 |
 |
Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler |
Abbas, Mahmoud (Abu Mazen)
 |
| Mahmoud Abbas |
Mahmoud Abbas (1935-), palæstinensisk politiker, alias Abu Mazen, født i 1935 i Safad i Galilea. Palæstinensisk præsident 2005-09, siden 10. januar landets diktator. Abbas studerede i Damascus og Moskva. Sammen med Yasser Arafat og Qaddumi (Abu Lutof) er han en af de tilbageværende grundlæggere af Fatah bevægelsen. I 1980 blev han valgt til PLO's Eksekutivkomite. Han blev i 1984 udnævnt til leder af PLO's Afdeling for nationale (arabiske) Affærer. I 1995 vendte han tilbage til Palæstina, og siden da har han været PLO's generalsekretær.
Allerede i 1970'erne spillede han en ledende rolle ifht. at knytte kontakter mellem PLO og venstreorienterede israelere. Hans moderate og pragmatiske holdninger gav ham allerede dengang problemer med høgene i den palæstinensiske befrielseskamp.
I starten af 1990'erne fik han officielt en central rolle ifbm. udformningen af PLO's forhandlingsstrategi. Han var bevidst om begrænsningerne i Madrid fredsforhandlingerne, og hans arbejde bidrog til at skabe grundlag for den hemmelige forhandlingsproces, der førte frem til Oslo Fredsaftalen, der blev underskrevet af Yasser Arafat og Yitzhak Rabin i Washington i 1993. Hans indflydelse på Arafat var da stærk og tydelig. Ved de efterfølgende forhandlinger deltog Abbas i flere diskussionsgrupper med den israelske modpart. Han ledte bl.a. den første session af slut-status forhandlingerne 5. maj 1996.
Abbas er kendt for sin høje grad af pragmatisme og sans for hemmeligt diplomati - hvilket israelske forhandlere synes at sætte pris på. Alligevel udtrykte han nogen bitterhed over forhandlingsprocessen i årene efter Osloaftalen. I 1994 afslog han derfor at blive minister for det palæstinensiske selvstyre (PNA).
I maj 2003 blev han af Arafat udnævnt til palæstinensisk premierminister. Baggrunden var, at Israel allerede da i 1½ år havde afvist at forhandle direkte med Palæstinas folkevalgte præsident, Arafat, og i sommeren 2002 havde fået USA til at bakke op om denne afvisningsfront overfor palæstinensernes demokratisk valgte ledelse. Udnævnelsen af Abbas skulle derfor fjerne legitimeringen for, at Israel og USA afviste at forhandle med palæstinenserne.
Udnævnelsen banede dog ikke vej for nogen fredsproces. Selvom det i juli lykkedes Abbas og PNA at få Hamas og Islamisk Jihad til at indgå en ensidig våbenhvile overfor Israel, svarede Israel igen med en optrapning af af volden med angreb ind i Palæstina og drab på palæstinensere. Denne bølge af terror fra israelsk side kostede i denne periode ca. 50 palæstinensere livet og kulminerede i august, da flere højtstående Hamas medlemmer blev likvideret af det israelske militær. Abbas havde inden da flere gange forsøgt at få israelerne til at være tilbageholdne, men uden held. Israel ønskede ikke fred, men en optrapning af konflikten.
I starten af september 2003 trak Abbas sig derfor tilbage fra posten som premierminister. Et skridt der i bl.a. Israel, USA og Danmark blev udlagt som udtryk for, at Abbas «havde tabt magtkampen med Arafat om kontrollen over PNA's politistyrker». Medierne refererede ikke, at Abbas egen begrundelse for at trække sig var:
- Israels manglende villighed til at søge fred med palæstinenserne
- USA's manglende villighed til at lægge pres på Israel for at sikre fredsprocessens fortsatte fremdrift
Ved Yassar Arafats død i 2004 blev Abbas udnævnt til fungerende præsident frem til afholdelsen af valg. Ved valget i januar 2005 blev han formelt valgt som præsident over Palæstina. Hans vigtigste modkandidat ved valget var den langt mere populære Marwan Barghouti, der har siddet i israelsk fængsel siden april 2002. Det lykkedes imidlertid Fatahs ledelse at lægge en dæmper på Barghoutis valgkampagne, for at sikre Abbas' valg.
Fatah er under Abbas' ledelse blevet drastisk svækket. Partiet tabte i 2006 parlamentsvalget til Hamas. Det var både en folkelig protest mod den omfattende korruption i Fatah og en konsekvens af at Abbas ikke havde Arafats karisma. Nedturen fortsatte og Abbas søgte i stedet støtte i Vesten og i Israel. Dette reducerede blot yderligere hans opbakning i den palæstinensiske befolkning. På vestlig opfordring forsøgte han i 2007 at gennemføre et militærkup mod den Hamas ledede regering i landet, men også dette slog fejl. Da meningsmålingerne klart viste at han ville tabe en præsidentvalgkamp modsatte han sig med vestlig støtte gennemførelse af præsidentvalg, da hans embedsperiode udløb 10. januar 2009. Han er siden Vestens diktator i landet.
Abbas anses for at stå Ahmed Qurei (Abu Ala) politisk nær.
Sidst ajourført: 11/1 2009
Læst af: 39.291