Derossi, Karl
Karl Derossi (1844-1910) tysk socialist, hattemager og journalist. Medlem af landsorganisationen ADAV 1869 og sekretær for denne 1871-75 (se Arbejderbevægelsen i Tyskland). I 1875-78 sekretær for hovedbestyrelsen i Sozialistischen Arbeiterpartei Deutschlands. Fra 1879 arbejdede han i Schweiz med den illegale distribution af avisen Sozialdemokrat i Tyskland. Emigrerede i 1883 til USA, hvor han var medarbejder ved de tysksprogede arbejderaviser og i arbejdersangforeningerne.
Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie
Sidst ajourført: 30/4 2003
Læst af: 26.781