Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Browserudgave

Ingen socialisme uden demokrati - intet demokrati uden socialisme

Ingen socialisme uden demokrati - intet demokrati uden socialisme

Ingen socialisme uden demokrati
- intet demokrati uden socialisme

Vedtaget på VS' 14. kongres, maj 1985

1. VS arbejder for at fastholde de demokratiske landvindinger, som arbejderklassen som den afgørende samfundsmæssige kraft har kæmpet igennem indenfor rammerne af det borgerlige demokrati: organisationsret, forsamlingsret, strejkeret, ytringsfrihed, retssikkerhed, religionsfrihed med videre. Disse almene demokratiske rettigheder vil VS aktivt arbejde for ikke bare at forsvare, men også at udvide, både under de nuværende kapitalistiske forhold og under socialismen. Det er en fast bestanddel af VS' socialismeopfattelse, at disse almene demokratiske rettigheder må og skal gælde alle.

2. Når det for VS er afgørende at insistere på ovennævnte, udspringer det af en lang række overvejelser.

For det første en opfattelse af socialismen, der betoner, at den samfundsmæssige udvikling forløber som konfrontation mellem forskellige synspunkter og holdninger, der har større eller mindre materiel basis. Det er derfor afgørende, at de forskellige synspunkter og holdninger kan artikulere sig og blive synlige, fremfor de enten undertrykkes med magt eller selvundertrykkes. Tilstedeværelse af minoritetsbeskyttelse og en lang række individuelle retsgarantier bliver derved af afgørende betydning for udviklingen under socialismen.

For det andet en erkendelse af, at det borgerlige demokrati - trods en masse afgørende begrænsninger, jvf. den efterfølgende beskrivelse heraf - faktisk kan være et værn mod fascisme og højredrejning. Dette er ikke mindst vigligt at understrege under kapitalismens økonomiske og politiske kriser, hvor de demokratiske rettigheder erfaringsmæssigt bliver udhulet.

For det tredje en erkendelse af, at den vilkårlighed, der har præget og præger de almene demokratiske rettigheder i de østeuropæiske og sovjetiske samfund i dag udgør en stor belastning for, at socialismen for arbejderklassen og andre kan komme til at fremstå som et efterstræbelsesværdigt alternativ til kapitalismen.

3. VS ønsker ikke at skjule, at der kan være en modsætning mellem individuelle frihedsrettigheder og en række kollektive demokratiske rettigheder. VS går ind for de faglige organisationers ret til at sikre kollektive overenskomster ved at indgå eksklusivaftaler, og VS vil forsvare de faglige organisationers ret til at benytte eksempelvis blokader til at sikre indgåelse af disse kollektive overenskomster. Det vil indebære en indskrænkning i det enkelte individs frihed til at optræde som fribytter eller skruebrækker på arbejdsmarkedet. I sådanne situationer er der modstridende interesser, og her må man vælge side, og VS vælger klart de kollektive demokratiske rettigheder, fordi VS tager stilling ud fra arbejderklassens interesser.

Men samtidig med at VS klart går ind for alle kollektive rettigheder for arbejderbefolkningen, stiller vi krav om et udvidet demokrati i de faglige organisationer, som forvalter de kollektive rettigheder på vegne af den enkelte. Det omfatter:

4. Den socialistiske og demokratiske målsætning må på intet tidspunkt tilsidesættes - heller ikke midlertidigt. De historiske erfaringer viser, at afvigelser fra disse principper fører bort fra det socialistiske rådsdernokrati med selvforvaltning og decentralisering, som VS arbejder for.

Borgerkrig og udenlandsk intervention kan gøre det vanskeligt at realisere de socialistisk-demokratiske principper fuldt ud, f.eks. retssikkerheden i forbindelse med stikkerlikvideringer. Men den generelle demokratiske målsætning må altid opfyldes maximalt i den givne situation.

Kontrarevolutionær virksomhed og invasion kan kun imødegås ved en omfattende massemobilisering, og indre splittelser kan kun overvindes politisk'- ikke ved hjælp af tvangsforanstaltninger.

5. Det socialistiske demokrati handler ikke kun om et forsvar for og udvidelse af almene demokratiske rettigheder, der er indeholdt i det borgerlige demokrati. Det handler primært om et brud med det borgerlige demokrati på følgende to hovedområder:

- for det første ved at det socialistiske demokrati betoner de materielle og sociale sider ved de demokratiske rettigheder, og

- for det andet ved at det socialistiske demokrati gør en række rådsdemokratiske principper gældende.

6. Det borgerlige demokrati er kendetegnet ved at indsnævre demokratiet til kun at omhandle de juridiske og politiske sider af de demokratiske rettigheder. Det socialistiske demokrati hæver demokratiet op på et højere niveau ved, at de formelle demokratiske rettigheder får et konkret samfundsmæssigt indhold gennem afskaffelse af den private ejendomsret til produktionsmidlerne. I den forstand afskaffer socialismen den markante modsætning, der er mellem politisk og juridisk »lighed« og økonomisk og social ulighed under kapitalismen.

Uanset hvor uindskrænkede de almene demokratiske rettigheder måtte være, så forbliver demokratiet en illusion, hvis befolkningen ikke i praksis kan anvende de demokratiske rettigheder, hvilket udover afskaffelsen af den private ejendomsret til produktionsmidlerne kræver en lang række materielle og sociale forudsætninger. Af .disse kan f.eks. nævnes:

7. Når VS på denne afgørende måde betoner de materielle og sociale sider ved de demokratiske rettigheder er det en logisk følge af det, VS opfatter som kernen i det socialistiske demokrati, som er et spørgsmål om, hvorvidt samfundets medlemmer i praksis bliver inddraget i og har magt over de beslutninger, der tages for samfundets udvikling. Eller formuleret på en lidt anden måde: Hvorvidt skellet mellem de regerede og de regerende nedbrydes.

Derfor stiller VS sig heller ikke tilfreds med offentlige ejendomsforhold til produktionsmidlerne, men opstiller som den vigtigste betingelse for produktionsmidlernes socialisering, at samfundets medlemmer rent faktisk i praksis har magt over produktionsmidlernes anvendelse.

8. Når VS betoner demokratiets materielle og sociale sider, betyder det ikke, at VS på nogen måde tilslutter sig den tradition, der præger de østeuropæiske og sovjetiske samfund, hvor betydningen af de juridiske og politiske sider ved demokratiet enten nedgøres eller nedtones. VS vil til stadighed insistere på, at en selvstændig socialistisk opgave er at styrke de almene demokratiske rettigheder, f.eks. ved at sikre beskyttelse af de forskellige former for mindretal, der vil findes i ethvert samfund.

9. l grundlæggende modsætning til det borgerlige demokrati vil VS insistere på gennemførelsen af en række rådsdemokratiske principper, som de afgørende hovedpiller i socialismens politiske system:

Disse principper har VS allerede i dag indarbejdet som hovedpunkter i partiets egen organisationsstruktur. Og det er som nævnt også de principper, VS mener skal gennemføres for hele samfundets politiske opbygning under socialismen.

10. Det er fundamentalt for VS at fastholde disse principper. Først og fremmest fordi det er en grundlæggende forudsætning for, at de erfaringer, der indhøstes under socialismen, kan bruges fremadrettet og konstruktivt. Under socialismen vil der blive begået fejl af større eller mindre karakter. Det helt afgørende spørgsmål er: på hvilket grundlag bliver disse fejl begået? Og hvordan bliver disse fejl brugt i den videre udvikling af samfundet?

En politisk struktur, der tilgodeser ovennævnte principper, vil sikre, at de fejl, der bliver begået, ikke bare vil blive opfattet som de valgte politiske lederes fejl, men som befolkningens egne fejltagelser, hvorfor det logiske svar på fejlene så vil være, at der må udformes en ny politik, der tager højde for de indhøstede erfaringer. Hvis man har den modsatte situation, hvor de valgte politiske lederes magt bygger på bureaukrati og centralisering, så vil de begåede fejl som tendens blive opfattet alene som ledernes fejltagelser, hvorfor det logiske svar i denne situation vil være, at problemerne kan løses ved blot at vælge nogle nye ledere.

11. Kampen for forbedringer på delområder og for socialismen kan ikke kun føres indenfor rammerne af den legalitet, der omgiver det borgerlige demokrati. Men VS afviser også enhver forestilling om, at socialismen kan gennemføres som et mindretalskup. Det er afgørende for VS, at den socialistiske revolution gennemføres som et resultat af, at et flertal i befolkningen bakker op omkring socialismen som et alternativ til kapitalismen. Det kræver, at arbejderklassen har udviklet en bæredygtig alliancepolitik overfor mellemlag og småborgerskabet. Den lære, man kan drage af Sovjetunionen og de østeuropæiske samfunds historie er netop, at hvis befolkningens reelle opbakning for socialismen ikke er opfyldt, så vil den socialistiske magt kun kunne opretholdes i form af forskellige former for administrativ og voldelig tvang med deraf følgende indskrænkning i demokratiet.

12. Grundlæggende forstår VS ved national selvbestemmelse ethvert folks ret til politisk uafhængighed.

VS støtter ubetinget ret til national selvbestemmelse, fordi den er vendt mod undertrykkelse. Det følger heraf, at vi støtter mindretals ret til selvbestemmelse på tværs af de eksisterende statsgrænser.

Denne holdning betyder netop ikke en støtte til nationalismen i dens forskellige borgerlige afskygninger, men den betyder, at VS generelt støtter nationale bevægelser, som kæmper for selvbestemmelse, også selvom de er domineret af borgerlige kræfter. Men indenfor en sådan bevægelse støtter vi især de socialistiske kræfter.

Det følger af ethvert folks ret til selvbestemmelse, at det tilkommer befolkningen selv at bestemme den politiske udvikling, og selv afgøre hvilken form for støtte de ønsker udefra. Historiske erfaringer fortæller os, at socialisme ikke kan gennemføres på basis af væbnede styrker fra andre lande, men alene på basis af folkelig mobilisering.

Hvis VS skal støtte en militær intervention, kræver det, at følgende to betingelser er opfyldt. For det første skal et flertal af det intervenerede lands befolkning faktisk støtte den militære intervention. For det andet skal formålet med interventionen ikke kunne være opnået ved, at socialistiske og demokratiske kræfter uden for landets grænser havde ydet andre former for hjælp (penge, våben, solidaritetsarbejde, m.m.).

VS ser det som en internationalistisk forpligtelse at støtte kampen mod undertrykkelse økonomisk, materielt alt efter behov.

Kampagne for VS' demokratiopfattelse

»Kongressen pålægger hovedbestyrelsen at iværksætte en kampagne for udbredelsen af VS' demokratiopfattelse. Kampagnen skal blandt andet omfatte følgende aktiviteter:

1. Udsendelse af bog på VS-forlaget, som redegør for VS' demokratiopfattelse og demokrati-praksis.

2. Afholdelse af offentlige studiekredse om demokratispørgsmålet, evt. i forbindelse med en genopbygning af SOF.

3. En bredere agitation for en lang række konkrete bud på, hvordan demokratiet kan udvides.«

Grundlaget for kampagnen skal dels være kongresvedtagelser og dels, at diskussionen om demokrati og socialisme videreføres. Med hensyn til det sidste er det vigtigt, at følgende to punkter prioriteres:

- nogle gennemgribende politiske bud på forholdet demokrati og den teknologiske udvikling.

- nogle meget mere klare politiske bud på hvordan socialismens politiske institutioner skal opbygges.

Beslægtede opslag

Sidst ajourført: 1/5 2001

Læst af: 19.321