 |
 |
Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler |
Rawls, John
Rawls (1921-2002), nordamerikansk filosof. Efter at have studeret ved Cornell og Princeton University, hvor han skrev sin doktorafhandling, var Rawls en kort overgang professor ved Massachusetts Institute of Technology. Siden 1962 har han imidlertid haft sit virke ved det ansete Harvard University. Rawls har gennem sin karriere primært interesseret sig for politisk filosofi - en interesse, der i 1971 resulterede i udgivelsen af A Theory of Justice. Udgivelsen af dette værk vakte øjeblikkelig stor opsigt og Rawls genoplivede den politiske filosofi, der længe havde levet en hensygnende tilværelse i den angelsaksiske verden. I 1993 udgav Rawls en ny bog, Political Liberalism, hvor han formulerer en retfærdighedsteori, han hævder er attraktiv set ud fra alle de rimelige værdimæssige og religiøse doktriner, som kendetegner det moderne pluralistiske samfund.
I A Theory of Justice forsøger Rawls at udforme en teori for, hvordan et samfund skal være indrettet, for at det er retfærdigt. Hans svar er, at samfundet skal være indrettet i overensstemmelse med to principper. Ifølge det første princip - frihedsprincippet - har enhver ret til den mest udstrakte grad af frihed, der er forenelig med, at andre har samme grad af frihed. De frihedsrettigheder, Rawls har i tankerne, er traditionelle frihedsrettigheder som politisk frihed, tale- og forsamlingsfrihed, samvittigheds- og tankefrihed, personlig frihed, retten til at have (personlig) ejendom og frihed fra vilkårlig arrestation og konfiskation. Ifølge det andet princip - differensprincippet - er social og økonomisk ulighed kun retfærdig, hvis den stiller de dårligst stillede bedst muligt. Rawls udelukker dermed ikke, at det kan være retfærdigt at have ulighed i et samfund, men det er kun retfærdigt, hvis denne ulighed faktisk kommer de dårligst stillede til gode. Uligheden kan f.eks. komme de dårligst stillede til gode, fordi udsigten til høje lønninger gør nogle borgere mere produktive, end de ellers ville være, hvilket betyder, at staten kan tilbyde flere skattefinancierede fordele til de dårligst stillede.
Med sine to principper kombinerer Rawls traditionelle liberale værdier som tolerance og personlig frihed med et udstrakt hensyn til de dårligst stillede. Mange har derfor opfattet hans teori som et forsvar for noget i stil med den skandinaviske velfærdsstat. Rawls selv er dog ret tilbageholdende med at fortælle, hvordan et samfund mere konkret skal se ud, for at være retfærdigt. Han forestiller sig dog, at hans principper både kan realiseres indenfor rammerne af et socialistisk system og et system med privat ejendomsret til produktionsmidlerne.
Rawls opstiller ikke kun en teori om retfærdighed, han prøver også at begrunde den. Begrundelsen består i at vise, at de to principper er hvad frie, lige og rationelle personer ville blive enige om. Rawls betjener sig hermed af en slags kontraktteori. For at de principper der vælges, kan siges at være upartiske, opstiller Rawls en model, han kalder den oprindelige position og det er her, retfærdighedsprincipperne skal vælges. Den oprindelige position findes ganske vist ikke i virkeligheden, men er et slags tankeeksperiment, der har til formål at give os en bedre forståelse af, hvad retfærdighed er. I den oprindelige position kender ingen sin egen indkomst, sociale status eller intelligens. Hvis en person vidste, at hun f.eks. havde en høj indkomst, kunne hun vælge et princip, der indebar, at der ikke skulle være nogen indkomstbeskatning, men det ville være uretfærdigt, mener Rawls. Ved at vælge dette princip ville hun jo blot søge at tilgodese sine egne interesser på bekostning af andres. Derfor kræver Rawls, at der er en lang række informationer, som parterne i den oprindelige position ikke kender til, når de vælger. Da parterne således ikke ved, hvem de selv er, bliver de nødt til at tage hensyn til alle, for at være sikre på at tage hensyn til sig selv. Dermed bliver deres valg et upartisk valg og Rawls mener, at parterne vil vælge hans to principper.
Rawls blev ramt af den første af flere hjerneblødninger i 1995 og døde i 2002.
Sidst ajourført: 27/11 2006
Læst af: 59.922