Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Browserudgave

American Federation of Labor (AFL)

American Federation of Labor (AFL) (1886-), nordamerikansk faglig landsorganisation. Den oprettedes i 1886 ved en sammenslutning af de faglærte håndværkeres organisationer i USA, og blev frem til 1924 ledet af cigarmageren Samuel Gompers. I modsætning til den ældre landsorganisation Knights of Labor førte AFL en mere moderat politik og accepterede kapitalismens grundprincipper. AFL ønskede ikke at blive identificeret med noget bestemt politisk parti, men gav ved valgene i stedet sin støtte til de kandidater, der var mest lydhøre overfor fagbevægelsens krav.

Modviljen internt i AFL var stor overfor organiseringen af ufaglærte arbejdere, og dette var baggrunden for, at industriarbejderne i 1937 brød ud og dannede deres egen landsorganisation. Under den Kolde Krig blev de to organisationer dog atter forenet til den nuværende landsorganisation AFL-CIO.

A.J.

Beslægtede opslag

Sidst ajourført: 1/5 2003

Læst af: 20.968