Virgin Islands, British (BVI)
| Befolkning | 31.000 |
| Valuta | US$ |
| Areal | 150 Km2 |
| Hovedstad | Road Town |
| Befolkningstæthed | 133,3 indb./Km2  |
| HDI placering | |
Beliggende i den østlige del af Virgin Islands (Jomfruøerne). Området består af 36 øer og rev, hvoraf de 16 er beboede. De største er Tortola, Anegada, Virgen Gorda og Jost Van Dyke, hvor størstedelen af befolkningen bor. Landskabet har vulkansk oprindelse og er bjergrigt. Landbrugsproduktionen er meget begrænset (frugt og grøntsager), eftersom nedbøren er meget uregelmæssig. De vigtigste økonomiske aktiviteter er turisme og fiskeri. Koralrevene er truet af turismen.
Britisk koloni.
Folket: Størstedelen af befolkningen nedstammer fra afrikanske slaver. Endvidere findes en lille britisk minoritet. 86% af befolkningen lever på Tortola, 9% på Virgen Gorda, 3% på Anegada og 2% på Jost Van Dyke.
Religion: Overvejende protestantisk (metodister 45%, anglikanere 21%, Guds Kirke 7%, 7. dags adventister 5%, baptister 4%, Jehovas Vidner 2%, andre 2%); Romersk Katolske 6%; andre 6%. (1981).
Sprog: Engelsk (officielt)
Politiske partier: Virgin Islands Party (VIP), ledet af Ralph T. O´Neal; Independent Popular Movement (IPM), ledet af Omar Hodge og Allen O´Neal; United Party (UP), ledet af Conrad Maduro; Concerned Citizens Movement (CCM), ledet af E. Walwyln Brewley.
Officielt navn: British Virgin Islands
Hovedstad: Road Town, 9.400 indb. (2004).
Andre større byer: East End-Long Look, 4.900 indb. (2000).
Regering: John Rankin, guvernør udpeget af det britiske koloniregime i januar 2021. Natalio Wheatley, premierminister siden maj 2022. Der findes et lovgivende råd bestående af 13 redlemmer, hvoraf de 9 er valgt og 4 er udpeget.
Natinaldag: 1. juli (Territoriets dag).
Væbnede styrker: Forsvaret er underlagt kolonimagten Storbritannien.
Virgin Islands (Jomfruøerne) blev navngivet således af Columbus i 1493 som hyldest til Santa Ursula og dens 11.000 jomfruer. Da Columbus ankom var øerne befolket af cariber og arawak folk, men i midten af det 16. århundrede var det lykkedes europæerne at udrydde dem alle.
Fra 1872 blev øgruppen lagt ind den britiske administration af småøerne i Caribien, der blev administreret ud fra føderative principper. Føderationen blev opløst i 1956, men guvernøren var frem til 1960 fortsat ansvarlig for administrationen af de britiske Jomfruøer. Dette år overgik administrationen til en administrator udpeget af den britiske krone. Til forskel fra de andre britiske øer indgik Jomfruøerne ikke i det Vestindiske Statssamfund (1958-62), men ønskede i stedet at knytte tætte forbindelser til den anden del af øgruppen, der kontrolleres af USA (se Virgin Islands, American).
Briterne gjorde sig til ejere af den østlige del af øgruppen i det 18. århundrede, og med afrikansk slavearbejdskraft opbyggede de en produktion af sukkerrør, farvestoffet indigo og bomuld. Allerede ved midten af det 18. århundrede var slavebefolkningen således oppe på 7.000 personer - 6 gange flere end de britiske settlere. Først i 1830'erne blev slaveriet afskaffet.
I det 20. århundrede blev kolonien regeret på grundlag af en række forskellige forfatninger. I 1967 fik landet sin første regering, efter de første valg i landets historie. I 1977 ændredes forfatningen for at udvide selvstyret og gennemføre ændringer i valgsystemet. Ansvaret for forsvar, indre sikkerhed og udenrigspolitik var fortsat i guvernørens hænder. Han blev udpeget af den britiske krone.
Ved valget til parlamentet i 1979 vandt de uafhængige kandidater 5 ud af de 9 pladser, der var på valg. Virgin Islands Party (VIP) vandt de resterende 4. 5 år senere vandt de uafhængige kun 1 plads, men gennem en alliance med United Party (UP) lykkedes det at få premierministerposten.
Turismen bidrager med 45 % af nationalindkomsten, mens fiskeriet er det traditionelle erhverv. Med elimineringen af skatterne blev øerne et ideelt sted for bankvirksomhed. Sand og grus er de to vigtigste eksportartikler, samtidig med at øernes undergrund undersøges for forekomster af kobber.
I august 1986 opløste den britiske regering parlamentet og udskrev nyvalg få dage efter at oppositionen havde fremlagt en mistillidsvotum mod chefminister Cyril Romney. Ved valget i september vandt VIP 5 af de 9 pladser, UP 2 og de uafhængige 2. VIP's leder, Levity Stoutt blev udpeget til ny chefsminister.
I marts 1988 beskyldtes premierminister Omar Hodge for korruption og trak sig tilbage. Han blev erstattet den tidligere leder af UP, Ralph O'Neal, der sluttede sig til VIP. Omar Hodge fastholdt dog sin uskyld. I marts 1989 oprettede han et nyt parti, Independent Popular Movement (IPM), og i 1990 vandt Hodge en sag ved domstolene om bagvaskelse.
Ved valget i november øgede VIP sit antal af pladser til 6, mens IPM fik 1 og de uafhængige 2. Stoutt bevarede posten som chefminister og O'Neal blev valgt til premierminister.
Pga. handelen med narkotika og efter anbefalinger fra den britiske regering, gennemførtes en lov til kontrol med de udenlandske bankvirksomheder. De skulle have licens for at kunne fungere, og skulle acceptere periodiske inspektioner. Myndighederne mente nemlig, at bankerne i vid udstrækning var involveret i hvidvaskning af narkopenge.
I oktober 1991 blev Peter Alfred Penfold udpeget til guvernør.
Som konsekvens af den voldsomt stigende turisme ved kysterne, blev miljøet udsat for en stigende belastning. Det gjaldt især koralrevene.
Ved valget i februar 1995 genvandt VIP sine 6 pladser, IPM fik 3, mens Concerned Citizens Movement (CCM) ligesom UP fik 2. Efter H. Lavity Stoutts død overtog Ralph O'Neal den 15. maj 1995 posten som chefminister, og måneden efter udpegedes David Mackilligin som ny guvernør.
I 1995 var kun 3 % af befolkningen berørt af arbejdsløshed, den økonomiske vækst var 4 %, og per capita indkomsten lå på 10.200 dollars. I juli 1997 vedtog regeringen en treårig udviklingsplan, der bl.a. inkluderede en udvidelse af havnen og bygningen af 2 turistcentre.
Den britiske krone udnævnte i 1998 Frank Savage til guvernør. Ved valget i maj 1999 fik VIP 38 % af stemmerne og 8 pladser. Det nationale demokratiske Parti fik 36,9 % og 5 pladser, mens de resterende 4 % gik til CCM, der fik 1 plads. De uafhængige kandidater opnåede i alt 13,4 % af stemmerne, men pga. spredningen af stemmerne blev ingen valgt.
Regeringen gennemførte vejarbejder og andre infrastrukturprojekter på de ydre øer, og ved sin fremlæggelse i december 2001 af budgettet for 2002 understregede O'Neal betydningen af infrastrukturen for udviklingen af turismen på Virgin Gorda, Anegada og Jost Van Dyke.
I maj 2004 blev et nyt kontor oprettet til bekæmpelse af hvidvaskningen af penge. Chefminister Orlando Smith erklærede at Agenturet for finansiel Efterforskning skulle forstærke bestræbelserne på at sikre ærlighed og gennemskuelighed i finansielle anliggender.
Premierminister Smith udskrev i juli 2007 valg til afholdelse 20. august. Iflg. Smith havde han her ved slutningen af sit mandat opfyldt 90% af sit regeringsgrundlag. Valget blev en jordskredssejr for Virgin Islands Party, hvis leder Ralph T. O'Neal blev indsat som premierminister.
Orlando Smiths National Democratic Party vandt parlamentsvalget i november 2011 med 52,5% af stemmerne og Smith blev ny premierminister.
Kriminaliteten er langt lavere i britisk Virgin Islands end i de nordamerikanske. Samtidig har det nordamerikanske narkopoliti DEA gennem mange år presset på for at kunne forfølge formodede smuglere gennem britisk farvand. Selv om der er etablerede aftaler, er der dog store problemer med udlevering af tilfangetagne smuglere til USA.
BVI havde frem til starten på den globale økonomiske krise i 2008 overskud på statens finanser, men staten har siden oparbejdet et stigende underskud. Den offentlige gæld var i 2012 steget til 113 mio. US$, svarende til 10,3% af BNP. Det var dog stadig langt under europæisk niveau. Trods forsøg fra britisk side og BVI på at benægte det, spiller BVI fortsat en central rolle som skattely.
BVI blev hårdt ramt af orkanen Irma i september 2017. Den kostede omkring 10 mennesker livet og gik hårdt ud over Tortola. Kolonimagten Storbritannien var meget langsom til at sende katastrofehjælp til øerne og til at sætte genopbygning igang. I stedet sendte kolonimagten sin udenrigsminister Boris Johnson, der dog hverken havde byggematerialer med eller var i stand til at betjene en skovl.
Kolonimagten udpegede i januar 2021 John Rankin som ny guvernør. De foregående 4 år havde han været kolonimagtens guvernør i Bermuda.
Valget i februar 2019 var en katastrofe for det regerende NDP, der mistede 8 af sine 11 mandater. De blev overtaget af det konservative VIP, der gik 6 mandfater frem til 8. Dets leder, Andrew Fahie blev ny premierminister.
Premierminister Fahie blev i april 22 arresteret af politiet i Miami anklaget for pengevask og indførsel i USA af 5 kg kokain. Han arbejdede angiveligt for Sinaloa kartellet i Mexico og skulle hjælpe med indførslen af flere ton kokain i USA. Allerede i 2003 var han sigtet for pengevask. BVI anvendes som flere andre øer i Caribien som springbrædt for smugling af narkotika til det narko-hungrende USA. Efter Fahies arrestation overtog vide-premierminister Natalio Wheatley midlertidigt posten som premierminister. En hastekommission nedsat af kolonimagten udtryk stærk kritik af øens politiske liv og anbefalede suspension af forfatningen for en to-årig periode og direkte styre fra London. Det forslag var voldsomt upopulært. Wheatley udformede i maj en mistillidsdagsorden til sin egen regering, bragte den til fald - dermed var Fahie helt ude af billedet - og blev derefter indsat som premierminister.
Statistik (OBS! I browserudgave)
Sidst ajourført: 6/6 2022
Læst af: 52.339