Browserudgave

VS og enhedsprocessen

VS og enhedsprocessen

Politisk resolution fra VS' kongres, april 1989

VS og enhedsprocessen

Hvor går VS og venstrefløjen hen? Det spørgsmål søgte VS' ekstraordinære kongres i april 1989 at besvare med denne resolution, som har bred adresse til alle til venstre for SF.

VS' 15. kongres i maj 1988 vedtog en hovedresolution om partiets situation oven på valg- nederlaget i samme måned. Resolutionen hed: Haves: venstrefløj. Ønskes: parti. Resolutionen slog fast at VS skulle indgå i en omgruppering I den revolutionære venstrefløj, med det udtrykkelige formål at medvirke til dannelsen af et revolutionært marxistisk parti. Samtidighed det: "Hvis der ikke i løbet af det næste års tid kan skabes en samling G VS) om i hvilken retning og på hvilket grundlag en strategisk hovedlinje skal findes og fælles forståelse af partiets nærmeste opgaver, står VS over for total opløsning".

I offensiven på vigtige punkter

Udviklingen siden, har ikke bekræftet denne spådom. Man kan ganske vist ikke påstå at der i det forløbne år er skabt større klarhed om den strategiske hovedlinje, eller væsentlig større forståelse for partiets nærmeste opgaver. Alligevel er der intet der tyder på, at partiet umiddelbart står overfor "total opløsning".

Vi kan tværtimod konstatere at det var godt, at den 15. kongres ikke fulgte opfordringen fra de medlemmer der dengang foreslog at man skulle nedlægge partiet. Trods yderligere medlemstilbagegang og store organisatoriske vanskeligheder, er det rent faktisk lykkedes at komme i offensiven på nogle vigtige punkter:

- Sammen med andre gode kræfter har VS været initiativtager til at der i mange byer er etableret et tættere samarbejde på venstrefløjen imod den borgerlige politik. Det har især udmøntet sig i forskellige former for fælles opstilling til det kommende kommunalvalg, men også i et øget samarbejde på det faglige og andre fronter.

- VS har også været i offensiven med hensyn til at etablere en veristrefløjs alliance til folketingsvalg. Den større forståelse i partiet for nødvendigheden heraf, har muliggjort at partiets hovedbestyrelse har tacklet den vanskelige opgave udmærket, og i nogenlunde enighed. Resultatet har været at diskussionen om spørgsmålet er blevet skærpet, ikke mindst i DKP, samtidig med at muligheden for at etablere alliancen er blevet holdt åben.

- Fremlæggelsen af forslaget til et nyt principprogram viser, at der for første gang i lang tid er mulighed for at få en diskussion i partiet om de principielle, teoretiske og strategiske spørgsmål.

Men ikke om hovedopgaven

Til gengæld er det ikke lykkedes partiet at komme i offensiven med hensyn til løsningen af den hovedopgave der blev slået fast i hovedresolutionen fra 15. kongres: Spørgsmålet om at bidrage til dannelsen af et revolutionært marxistisk parti.

Hele partiet har naturligvis ansvaret for at det ikke er sket. Men forslagstillerne må påtage sig et særligt ansvar, i og med at de ikke har forsøgt at følge den op med forslag til Hovedbestyrelsen om konkrete initiativer som kunne fremme løsningen af opgaven.

Hovedopgaven står ved magt

Uden at sætte tidsfrist på, står det også stadig fast, at afklaringen af den strategiske hovedlinje, herunder afklaring af hvordan vi løser den nævnte hovedopgave, er en forudsætning for at opretholde vs.

Initiativrighed i enhedsarbejde mod den borgerlige offensiv er nødvendit men ikke tilstrækkeligt for at kunne begrunde opretholdelsen af VS. Andre på venstrefløjen har denne enhed på programmet, andre end VS kan bidrage - og bidrager rent faktisk til at få den op at stå.

Det er oven i købet sådan, at fremgang for VS i dette enhedsarbejde, sideløbende med vedtagelsen af et nyt principprogram kan komme til at danne baggrund for sekterisme i ny forklædning. Nemlig de gamle forestillinger om at VS alene - blot ved sine egne interne analyser og diskussioner skulle blive i stand til at udfærdige det revolutionære program og den revolutionære strategi.

Men partier kan kun begrunde sin eksistensberettigelse, hvis vi i praksis spiller en initiativrig rolle, ikke blot med hensyn til enhedsarbejdet i "forsvarskampen", men også i den nødvendige omgrupperingsproces på den revolutionære venstrefløj.

Det betyder at partiet samtidig med den interne afklaring må tage initiativ til en omfattende debat med andre partier og strømninger i arbejderbevægelsen om mål og midler i kampen for socialismen. Det må ligge som en klar forudsætning for denne debat, at hvis den munder ud i den fornødne enhed, så er vi også parate til at nedlægge VS og samle os med andre i et nyt parti.

Enhedsarbejdet og partidannelsen

Den stærke vægt på programmatisk og strategisk afklaring betyder ikke, at vi vender ryggen til kampen mod kapitalen og den borgerlige regering som den står i dag. Tværtimod. Det drejer sig om i en samtidig proces at forene de revolutionære kræfter i Danmark på et marxistisk grundlag, og at forene arbejderklassen og dens allierede i en aktiv kamp mod borgerskabet. De daglige forsvarskampe mod kapitalen kan ikke få kontinuitet og virkelig slagkraft, hvis de revolutionære ikke samles om at give dem et socialistisk perspektiv. Omvendt kan de revolutionære ikke samles hvis de ikke har en fælles praksis og hovedlinje i denne forsvarskamp. --Enighed om principperne og generel teori er ikke tilstrækkeligt.

Den første betingelse for at der kan findes en samling af de revolutionære kræfter sted, er at vi igangsætter en omfattende debat på venstrefløjen af hvad man skal forstå ved revolutionært program, strategi og taktik i verdenen som den ser ud i dag. Og betingelsen for at denne diskussion kan udvikle sig, er at vi hver især præciserer hvor vi står. Hvorved adskiller vi os fra hinanden, hvad er det der forhindrer enheden? På hvilke punkter er vi allerede enige, og på hvilke punkter synes enighed indenforrækkevidde?

Politik og kritik af venstrefløjen

VS fastholder klasseselvstændigheden, som den afgørende del af kampen for socialismen. Hvis man ikke fastholder det revolutionære udgangspunkt: Kampen mod lønarbejdet og omvæltningen af den borgerlige stat, bliver man ikke i stand til at føre revolutionær politik idag.

VS fastholder modstanden mod ØD/Pensionskassekapitalisme, EF og det indre marked på vej mod Unionen, mod NATO, og mod fagbevægelsens stigende integration og underordning under statsapparatet. Her skiller vandene mellem reformistisk og revolutionær politik i dag.

SF og DKP

SF's katastrofekurs på EF/ NATO-spørgsmålet, deres statsansvarlige økonomiske politik og deres passivitet i kampen mod de borgerlige, alt dette hænger snævert sammen med partiets reformistiske politik, der underordner arbejderklassens interesser under "samfundets" (dvs. borgerskabets) interesser.

Samtidig har SFU, DKU og stærke kræfter i DKP, pludselig opdaget det økologiske sammenbrud 17 år efter "Grænser for Vækst" debatten gik igang.

Nu er udgangspunktet Brundtlandsrapporten og projektet er at etablere et globalt klassesamarbejde, for at fjerne truslen fra det økologiske sammenbrud.

Dette klassesamarbejde medfører samtidig at man freder kapitalismens blinde vækst, som den reelle årsag til de dramatiske globale udfordringer, der mere end så meget andet understreger behovet for socialisme og brud med det kapitalistiske verdensmarkeds logik.

Disse positioner markerer et voldsomt højreskred idet brede alliancer med progressive kapitalister og frisindede borgerlige, vægtes over arbejderklassens interesser og kamp. En kamp, der hvis den føres i et socialistisk perspektiv, er den eneste kamp med udgangspunkt i én klasse, der bærer muligheden for alle undertryktes frigørelse og løsningen af de globale problemer.

SF og DKP's grundlæggende reformistiske strategier, hvor hovedvægten lægges på parlamentarismen, bliver endnu mere klar, ved den alliancepolitik der er følgen af den "Globale Ansvarlighedsfolitik".

VS fastholder også i polemik med de Grønne i Danmark at for at vende kursen fra økoloisk katastrofe, er det kun socialistisk politik, der kan give de rigtige svar.

Sammenbruddet i den moskva-orienterede kommunistiske bevægelse, der følger af opbruddet i Sovjet, slår også ind i Danmark. VS hilser opgøret med Stalinismen velkomment og vil styrke afklaringen, og debatten. om hvordan de erklærede socialistiske lande når frem til det socialistiske demokrati. Ingen socialisme uden demokrati. Intet reelt demokrati uden socialisme. Opbruddet i DKP medfører samtidig en fornyet interesse i dette parti for marxistiske debatter, og dér er VS klar til at deltage med vores bud på problemerne.

Den øvrige venstrefløj

SAP har udviklet sig positivt ag er åbne overfor omgruppering, enhedsarbejde og politiske debatter. De erkender smågruppevæsenets uduelighed overfor 90'ernes krav om enhed blandt de revolutionære.

IS har intet lært af 70'ernes smågruppevæsen. De arbejder ud fra en i virkeligheden "stalinistisk" opfattelse, der betyder, at de tror at de har verdenspatent på revolutionær politik. Deres selvtilstrækkelige organisationsopfattelse, kombineret med deres opfattelse af nedgangen i klassekampen, betyder at de optræder sekterisk i den dagsaktuelle kamp, hvor de afviser de nødvendige alliancer med reformistiske organisationer. Det får til konsekvens at de kun kan kommentere klassekampen, ikke påvirke den.

Både DKP-ml, KAP og Fælles Kurs har, ud over deres tilknytning til den stalinistiske tradition, i princippet den samme sekteriske politik som IS. Fælles Kurs adskiller sig dog fra den øvrige venstrefløj ved sine racistiske tilbøjeligheder og totale mangel på interesse for programmatisk og strategisk afklaring.

Det tilbageblevne RS fastholdt overfor IS nødvendigheden af konkret deltagelse i klassekampen, og står derudover på positioner der er svært skelnelige fra VS, så de er oplagte deltagere i en omgrupperingsproces.

Som venstrefløjen ser ud i dag mener vi at en debat med DKP, SAP og RS om disse spørgsmål vil være mest frugtbar, Men det betyder ikke at vi afviser diskussionen med andre. Vi vil diskutere med alle i arbejderbevægelsen, der vil diskutere med os

VS skal styrkes

VS's programpolitiske arbejde, der efter lang tids dvale atter er kommet i omdrejninger i forbindelse med vedtagelsen af et nyt minimumsgrundlag, må fortsættes og viderudvikles. Det er absolut nødvendigt at have såvel klare analyser og politiske bud i forhold til 90'ernes ændrede klassekampssituation som at nå frem til en strategisk afklaring af vejen til socialismen. Programarbejdet skal ikke foregå alene som en ren partiintern diskussion, men også føres som en dialog med den øvrige venstrefløj og dermed være et redskab i omgrupperingen på venstrefløjen. Konkret kan diskussionen med den øvrige venstrefløj ske bl.a. gennem oprettelsen af et fælles teoretisk venstrefløjstidsskrift og gennem afholdelsen af konferencer og møderækker. VS vil tage initiativ til, at der med udgangspunkt i alle partiets afdelinger startes en bred debat om programmet sammen med relevante lokale venstrefløjsorganisationer.

Med de store udfordringer, som 90'ernes skærpede klassekamp og udviklingen på venstrefløjen stiller os, må VS styrkes politisk og organisatorisk. VS, der jo altid har proklameret sig som et udenomsparlamentarisk parti, har i de senere år lænet sig alt for meget op ad den parlamentariske repræsentation og ladet den være ansigtet udadtil, ligesom politikken i for stor udtrækning er blevet lagt af de "professionelle" politikere og partifunktionærer. Denne epoke er nu forbi, og kræfterne må samles om at udvikle politikken nedenfra og bredt i partiorganisationen.

En bedre koordineret intervention i klassekampen er altså nødvendig, men samtidig skal der også rettes op internt i partiet. Der skal skabes en bedre politisk, organisatorisk og social sammenhængskraft i partiet, der i alt for mange år har fungeret tilfældigt og individualistisk. Der må sikres ordentlige diskussionsforaer i partiet, så der bliver mulighed for en kollektiv debat og politikudvikling. Der må iværksættes en grundskoling, da det uden et rimeligt fælles skolingsmæssigt grundlag bliver svært demokratisk at udvikle en politik for et marxistisk parti.

Enhedsinitiativer

Sideløbende med den programmatiske diskussion må de igangværende enhedsinitiativer styrkes og udbygges. Det gælder såvel lokale enhedsinitiativer i fagforeninger, boligområder og i forbindelse med kommunal opstilling som dannelsen af en socialistisk valgalliance til folketinget. Det er fortsat vigtigt at sikre venstrefløjen til venstre for SF parlamentarisk repræsentationog samtidigt hermed styrke den udenomsparlamentariske aktivitet. Programdiskussion, enhedsarbejde og valgalliance skal være med til at skabe inspiration og dynamik på venstrefløjen, så den igen kan komme offensivt på banen.

Beslægtede opslag

Sidst ajourført: 1/5 2001

Læst af: 14.733