Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler


Liste over de foreløbig 11.500 børn terrorstaten har myrdet i Gaza

Et af de myrdede børn, den 6 årige Hind

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza. Det officielle civile tabstal er nu over 27.000 civile (heraf over 11.500 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 70.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2,2 mio. på flugt. Ikke siden 2. Verdenskrig er der gennemført bombardementer med en sådan intensitet.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 18 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 12/12 øjeblikkelig våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 153 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 8 andre lande stemte for fortsat folkemord. 23 lande undlod at stemme.

Den Internationale Domstol i Haag (ICJ) afsagde 26/1 en foreløbig kendelse i sagen Sydafrika har anlagt mod Israel for folkemord. Kendelsen var et sviende nederlag for Israel og de medskyldige i folkemordet i USA og Europa. Domstolen fulgte nemlig ikke Israels opfordring til at smide sagen ud, men pålagde i stedet næsten enstemmigt Israel at overholde eksplicitte dele af konventionen. Samtidig slog domstolen fast, at ALLE lande har pligt til at overholde konventionen og specifikt til at hindre folkemord. Israel betegnede ICJ som anti-semittisk og de folkemords-medskyldige i USA og Europa valgte at ignorere kendelsen. De har i forvejen sat sig uden for den civiliserede verdensorden.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige jvf. Konventionen mod Folkemord.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Browserudgave

Lund, Hans Vilhelm

Cand. phil. Hans Vilhelm Lund (ca. 1840 - 5. januar 1893), dansk sprogforsker, publicist, oversætter og revolutionær. Lund var oprindelig sprogforsker og interesserede sig især for arabiske sprog; han ønskede at skrive en disputats om disse sprog, men fik ikke tilladelse hertil, idet han ikke havde de formelle akademiske forudsætninger i form af en filologisk eksamen. Lund blev derefter journalist og arbejdede først ved Berlingske Tidende, derefter i begyndelsen af 1880'erne ved Morgenbladet under Hørups redaktion. Fra midt i 1880'erne til 1890 arbejdede Lund på redaktionen ved Social-Demokraten, som i disse år udviklede sig til det oplagsmæssigt største danske dagblad (ca. 22.000 eks.). At han i 1890 forlod Social-Demokraten - og hans oversætterarbejde for partiet dermed også ophørte - hænger sandsynligvis sammen med, at han sympatiserede med De Revolutionære i partistriden 1889/1890. Han gjorde sig imidlertid ikke gældende som et fremtrædende medlem af oppositionen. Karakteristisk for ham var hans indsats på oplysningsområdet, herunder foredragsvirksomhed i «Karl-Marx-Klubben», som oprettedes 1886 af de partimedlemmer, der - ofte i udlandet - havde gjort sig bekendt med de socialistiske teorier. Lund holdt især i de første år mange foredrag om historiske og filosofiske emner. På redaktionen kaldtes han «Gamle Lund», fordi han virkede gammel ved siden af de mange unge medarbejdere, og fordi han virkede ældet, fordi han livet igennem havde helbredsmæssige og økonomiske problemer. I et forgæves forsøg på at afhjælpe denne situation udgav han bl.a. i hundredåret for stavnsbåndets ophævelse et værk «Den danske Bondes Trældom og Frihed». Han var dog vellidt og respekteret på redaktionen for sin omfattende viden - et vandrende konversationsleksikon, kaldte A.C. Meyer ham - og han var afholdt for sin udprægede hjælpsomhed.

Efter at han fratrådte Social-Demokratens redaktion, udgav han fra 1890 ugebladet Arbeider-Vennen i samarbejde med A.C. Meyer, som han kendte dels fra Social-Demokratens redaktion, dels fra «Karl-Marx-Klubben». Lund redigerede det indtil januar 1893. Bladet var et uprætentiøst underholdningsblad, hvis hovedindhold var fortsættelsesromaner og oplysende historiske artikler. Bladet hævdede at have en vis succes, men da Lund døde var hans familie i store økonomiske vanskeligheder.

Lunds blivende fortjeneste ligger imidlertid på et andet område. Han var oversætter af de to første bind af «Kapitalen», som på dansk udkom i 1887 og 1888. Det var de første oversættelser udgivet af en arbejderorganisation, oven i købet i et ret stort oplag, som foruden i Danmark også blev brugt i Norge. Oversættelsen af bind 2, som udkom små tre år efter den tyske udgave (1885), er den første oversættelse af dette bind i det hele taget. Engels kunne have haft kendskab til oversættelsen via sine kontakter til Gerson Trier, men såvidt vides har han ikke udtalt sig om den. Socialdemokratiet gjorde en stor indsats for at få udbredt værket i partiet - hertil hører også en relativt beskeden pris - men «Kapitalen» var ikke et værk, man læste i de stille aftentimer efter en 10-12 timers arbejdsdag. Derfor blev der senere udgivet en væsentlig kortere introduktion af Ferdinand Domela Nieuwenhuis. En nutidig undersøgelse af oversættelsen konkluderer, at «Lunds oversættelse er for præcis og tro mod originalen til, at det skulle være nødvendigt at støvsuge oversættelsen for fejl».

G.C.

Beslægtede opslag

Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie

Sidst ajourført: 29/7 2003

Læst af: 28.563