Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler


Liste over de foreløbig 11.500 børn terrorstaten har myrdet i Gaza

Et af de myrdede børn, den 6 årige Hind

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza. Det officielle civile tabstal er nu over 27.000 civile (heraf over 11.500 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 70.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2,2 mio. på flugt. Ikke siden 2. Verdenskrig er der gennemført bombardementer med en sådan intensitet.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 18 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 12/12 øjeblikkelig våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 153 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 8 andre lande stemte for fortsat folkemord. 23 lande undlod at stemme.

Den Internationale Domstol i Haag (ICJ) afsagde 26/1 en foreløbig kendelse i sagen Sydafrika har anlagt mod Israel for folkemord. Kendelsen var et sviende nederlag for Israel og de medskyldige i folkemordet i USA og Europa. Domstolen fulgte nemlig ikke Israels opfordring til at smide sagen ud, men pålagde i stedet næsten enstemmigt Israel at overholde eksplicitte dele af konventionen. Samtidig slog domstolen fast, at ALLE lande har pligt til at overholde konventionen og specifikt til at hindre folkemord. Israel betegnede ICJ som anti-semittisk og de folkemords-medskyldige i USA og Europa valgte at ignorere kendelsen. De har i forvejen sat sig uden for den civiliserede verdensorden.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige jvf. Konventionen mod Folkemord.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Browserudgave

Singer, Peter

Singer (1946-), australsk filosof. Som søn af østrigske jøder, der flygtede fra nazisterne i 1938, voksede Singer op i Australien. Han er uddannet ved Melbourne University og University of Oxford og har undervist ved en række forskellige universiteter i England, USA og Australien. Han grundlagde sammen med Helga Kuhse Centre for Human Bioethics ved Monash University i 1983 og er nu ansat ved Princeton University. Singer er primært kendt for sit særdeles indflydelsesrige filosofiske forsvar for dyrs rettigheder, jvf. bogen Animal Liberation fra 1975. Personligt har han da også taget konsekvensen af de synspunkter han forsvarer i bogen, idet han lever som vegetar. Foruden dyreetik har Singer arbejdet med mange andre emner i anvendt etik, heriblandt abort, dødshjælp, kunstig befrugtning, miljøetik, ulandshjælp og flygtninge, hvilket bl.a. kommer til udtryk i bogen Practical Ethics fra 1979. Foruden at skrive (mange) filosofiske bøger og artikler har Singer desuden altid været politisk aktiv, bl.a. i græsrodsbevægelser (f.eks. dyreværnsorganisationer) og han har to gange stillet op til parlamentsvalg i Australien for De Grønne.

Singers moralfilosofiske udgangspunkt er et princip, ifølge hvilket der moralsk set bør tages lige meget hensyn til alles interesser. Dette «alle» omfatter alle der har interesser og derfor også (mange) dyr, da (mange) dyr kan have ønsker og føle smerte og glæde. Singer mener, at når man f.eks. i landbruget opbevarer høns på et areal, der svarer til et A4-ark, eller i laboratorier sprøjter koncentreret shampoo i øjnene på fastspændte kaniner i faste intervaller for at teste for irritation, så lægger man ingen eller kun meget ringe vægt på dyrenes interesser. Den måde man behandler dyr på strider således mod hans lighedsprincip. Som Singer dog er opmærksom på, vil mange mene, at vi ikke behøver at tage lige så meget hensyn til dyrs interesser som til menneskers. Som regel begrundes en sådan forskelsbehandling ud fra en ide om, at mennesker er mere intelligente eller på anden måde har større åndelige evner end dyr. Ifølge Singer kan nedprioriteringen af dyrs interesser imidlertid ikke forsvares på denne måde. Der findes nemlig mennesker, bl.a. stærkt mentalt handicappede, der ikke er mere intelligente end f.eks. grise, og vi mener jo ikke, at det er acceptabelt at lave lidelsesfulde forsøg på dem. Derfor kan vi ikke uden at modsige os selv mene, at det er intelligensen, der er afgørende for, om dyr må bruges til lidelsesfulde forsøg.

Singer mener altså, at dyr bør inkluderes i det moralske fællesskab, ligesom man i løbet af historien har valgt at inkludere andre grupper, der på urimelig vis har været holdt ude, f.eks. sorte og kvinder. At undlade at tage et (lige) hensyn til dyrene kalder Singer for «speciesisme» og han opfatter det som forkasteligt på linie med racisme og sexisme. Samtidig mener han, at grænsen går ved dyrene, således at planter og den øvrige natur ikke bør inkluderes i det moralske fællesskab. Planter kan nemlig ikke føle glæde eller smerte, ligesom de ikke kan have ønsker, og derfor har de ingen interesser. Da de ikke har interesser, er der heller ikke noget at tage hensyn til, jvf. hans princip om lige hensyn til alles interesser. Det betyder dog ikke, at vi kan gøre med naturen som vi vil, da naturen både er menneskers og dyrs livsgrundlag. Men når vi skal tage hensyn til naturen er det for menneskenes og dyrenes skyld, ikke for naturens egen skyld.

Ud fra princippet om lige hensyn til alles interesser forsvarer Singer desuden en lang række andre moralske synspunkter, bl.a. at abort er en moralsk acceptabel mulighed, da fostret ikke har nogen bevidsthed om sig selv og dermed ikke har en egentlig interesse i at overleve, at det bør være muligt for læger at yde aktiv dødshjælp, da et menneske, der lider alvorligt kan have en interesse i at dø, samt at vi bør overføre langt flere ressourcer til ulandene end vi gør idag, da mennesker i ulandene pga. deres fattigdom har en stærkere interesse i ressourcerne end vi selv har. Mere generelt mener Singer, at hans princip om lige hensyn til alles interesser fører til utilitarisme, dvs. det synspunkt, at det altid er rigtigt at udføre den handling, der fører til mest mulig lykke (og mindst mulig ulykke) i verden.

N.H.

Beslægtede opslag

Sidst ajourført: 1/5 2001

Læst af: 35.970