Cayman Islands
| Befolkning | 68.000 |
| Valuta | Cayman dollars |
| Areal | 260 Km2 |
| Hovedstad | Georgetown |
| Befolkningstæthed | 130,7 indb./Km2  |
| HDI placering | |
Øgruppen ligger vest for Jamaica og syd for Cuba og er en del af de store antiller i Caribien. Den består af øen Gran Cayman, hvor størstedelen af befolkningen bor, Little Cayman og Cayman Brac. Øerne har vulkansk oprindelse, landskabet klippefyldt men består samtidig af betydelige koralforekomster. Klimaet er tropisk, regnfuldt, men lidt modereret af havklimaet. Manglen på tilstrækkelige mængder ferskvand er er et alvorligt problem for landets indbyggere.
Britisk koloni.
Folket: 50% af befolkninger er mulatter (blanding), 25% har europæisk oprindelse og 25% afrikansk oprindelse.
Religion: Overvejende protestantisk
Sprog: Engelsk
Politiske partier: Democratic Progressive Party (DPP, Demokratiske Progressive Parti). Op til valgene til regeringens organer dannes der lokale valgforbund af uafhængige borgere.
Officielt navn: Cayman Islands
Administrativ inddeling: 8 distrikter: Creek, Eastern, Midland, South Town, Spot Bay, Stake Bay, West End, Western.
Hovedstad: George Town, 30.600 indb. (2006).
Andre byer: West Bay, 9.800 indb.; Bodden Town, 5.900 indb. (2000)
Regering: Martyn Roper er guvernør siden oktober 2018. Alden McLaughlin er leder af regeringens anliggender (premierminister) siden maj 2013. Den lovgivende Forsamling har 19 medlemmer
Væbnede styrker: Storbritannien garanterer for landets sikkerhed. Derudover eksisterer der en politistyrke, der varetager interne forhold.
Under sin rejse til Vestindien i 1503 nåede Columbus frem til Cayman Islands, som han døbte «Las Tortugas» (skildpadderne), pga. de mange skildpadders tilstedeværelse på øerne. Øgruppen består af Gran Cayman, Cayman Brac og Little Cayman, og er omgivet af koralrev.
Kort tid senere kom øerne i fransk besiddelse, eller rettere franske sørøveres besiddelse, som en historiker malende har kaldt «den franske kolonialismes fædre i Vestindien». Uden overdrivelse kan det konstateres, at Cayman Islands var sørøvernes vigtigste base i Caribien i størstedelen af det 17. århundrede.
Den første permanente kolonibosættelse blev etableret på øen Gran Cayman, og flertallet af indbyggerne kom fra Jamaica. Det var først i 1833, at indbyggerne begyndte at interessere sig for de to andre øer. Konflikterne mellem de europæiske stormagter berørte også Caribien og især Cayman Islands. Da Jamaica derfor indenfor rammerne af Madrid traktaten i 1670 blev overdraget den britiske krone blev det besluttet, at Cayman skulle være en del af Jamaica. Dette afhængighedsforhold bevaredes frem til 1959, da øgruppen blev et selvstændigt britisk territorium.
I 1972 trådte en ny forfatning i kraft, som overdrog øerne lokalt selvstyre. Guvernøren udpeges af den britiske krone og er ansvarlig for forsvaret, udenrigsrelationerne, indre sikkerhed og nogle sociale ordninger. Der eksisterer endvidere en lokalregering og 12 medlemmer af den Lovgivende Forsamling.
Cayman Islands råder kun over får naturressourcer, udover strandene og havet som er højt værdsatte af turisterne. Udover opdrætningen af skildpadder opfylder den lokale industri og landbrug kun de indenlandske behov. Caymans indbyggere er dygtige søfolk, og landet har en vigtig indkomstkilde i de penge, søfolkene sender hjem.
Skattefriheden har medført, at et stort antal banker og administrationsselskaber har oprettet kontorer i landet. I 1987 var der registreret 515 banker i Cayman Islands.
En fjerdedel af den økonomisk aktive befolkning arbejder indenfor turismen. Øgruppens hoteller råder over ialt 5.200 sengepladser. Stigningen i antallet af besøgende har trukket en betydelig emigration med sig, der i 1988 udgjorde 35% af befolkningen. I 1989 blev øgruppen besøgt af 618.000 turister. Til gengæld led fiskerisektoren i dette årti et alvorligt tilbageslag, som det endnu ikke er kommet sig efter. På øerne er man begyndt at opdrætte skildpadder i stedet for som tidligere at indfange dem.
Cayman Islands er fast på FN's Afkolonialiseringskommissions dagsorden, der varetager folkenes ret til selvbestemmelse og uafhængighed. Alligevel eksisterer der i landet ikke et stærkere krav om ændringer i aftalerne med den britiske krone. Da Malvinas krigen brød ud i 1982, bidrog øerne med 1 million dollars til financiering af Storbritanniens krig mod Argentina.
I august 1991 stiftede McKeeva Bush som supplerende medlem af parlamentet Democratic Progressive Party (DPP) - det første politiske parti i landet i årtier. DPP ønsker, at der foretages ændringer i landets juridiske status. Det regnes aktuelt som afhængigt territorium af Storbritannien. DPP arbejder for en ændring af forfatningen der vil indebære at:
- der oprettes et flerpartisystem
- øgning i antallet af regeringens medlemmer
- indførelse af en premierministerpost
- øgning i antallet af den lovgivende forsamlings medlemmer til 15
- guvernøren får titel af præsident for den udvidede regering
BCCI bankskandalen i 1991 satte søgelys på betingelserne for bankvirksomhed og finansiel spekulation fra øerne. Samme år indledte 5 lande bestræbelser på at få lukket BCCI pga. bankens systematiske svindelvirksomhed. Bankens to vigtigste kontorer i Luxembourg og Cayman Islands var underlagt skattefrihed og en udstrakt bankhemmelighed.
I januar 1996 blev en vigtig mexicansk narkohandler arresteret. Han kontrollerede den tredje vigtigste forsyningskanal for kokain til USA. Arrestationen afslørede bankerne i Caymans deltagelse i hvidvaskningen af narko-dollars fra Texas under deres vej til banker i Schweiz.
I 1997 blev regeringen tvunget til at opgive udskrivelsen af yderligere skatter, der ellers var budgetteret med. Det skyldtes et stærkt pres fra den offentlige opinion.
I januar 1998 nægtede regeringen 910 homoseksuelle turister - overvejende fra USA - i at gå fra borde fra deres krydstogtskib. Begrundelsen var, at de «ikke opfyldte de nødvendige betingelser for opførsel». Den britiske regering lod forstå, at den ikke delte denne «diskriminerende» praksis.
5. maj 1999 overtog den 47 årige Peter Smith posten som guvernør.
I juni 2000 blev Cayman af OECD sat på den sorte liste over lande, der ikke gør tilstrækkeligt for at hindre hvidvaskningen af penge. Landet blev først fjernet et år senere, da det havde strammet op på sin kontrol med de financielle strømme ind og ud af landet.
I februar 2002 blev det opdaget, at den nordamerikanske energikoncern Enron anvendte omkring 700 selskaber registreret i Cayman til at undgå at betale skat til USA's føderale myndigheder. I april underskrev Caymans regering en aftale med USA om udveksling af skatteinformationer, med henblik på at afsløre de skattesnydende nordamerikanske virksomheder.
I 2003 blev Cayman blandet ind i den italienske Parmalat skandale, der manglede 4 mia. euro i sin bogføring. Det blev årets største finansskandale i Cayman. Bank of America erklærede et dokument fra Parmalat for falsk. Dokumentet hævdede, at der fandtes 3,95 mia. US$ på en konto tilhørende Bonlat Financing Corp, der var indregistreret i Cayman.
I september 2004 ramte orkanen Ivan Cayman Island hårdt, inden den fortsatte mod Cuba. Orkanen var en kategori 4 orkan og særdeles farlig. Den afbrød vand- og elektricitetsforsyningen på store dele af øen, og butikkerne var efterfølgende lukkede.
Orkanen medførte endvidere, at parlamentsvalget blev udsat til maj 2005. Ved dette fik oppositionspartiet den Progressive folkelige Bevægelse (PPM) 9 ud af 15 pladser i parlamentet, regeringspartiet 5 og den sidste plads tilfaldt en uafhængig kandidat. Tre ud af den siddende regerings 5 ministre mister deres pladser i parlamentet. Regeringspartiet led sit sviende nederlag efter at have ført en stærkt personorienteret valgkamp, i stedet for at fokusere på de emner befolkningen interesserede sig for: sikkerhed, økonomi og uddannelse. PPM's formand, Kurt Tibbetts blev indsat som regeringsleder.
Regeringsleder Kurt Tibbets offentliggjorde i juli 2007 resultaterne af en undersøgelse af den tidligere regerings financielle aktiviteter. Iflg. Tibbets krævede nogle af den tidligere administrations indgåede aftaler og kontrakter, at blive undersøgt af de juridiske myndigheder.
Cayman Islands har fortsat karakter af skattely, og USA's præsident Barack Obama omtalte i maj 2009 specifikt øen som et skattely, og at USA ville arbejde på at få den slags nedlagt.
Ligeledes i maj 2009 gennemførtes en folkeafstemning der vedtog en ny forfatning, der gav øen mere udstrakt selvstyre ifht. Storbritannien. Parlamentsvalget i november blev vundet af oppositionen hvis leder, McKeeva Bush overtog posten som premierminster.
UDP regeringen faldt i december 2012, da den tabte en tillidsafstemning. Der blev dannet en ny midlertidig regering bestående af UDP medlemmer og UDP udbrydere, der havde dannet Peoples National Alliance (PNA). Ved parlamentsvalget i maj 2013 led UDP et sviende nederlag og gik tilbage fra 9 til 3 pladser, mens Peoples Progressive Movement (PPM) gik frem fra 5 til 9. PPM kunne derfor danne ny regering med dets leder Alden McLaughlin som premierminister. Den tidligere premierminister Julianna O'Connor-Connolly benyttede valget til at skifte parti til det nye regeringsparti, der dermed fik flertal.
Ved parlamentsvalget i maj 2017 gik det regerende PPM 2 mandater tilbage. Gruppen af uafhængige medlemmer gik voldsomt frem fra 2 til 9. De var dermed den største gruppe i parlamentet. Der blev dannet en koalitionsregering bestående af PPM, CDP og uafhængige parlamentsmedlemmer med Alden McLaughlin som premierminister.
Cayman er fortsat et af verdens vigtigste finanscentre, hvis primære formål er at fungere som skattely og som center til hvidvaskning af midler fra kriminelle operationer. Cayman er kun overgået af Schweiz. Der er over 100.000 selskaber registreret i dets selskabsregister. Tre gange flere end der er indbyggere.
Statistik (OBS! I browserudgave)
Sidst ajourført: 7/2 2021
Læst af: 54.313