 |
 |
Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler |
Márquez, Gabriel García
 |
| Gabriel García Márquez |
Gabriel García Márquez (1928-), colombiansk forfatter, journalist og samfundsdebattør. Márquez anses for at være Latinamerikas vigtigste nulevende forfatter. Han fik Nobelprisen i litteratur i 1982.
Fra midten af 1940'erne begyndte Márquez i flere aviser at få offentliggjort sine første artikler, fortællinger og filmanmeldelser. I 1946 blev han ansat som redaktør af avisen El Universal, der blev udgivet i Cartagena de Indias. I 1948-52 var han på El Heraldo i Barranquilla og fra 1952 på El Espectador i Bogotá. I 1959-61 var han i forlængelse af den cubanske revolution korrespondent for det cubanske nyhedsbureau La Prensa i Bogotá, Habana og New York. Pga. sine politiske holdninger gik han imod den colombianske diktator Laureano Gómez og dennes efterfølger, general Gustavo Rojas Pinilla. 1960'erne og 70'erne tilbragte Márquez derfor overvejende i eksil i Mexico og Spanien
García Márquez' politiske holdninger genspejler sig i hans værker, og skyldes Colombias nutidshistorie, diktaturer og vold. Som mange andre af efterkrigstidens latinamerikanske forfattere har han altid forsvaret den cubanske revolution, og Cubas selvbestemmelsesret overfor den kriminelle blokade som USA siden 60'erne har håndhævet mod landet.
I 1986 støttede han oprettelsen af Escuela Internacional de Cine y Televisión (Den internationale Film- og TV Skole) i San Antonio de los Baños, Cuba, sammen med den argentinske filmmand, Fernando Birri. Márquez, og forfattede selv flere filmmanuskripter - alene eller sammen med andre. Han er desuden formand for Fundación del Nuevo Cine Latinoamericano (Fonden til støtte for de Nye Film i Latinamerika).
Hans stilistiske litterære udvikling ses tydeligt over værkerne Hvirvelstorm (1955), Ingen skriver til obersten (1961) til Mama Grandes begravelse (1962). Hans vigtigste roman, Hundrede års ensomhed (1967) blev skrevet under hans eksil i Mexico. Den beskriver en families historie gennem 100 år. Familien lever i den lille opdigtede landsby Macondo. Romanen der blev skrevet på 18 måneder viser forfatterens konsoliderede stil. I bogen afslører forfatteren sit magiske univers, der holdes op mod en virkelighed, der til tider er endnu mere fantastisk end drømmene. García Márquez' magiske univers fik betegnelsen «magisk realisme», og er en skriveform som mange andre forfattere på kontinentet har adopteret.
Af andre centrale bøger kan nævnes: Den utrolige og sørgelige historie om den troskyldige Eréndira og om hendes ryggesløse bedstemor (1972); Patriarkens efterår (1975), der handler om magt og politisk korruption; Historien om et bebudet mord (1981), der handler om et mord begået i en lille by tynget af traditionen og indbyggernes middelmådige mentalitet; Kærlighed i koleraens tid (1985), klassisk kærlighedshistorie; Generalen i sin labyrint (1989), fiktiv fortælling om Simón Bolívars sidste dage.
Journalistiske beretninger som Beretning om en bortførelse (1996) - en reportage om den colombianske narkoterrorisme - er blevet vidt distribueret og fastholder forfatteren i den realitet, der kommer til udfoldelse i kontinentets lande. I 1998 publicerede han Den forbandede mani med at fortælle og hans selvbiografi Gabriel García Márquez. Han har købt halvdelen af aktierne i tidsskriftet Cambio for at bevare sine ideer om journalistik.
Sidst ajourført: 23/9 2003
Læst af: 48.093