel. De blev anvendt i Norden fra sen vikingetid. Det var liggende hjul med skovle, der blev drevet rundt af kraften fra vandet i en bæk. Romerske teknikere udviklede stående hjul drevet af vand enten neden- eller ovenfra.

Disse tidlige indretninger blev især brugt som drivkraft for kværne og møller, men havde ringe effekt - ca. en halv hestekraft for de liggende, og op til tre hestekræfter for de stående. De var længe et ubetydelig supplement til muskelkraften fra mennesker og heste.

En række forbedringer i bygningen af dæmninger, kanaliseringen af drivvandet, hjulkonstruktionen og overføringsteknikken gjorde imidlertid vandhjulet til en meget vigtig drivkraftkilde i Vesteuropas gryende industri fra 14-1500-tallet. Det blev mest anvendt i møller, savværker, minedrift, metaludvinding og i den voksende tekstilindustri, men kunne drive de fleste af tidens maskiner. Det var ikke tilfældigt, at den tidligste danske industri var placeret ved vandløb - som i Rådvad nord for København.

Vandkraften havde alligevel to store begrænsninger og den ny kilde - dampmaskinen - viste sig i mange sammenhænge fra slutningen af 1700-tallet overlegen. For det første kom vandhjulet vanskelig over en ydelse på ti hestekræfter og gav som regel kun fem, mens dampmaskinen let gav tyve, og i 1800-tallet nåede op på flere hundrede. For det andet måtte vanddrevne produktionsanlæg i modsætning til dampdrevne lægges ved floder, med store transportudgifter og efterhånden pladsproblemer som resultat.

I løbet af en hundredeårig periode fra omkring 1840 kom teknologiske nyskabelser til at ophæve disse begrænsninger ved vandkraften. Turbinen og elektriciteten gav grundlag for dens moderne plads i energiforsyningen.

Det første skridt var at erstatte vandhjulet, som blev støt eller slået rundt af vandets bevægelse, med turbinen - et hjul der blev drevet rundt af presset fra vand under tryk. Dermed sprængte man de tidligere grænser for effekten, man kunne få ud af vandfald. I Frankrig, Tyskland og USA blev der i løbet af et par årtier udviklet turbiner, som hver gav flere hundrede hestekræfter fra floder med moderate faldhøjder (10-20 m).

Tilpasningen og videreudviklingen af disse vandmotorer blev i bl.a. Norge en vigtig del af grundlaget for at den moderne træforædling - træmasseproduktionen - slog igennem og blev den vigtigste eksportindustri i 1870- og 80'erne. Den første generation af turbiner gjorde en række norske vandløb - især i Øst- og Sydlandet - til nærmest ideelle kraftkilder for træsliberier.

Omkring århundredeskiftet skete endnu et vigtigt gennembrud i vandkraftteknologien. Højtryksturbinen gjorde det muligt at udnytte energien i meget høje fald (flere hundrede meter) med relativt ringe vandføring. Det gjorde det muligt bl.a. at udnytte de norske Vestlands- og højfjeldsfloder. Efterhånden kunne titusindvis af hestekræfter per turbine trækkes ud af disse vandfald.

Samtidig ophævede elektriciteten den anden af vandkraftens tidligere begrænsninger: Energien blev transportabel. I begyndelsen var krafttabet ved overføringen godt nok stort. Hydros første saltpeterfabrikker og anden kraftkrævende industri tidlig i det 20. århundrede måtte placeres lige ved floden og kraftværket. Men i løbet af mellemkrigstiden var dette problem løst, og vandkraft kan nu som elektricitet transporteres f.eks. over Skagerak til Danmark.

Vandkraften har mindre skadelige bivirkninger end nogen anden kendt energikilde, som kan bruges i stor målestok. Der er grund til at tro, at den i det nærmeste århundrede vil styrke sin stilling. Endnu er kun lidt over 10% af verdens kendte udnyttelige vandfaldsenergi blevet taget i brug. Dertil kommer mulighederne for at udnytte tidevand, bølger og havstrømme.

E.L.

Beslægtede opslag

Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)

Læst af: 62.889