 |
 |
Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler |
Lafargue, Laura
Laura Lafargue (født Marx) (kaldet Löhr) (26. sept.1845- 26.nov.1911) aktiv i den franske arbejderbevægelse, oversatte i 1886 Det kommunistiske Manifest til fransk. Næstældste datter af Jenny og Karl Marx. Giftede sig i 1867 med den fransk-vestindiske læge Paul Lafargue. Efter Pariserkommunens fald måtte ægteparret flygte til Spanien, hvor Paul Lafargue arbejdede i den spanske sektion af 1. Internationale. Senere måtte de fortsætte emigrationslivet i England, hvor parrets børn døde. men vendte efter amnestien for deltagere af Kommunen tilbage til Paris i 1882. Paul Lafargue arbejdede herefter udelukkende som journalist og politisk forfatter i forbindelse med det marxistiske Parti Ouvriers aktiviteter. Laura Lafargue deltog i det politiske arbejde, men mere på de indre linier. Bl.a. oversatte hun med Engels' opbakning Det kommunistiske Manifest og andre afhandlinger af Engels til fransk, adskillige digte af Eugene Pottier (udkommet i tidsskriftet Commonweal), Georg Weerth (The Hundred Men of Haswell) og diverse afhandlinger af Lafargue til engelsk.
Nogle år efter Engels' død i 1895 var hun som det eneste overlevende barn af Karl Marx optaget af at indsamle og gøre hans efterladte skrifter og breve tilgængelige. Hun samarbejdede her med bl.a. tyske socialdemokrater og russeren David Rjazanov. I 1911, inden indsamlingen og udgivelsen var bare nogenlunde bragt til ende, begik hun sammen med Paul Lafargue selvmord. De ønskede ikke i at fortsætte, da de var blevet for gamle til virkelig at kunne udrette noget for den bevægelse, de havde arbejdet for i mange årtier, skrev Paul Lafargue i et efterladt brev.
Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie
Sidst ajourført: 11/5 2008
Læst af: 22.351