Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000. Det er den rene søndagsskole sammenlignet med Israels folkemord i Gaza.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza. Det officielle civile tabstal er nu over 30.000 civile (heraf over 13.500 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. 2,2 mio. er drevet på flugt. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 100.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2,2 mio. på flugt. Ikke siden 2. Verdenskrig er der gennemført bombardementer med en sådan intensitet.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 18 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 12/12 øjeblikkelig våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 153 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 8 andre lande stemte for fortsat folkemord. 23 lande undlod at stemme.

Den Internationale Domstol i Haag (ICJ) afsagde 26/1 en foreløbig kendelse i sagen Sydafrika har anlagt mod Israel for folkemord. Kendelsen var et sviende nederlag for Israel og de medskyldige i folkemordet i USA og Europa. Domstolen fulgte nemlig ikke Israels opfordring til at smide sagen ud, men pålagde i stedet næsten enstemmigt Israel at overholde eksplicitte dele af konventionen. Samtidig slog domstolen fast, at ALLE lande har pligt til at overholde konventionen og specifikt til at hindre folkemord. Israel betegnede ICJ som anti-semittisk og de folkemords-medskyldige i USA og Europa valgte at ignorere kendelsen. De har i forvejen sat sig uden for den civiliserede verdensorden. Som svar på ICJ halverede Israel nødhjælpen til Gaza, hjulpet af USA, Canada, Australien, Japan, Storbritannien, Tyskland, Sverige, Nederlandene og flere andre. Samtidig blev henrettelsen af civile optrappet.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige jvf. Konventionen mod Folkemord.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Browserudgave

FLN (Front de Libération Nationale)

FLN (Front de Libération Nationale, Den nationale Befrielsesfront) (1954-), Algeriets befrielsesbevægelse og efterfølgende regeringsparti.

I september 1946 stiftede Messali Hadj MTLD (Mouvement pour le Triomphe des Libertés Démocratiques, Bevægelsen for de demokratiske friheders Triumf), der krævede indkaldelsen af en grundlovsgivende forsamling og at de franske tropper skulle trækkes ud af Algeriet. Året efter dannede flere unge MTLD medlemmer OS (Organisation Secrète, Den hemmelige Organisation). I marts 1954 dannede ni OS medlemmer CRUA (Conseil Révolutionnaire pour l'Unité et l'Action, Revolutionsrådet for enhed og Aktion), som 1. november 1954 skiftede navn til FLN (Front de Libération Nationale). FLN's væbnede afdeling, ALN (Armée de Libération Nationale) blev ledet af oberst Houari Boumédiene. I 1956 sluttede Ferhat Abbas og hans UDMA samt en række religiøse ledere sig til FLN.

I august 1956 gennemførte FLN en hemmelig kongres i Soumman og oprettede der en centralkomite og Nationalrådet for den algierske Revolution (Conseil National de la Révolution Algérienne). Samtidig vedtager organisationen et socialistisk inspireret program for den fremtidige algierske stat og vedtager at gå til angreb på den franske kolonimagt.

I august 1958 opretter FLN i Tunesien den Provisoriske regering for den algierske Republik under foresæde af Ferhat Abbas. Den består endvidere af Ahmed Ben Bella og andre ledere interneret i Frankrig: Mohammed Khider, Mohammed Boudiaf, Hocine Aït Ahmed og Rabah Bitat.

Den 18. marts 1962 vedtager fredskonferencen i Evian, at der den 28. marts skal indsættes en provisorisk regering under foresæde af Abderrahman Farès og med deltagelse af medlemmer af FLN, muslimer og europæere. Endelig den 3. juli bliver det nye lands uafhængighed udråbt. Samme måned mødes Ben Bella og Boumédiene i Tlemcen, hvor de opretter FLN's Politbureau, der skal være partiets udførende organ.

I september 1962 vælges Ferhat Abbas til republikkens præsident med Ben Bella som premierminister. I november forbydes Messali Hadj' kommunistparti og Boudiafs revolutionære socialistparti. I april 1963 vælges Ben Bella til generalsekretær for FLN, og 13. september vælges han til republikkens præsident for en 5 årig periode. Den 19. juni 1965 styrtes han imidlertid ved et statskup af sin forsvarsminister, Boumédiene.

Boumédiene står i spidsen for revolutionsrådet der leder landet og danner en ny regering bestående af 20 medlemmer fra FLN's radikale fløj. I februar 1977 forstærker partiet yderligere sin position ved valget til Nationalforsamlingen. I januar 1979 omskriver partiet sine vedtægter, og den mest markante ændring er, at partiets generalsekretær nu automatisk samtidig er dets kandidat til præsidentposten.

Den 27. december 1978 dør Boumédiene, og han erstattes 9. februar 1979 på præsidentposten af oberst Chadli Ben Djedid, der er medlem af FLN og indtil da har været militærkommandant i Oran området.

I juni 1980 indleder en ekstraordinær kongres i partiet med 4.000 delegerede dybtgående ændringer af dets organisation. Kongressen styrker kraftigt generalsekretærens position, giver ham ret til at udpege medlemmerne af Politbureauet og til at gennemføre de ændringer af partiet han finder nødvendige. På FLN's 5. kongres i december 1983 genvælges Ben Djedid til posten som generalsekretær, og stilles som ene kandidat op til præsidentvalget 12. januar 1984. Han genvælges for en 5 årig periode.

I februar 1989 ændres forfatningen, hvilket giver mulighed for oprettelsen af andre politiske partier - indenfor visse rammer. Ved kommunalvalget i juni 1990 får det islamiske parti FIS 55% af stemmerne og får flertal i 853 byråd og i 32 wilayats (præfekturer). FLN får kun 32% af stemmerne, men bevarer kontrollen over 487 kommuner og 11 wilayats.

Første runde af valget i december 1991 vindes af FIS, og præsidenten opløser ved dekret Nationalforsamlingen 4. januar 1992. Den 11. januar (5 dage før den planlagte 2. valgrunde) træder præsident Ben Djedid tilbage.

Den 14. januar overtages ledelsen af landet af et Øverste Statsråd, der sidder til december 1993, hvor forsvarsminister Liamine Zéroual udnævnes til statschef. Den 16. november 1995 bekræfter et «valg» hans post som republikkens præsident. Ved parlamentsvalget 5. juni 1997 får FLN 62 ud af Nationalforsamlingens 380 pladser, og er dermed landets 3. største legale parti.

A.J.

Beslægtede opslag

Sidst ajourført: 23/12 2002

Læst af: 23.451