Browserudgave

Wiener-internationalen

Socialdemokratisk orienteret internationale (1921-23) der bestod af en række partier, der hverken var tilknyttet Kommunistisk Internationale (Komintern) eller 2. Internationale.

En række socialdemokratiske partier - bl.a. det østrigske og det britiske Independent Labour Party - mente ved slutningen af 1. verdenskrig ikke at kunne tilslutte sig hverken Komintern eller 2. Internationale, der havde været ude af stand til at hindre 1. verdenskrig. Derfor dannede de på en kongres i Wien i februar 1921 deres egen internationale: Socialistiske Partiers Internationale Arbejdsfællesskab. Almindeligvis blot betegnet Wiener-internationalen eller 2½. Internationale, fordi den politisk var placeret mellem 2. og 3. Internationale.

Den nye internationale kritiserede de to andre for at være for dogmatiske i deres strategi og taktik for at sikre arbejderklassens erobring af magten. Der måtte i langt højere grad tages hensyn til de enkelte landes specielle forhold. I den forstand var Austromarxismen også udbredt blandt den nye internationales partier.

Wiener-internationalen søgte i 1922 at samle de 3 internationaler, men da det mislykkedes, gik den ind i snævert samarbejde med 2. Internationale, der i 1923 resulterede i fusionen til Socialistisk Arbejderinternationale. I den forstand blev den fødselshjælper for socialdemokratiernes internationale samarbejde, der havde ligget i ruiner siden 1. verdenskrigs udbrud.

A.J.

Beslægtede opslag

Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie

Sidst ajourført: 1/5 2001

Læst af: 8.399